Magnus Lagabøte: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret
Linje 1:
[[Fil:King Magnus VI of Norway. Stavanger Cathedral.JPG|thumb|Magnus Lagabøte]]
'''Magnus Lagabøte''' (Magnus VI) ([[1. maj]] [[1238]] – [[9. maj]] [[1280]]) var konge af [[Norge]] i perioden [[1263]]–[[1280]].<ref>[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Magnus_6_H%C3%A5konsson_Lagab%C3%B8te/utdypning ''Magnus 6 Håkonsson Lagabøte – utdypning''(Store norske leksikon)] {{no sprog}}</ref> Han giftede sig med [[Ingeborg af Danmark|Ingeborg]], datter af [[Erik 4. Plovpenning]] af [[Danmark]], og fik sønnerne [[Erik Præstehader|Erik]] og [[Håkon V Magnussøn|Håkon]], der begge blev konger.
 
Magnus var søn af kong [[Håkon 4. Håkonsson]] og Margrete Skuledatter, og blev født den [[1. maj]] [[1238]]. Magnus fik kongetitel allerede i [[1257]] og havde regeret sammen med faderen i flere år, da kong Håkon drog ud på et storstilet krigstogt mod [[Skotland]],. menMen togtet endte i ulykke for kongen. Magnus blev kronet i [[1261]], mensmen Håkon døde på [[Orkneyøerne]] [[17. december]] [[1263]]. Eftersom Magnus allerede var regerende konge ved faderens død, kom der intet brud i den politiske kontinuitet. Magnus var en målbevidst og veludrustet personlighed, som tog fat om Norges indre og ydre forhold.
 
== Ny udenrigspolitik ==
Kong Magnus brød med faderens ekspansionspolitik. Han indledte fredsforhandlinger med kong [[Alexander 3. af Skotland]]. Ved freden i [[Perth (Skotland)|Perth]] i [[1266]] opgav kong Magnus de fjernest liggende norske besættelser og afgav øen [[Isle of Man|Man]] i [[Irske Hav]] og [[Hebriderne]] til [[Skotland]] for 4.000 [[mark (møntenhed)|mark]] [[Engelsk pund (møntenhed)|sterling]] og mod en årlig afgift på 100 mark (som skotterne snart undlod at betale). Som modydelser for de norske indrømmelser blev det norske herredømme over Orkneyøerne og [[Shetland]] anerkendt af Skotland.
 
Grunden til, at Magnus ville have fred med Skotland, var, at den norske handel med [[England]] led hårdt. Med den nye handelstraktat med England af [[1223]] krævede englænderne, at Norge sluttede fred med Skotland. I [[1269]] blev aftalen udvidet til gensidig frihandel.
 
Under kong Magnus' styre holdt det politiske forhold til England sig godt, mens forholdet til Skotland var mere tvetydigt, eftersom det skotske rigsstyre efter [[1270]] ikke opfyldte de betalinger, de efter Perth-traktaten havde forpligtet sig til,. menMen Magnus undlod at presse på, og kort tid før [[1280]] ønskede han at bedre forholdet. Første skridt var ægteskabet mellem hans søn [[Erik Præstehader]] og kong Alexander 3.s datter [[Margrete af Skotland]].
 
== "Lovforbedreren" ==
Linje 16:
Adelen, rigsembedsmændene og hirden fik privilegier og pligter nøje defineret i Hirdskråen. De øverste klasser i hirden fik efter europæisk mønster titlerne baron og ridder. Landsloven var den første af sin slags i Norden og det andet land i Europa, efter [[Castilien]], med en lov som gjaldt for hele riget. Tidligere havde hver landsdel haft hver sin [[landskabslov]].
 
[[Ærkebiskop Jon Raude]] modsatte sig, at Magnus også skulle gribe ind på kirkens område og revidere den kirkelige lovgivning. Der opstod et langvarig tovtrækkeri mellem nationen på den ene side og kirkens selvstyre på den anden side, men somdet endte med et forlig og et kompromis, kaldt "[[Sættargjerden]]", i [[Tønsberg]] [[1277]]. Ærkebiskopen sikrede kirken en betydelig skattefrihed og større juridiske privilegier.
 
I maj [[1280]] døde Magnus, 42 år gammel. Tronfølgeren, Erik, ervar kun 12 år gammel. Magnus Lagabøtes død blev et vendepunkt for den norske politik både indad og udad i riget.
 
== Referencer ==