Versionen fra 11. jan. 2014, 00:23 redigér Nico (diskussion \| bidrag) Administratorer 123.852 edits m exit cirkellink ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. jul. 2014, 16:58 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.723 edits generel udvidelse af opslaget, især om servicesektoren i Danmark Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Tertiære erhverv''' eller serviceerhverv er [[erhverv]], hvor man ~~hverken~~ikke fremstiller eller bearbejder fysiske [[~~Produkt~~vare]]r, ~~(marketing)\|produkter~~men i stedet [[tjeneste]]r (også kaldet [[service))ydelser). Produktionen er altså af immateriel art. ~~Det~~Erhvervene står i modsætning til de [[~~primærerhverv~~primære erhverv\|primære]] og [[~~sekundærerhverv~~sekundære erhverv]]. Et synonym for de tertiære erhverv er '''servicesektoren'''. I den [[vestlige verden]] arbejder størstedelen af [[arbejdsstyrke]]n i dag i de tertiære erhverv. Som følge af den [[økonomisk vækst\|økonomiske vækst]] er der en generel tendens til, at [[erhvervsstruktur]]en ændrer sig, så servicesektoren kommer til at fylde en større og større andel af økonomien. ~~I den [[vestlige verden]] udgør tertiære erhverv det meste af arbejdsstyrken. I Danmark beskæftiger disse erhverv godt 75 % af arbejdsstyrken.~~ == Underbrancher == ~~Som eksempler på sådanne erhvervsområder kan nævnes [[transport]], [[handel]], [[undervisning]], ordensmagt, [[militær]], [[sundhedsvæsen]], [[reklame]] osv.~~ Som eksempler på erhvervsområder indenfor de tertiære erhverv kan nævnes [[transport]], [[handel]], [[undervisning]], [[rengøring]], [[sundhedsvæsen]], den finansielle sektors ydelser, [[underholdning]], ejendomsudlejning, personlige tjenester som klipning, [[restaurant]]er og [[værtshus]]e osv. Det meste af den offentlige beskæftigelse finder i næsten alle lande sted inden for de tertiære erhverv. Erhvervene kan således opdeles i offentlige tjenester og private tjenester. ~~==Tertiære erhverv==~~ == Servicesektoren i Danmark == De tertiære erhverv omfatter virksomheder, der tilbyder service eller tjenesteydelser. Det er fx offentlige tjenester eller private tjenester. Det kan være erhverv inden for handel, transport, undervisning og den offentlige sektor. I 1950 var der 900.000 ansatte indenfor de tertiære erhverv og i 2006 var det steget til over 2 millioner. Dette er en markant stigning, og de tertiære erhverv er også de eneste erhverv, der er steget i antallet af ansatte siden 1950. Dette er et udtryk for, hvor meget Danmark har udviklet sig med hensyn til teknologi og lignende, for det gør, at antallet af tertiære erhverv stiger, fordi folk mere har brug for service og tjenesteydelser end selveste produktionen, som der ikke kræver nær så mange ansatte. Allerede i 1900 stod de tertiære erhverv for 44 % af Danmarks [[bruttoværditilvækst]] (BVT) (mod 30 % til de primære erhverv og 26 % til de sekundære (primært industrien). Servicesektoren har således været dominerende for indtjeningen i hvertfald i hele det [[20. århundrede]], og den relative betydning er steget gennem tiden. I 2010 stod de tertiære erhverv for 77 % af den danske bruttoværditilvækst og 79 % af den samlede beskæftigelse (svarende til, at godt 2,2 millioner danskere arbejdede i servicesektoren i 2010). Knap 40 % af de beskæftigede i sektoren arbejdede i den [[offentlige sektor]], mens godt 60 % var beskæftiget i private servicevirksomheder.<ref name=linderoth>Hans Linderoth og Valdemar Smith (2012): Erhvervsstruktur. S. 271-288 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012.</ref> De private tjenesteerhverv opdeles af Danmarks Statistik i følgende grupper, rangordnet efter den andel af Danmarks BVT, de stod for i 2013:<ref>[http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 Danmarks Statistik, Statistikbanken: NATE101: 1 Produktion, branchegruppering 10a3. Hentet 19. juli 2014.]</ref> * [[Handel]] og [[transport]] mv. - 19,7 % af BVT * Erhvervsservice (udfører forskellige tjenesteydelser til andre [[virksomhed]]er, f.eks. [[rengøring]], regnskabshjælp, konsulentydelser) - 8,9 % af BVT * Boliger (den imputerede værdi af [[lejeværdi]]en af egen bolig for alle danske [[ejerbolig]]er) - 8,2 % af BVT * [[Finansiering]] og [[forsikring]] (værdien af ydelserne i den finansielle sektor) - 6,5 % af BVT * [[Information]] og [[kommunikation]] - 4,2 % af BVT * [[Kultur]], [[fritid]] og anden service - 3,5 % af BVT * [[Ejendomshandel]] og udlejning af erhvervsejendomme - 2,6 % af BVT == Se også == [[primærerhverv]] [[~~sekundærerhverv~~Erhvervsstruktur]] * [[Primære erhverv]] ~~{{Ingen kilder}}~~ * [[Sekundære erhverv]] ~~{{jobstub}}~~ == Kilder == {{Reflist}} [[Kategori:Erhverv]]

Tertiære erhverv: Forskelle mellem versioner