Versionen fra 11. jan. 2014, 00:24 redigér Nico (diskussion \| bidrag) Administratorer 123.852 edits m Gendannelse til seneste version ved Patchfinder, fjerner ændringer fra 94.191.227.221 (diskussion \| bidrag) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. jul. 2014, 18:29 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.723 edits forskellige ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Sekundære erhverv''' er [[erhverv]], hvor man bearbejder [[råstof]]fer. De sekundære erhverv bliver også kaldt de forarbejdende erhverv, fordi det er disse erhverv, der forarbejder råvarerne. De omfatter de varefremstillende erhverv, der ikke er placeret blandt de [[primære erhverv]] - idet de [[tertiære erhverv]] ikke fremstiller [[vare]]r, men [[tjeneste]]r. [[Industri]] (inklusive [[håndværk]], der i [[Nationalregnskab]]et ikke opfattes som et selvstændigt erhverv, men indgår som en del af industrien), forsyningsvirksomheder (dvs. virksomheder, der står for fremstilling og/eller distribution af [[elektricitet]], [[varme]], [[gas]], [[vand]] o.l.) samt bygge- og anlægsbranchen udgør tilsammen de sekundære erhverv i et land som [[Danmark]]. ~~{{kilder\|dato=Uge 7, 2011}}~~ ~~'''Sekundære erhverv''' er erhverv, hvor man bearbejder [[råstof]]fer.~~ Sekundære erhverv udgør i [[Vesten]] ofte omkring en fjerdedel af et lands [[beskæftigelse]]. I Danmark beskæftigede de i 2010 tilsammen 18,5 % af alle beskæftigede og fremstillede varer, hvis værdi udgjorde 18,6 % af den samlede danske [[bruttoværditilvækst]] (BVT). Det udgør et betydeligt fald i forhold til tidligere. I 1966 var således 36,6 % af den samlede beskæftigelse og 33,1 % af bruttoværditilvæksten i de sekundære erhverv.<ref>Hans Linderoth og Valdemar Smith (2012): Erhvervsstruktur. S. 271-288 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 274.</ref> Dette er et udtryk for den generelle erhvervsudvikling, der har været i den [[vestlige verden]] i de seneste par hundrede år. I takt med den [[økonomisk vækst\|økonomiske vækst]] er [[erhvervsstruktur]]en ændret, hvilket har medført, at de sekundære erhverv (primært industrien) først er vokset på bekostning af de primære erhverv, men siden er faldet relativt i betydning i forhold til de tertiære erhverv, der i dag står for langt den største del af den samlede beskæftigelse og værditilvækst i lande som Danmark. ~~Sekundære erhverv udgør oftest en fjerdedel af et lands arbejdsstyrke. I [[Danmark]] beskæftiger det 20 % af befolkningen~~ ~~Som eksempler på sådanne erhvervsområder kan nævnes [[industri (branche)\|industri]], [[håndværk]], [[bryggeri]]er osv.~~ De sekundære erhverv bliver også kaldt de forarbejdende erhverv, fordi det er disse erhverv, der forarbejder råvarerne. De virksomheder, som har sekundære erhverv er bl.a. industri, bygge- og anlæg, energi- og vandforsyning. I 1970 var der 850.000 ansatte i de sekundære erhverv. I 2006 er der 600.000. Faldet i antal ansatte indenfor sekundære erhverv, skyldes nok at meget produktion er flyttet til udlandet, og derfor er der ikke behov for så mange ansatte i disse erhverv. Desuden er Danmark blevet udviklet mere siden 1950 med mere teknologi osv. Hvilket typisk betyder, at der kommer mindre sekundære og primære erhverv. == Se også == * [[Primærerhverv]] * [[Erhvervsstruktur]] * [[Primære erhverv]] * [[Tertiære erhverv]] * [[Industri]] == Kilder == {{~~erhvervstub~~Reflist}} [[Kategori:Erhverv]]

Sekundærerhverv: Forskelle mellem versioner