Magnus Lagabøte: Forskelle mellem versioner

'''Magnus Lagabøte''' (Magnus VI) ([[1. maj]] [[1238]] – [[9. maj]] [[1280]]) var konge af [[Norge]] i perioden [[1263]]–[[1280]].<ref>[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Magnus_6_H%C3%A5konsson_Lagab%C3%B8te/utdypning ''Magnus 6 Håkonsson Lagabøte – utdypning''(Store norske leksikon)] {{no sprog}}</ref> Han giftede sig med [[Ingeborg af Danmark|Ingeborg]], datter af [[Erik 4. Plovpenning]] af [[Danmark]], og fik sønnerne [[Erik Præstehader|Erik]] og [[Håkon V Magnussøn|Håkon]], der begge blev konger.

Magnus var søn af kong [[Håkon 4. Håkonsson]] og Margrete Skuledatter, og blev født den [[1. maj]] [[1238]]. Magnus fik kongetitel allerede i [[1257]] og havde regeret sammen med faderen i flere år, da kong Håkon drog ud på et storstilet krigstogt mod [[Skotland]],. menMen togtet endte i ulykke for kongen. Magnus blev kronet i [[1261]], mensmen Håkon døde på [[Orkneyøerne]] [[17. december]] [[1263]]. Eftersom Magnus allerede var regerende konge ved faderens død, kom der intet brud i den politiske kontinuitet. Magnus var en målbevidst og veludrustet personlighed, som tog fat om Norges indre og ydre forhold.

Grunden til, at Magnus ville have fred med Skotland, var, at den norske handel med [[England]] led hårdt. Med den nye handelstraktat med England af [[1223]] krævede englænderne, at Norge sluttede fred med Skotland. I [[1269]] blev aftalen udvidet til gensidig frihandel.

Under kong Magnus' styre holdt det politiske forhold til England sig godt, mens forholdet til Skotland var mere tvetydigt, eftersom det skotske rigsstyre efter [[1270]] ikke opfyldte de betalinger, de efter Perth-traktaten havde forpligtet sig til,. menMen Magnus undlod at presse på, og kort tid før [[1280]] ønskede han at bedre forholdet. Første skridt var ægteskabet mellem hans søn [[Erik Præstehader]] og kong Alexander 3.s datter [[Margrete af Skotland]].

[[Ærkebiskop Jon Raude]] modsatte sig, at Magnus også skulle gribe ind på kirkens område og revidere den kirkelige lovgivning. Der opstod et langvarig tovtrækkeri mellem nationen på den ene side og kirkens selvstyre på den anden side, men somdet endte med et forlig og et kompromis, kaldt "[[Sættargjerden]]", i [[Tønsberg]] [[1277]]. Ærkebiskopen sikrede kirken en betydelig skattefrihed og større juridiske privilegier.

I maj [[1280]] døde Magnus, 42 år gammel. Tronfølgeren, Erik, ervar kun 12 år gammel. Magnus Lagabøtes død blev et vendepunkt for den norske politik både indad og udad i riget.