Mithraskulten: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Fresque_Mithraeum_Marino.jpg|thumb|right|300px|Mithras og Tyren: En fresko fra mitræetMithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser det såkaldte ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen.]]

'''Mithraismen''' eller '''mithraskulten''' var en [[hellenisme|hellenistisk]] [[mysteriereligion]], der centrerede sig om dyrkelsen af den oprindeligt persiskedyrkede lys- og frelsergudfrelserguden [[Mithras]]. DetVi videsved ikke med sikkerhed, hvornår og hvordan mithraismen opstod. Mithraskulten fik sin største udbredelse og betydning i kejsertidens førkristne [[Romerriget|Romerrige]].

Mithraismen dyrkede somMithraismens øverste gud og frelser var Mithras, "den uovervindelige [[sol]]" – ''sol invictus Mithras''. Som
Mithraskultens medmedlemmer var som de øvrige mysteriekulter var mithraskultens medlemmer underlagt en såkaldt arkan-disciplin, dvs. at: kultens ritualer og hemmeligheder var forbeholdt de indviede, der havde forbud mod at berette om dem over for udenforståendetavshedspligt. Af samme grundDerfor er vores kendskab til mithraismens troslære begrænset.

Den eneste viden, vi har, stammer fra mithraismens [[kristendom|kristne]] modstandere. Ud fra deres beretninger ved vi, at kultens menneskesyn var udpræget dualistisk med et klart skel imellem sjæl og materie, godt og ondt. Endvidere troede den på en nær fremtidig dom, med Mithras som dommer.

Ud fra kultens portrætterVi kan vi se, at dens gudesyn gik fra at være [[polyteisme|polyteistisk]] i den tidligste form til at blive [[henoteisme|henoteistisk]] i løbet af det andet/tredje århundrede.

Den største appel havde Mithras-kulten på [[legionær]]erne. DisseDe følte sig draget af kultens eksklusivitet, såsom atda den var forbeholdt mænd, men også af dens principper som [[ære]], stolthed og uovervindelighed. Takket været soldaterne nåede kulten ud til alle afkroge af Romerriget, lige fra [[Palæstina]] og op til [[Hadrians mur]]. <ref>[http://www.english-heritage.org.uk/daysout/properties/temple-of-mithras-carrawburgh-hadrians-wall/ Temple of Mithras, Carrawburgh – Hadrian's Wall | English Heritage<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Mithraskulten var i høj grad [[synkretisme|synkretistisk]]; der kan spores elementer fra såvel persisk mytologi som fra, babylonsk mytologi/[[astrologi]] og græsk filosofi/tænkning.

Mithras' helligdomme adskilte sig fra alle andre kultbygninger ved at befinde sigligge under jorden, som små underjordiske [[Tempel|templer]] kaldet, ''mithræer''. Disse huleagtige templerDe skulle forestille den klippehule, hvori Mithras ifølge overleveringen var født. På sin [[gud]]s befaling havde Mithras senere indfanget en tyr, slæbt den ind i en hule og dræbt den – ''taurobolium'' (= tyredrabet). Mithræerne var fyldtsmykket med illustrationer af forskellige optrin fra Mithras' liv. I hvert enestehver mithræum indtog en fremstilling af Mithras hæderspladsen, hvor han var i færd med at dræbe den hellige tyr, dersymbol blev associeret medpå foråret. Det centrale i kulten er dette tyreoffer, der symboliserer, at liv udspringer af død, og at [[blod]]et er det livgivende. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne – dagligliv i det romerske imperium'' (s. 170), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4</ref>

I afbildingenafbildingerne slagterdræber Mithras, klædt i [[Frygien|frygisk]] hue og frygisk kappe og benklæder, tyren ovenfra, som regel med bortvendt blik. En [[slange]] (der repræsenterer jorden) og en [[hund]] drikker fra tyrens åbne sår, mens en [[skorpion]] ([[symbol]]et for efteråret) angriber tyrens [[testikel|testikler]] som et ønske om tyrens kraft. IblandtOfte er der også en [[ravn]] eller en [[krage]] også til stede, iblandt ogsåog et bæger og en lille [[løve]]. Kautes og Kautopates, de himmelske [[tvilling]]er af lys og mørke, er fakkelbærere,. ogDe står på hver side med krydsede ben: Kautes med sit mærke pegende opad og Kautopates med sit pegende nedad. Over Mithras er [[Solen]]s og [[Månen]]s [[symbol]]er synlige på en stjernehimmel.

I et af de mange mithræer i [[Ostia Antica (distrikt)|Ostia]] ved [[Rom]] er der bevaret en gulv[[mosaik]] fra kultrummet. Mosaikken er inddelt i syv rumdele, der symboliserer en stige. Hvert rum har sit symbol. Den nyindviede indledte sit religiøse liv i første rum eller grad som ''corax'' (= [[ravn]]). Så steg han til brudgom, [[soldat]], [[løve]], perser og solløber. Det syvende og øverste trin var ''pater'' (= fader). Til hver grad svarede forskellige prøvelser, og de syv grader tænkes at have tilsvaret de syv himmelsfærer, sådan atså sjælen fra sit udspring i det himmelske lys, passerede gennem de syv sfærer for at ende i et menneske. Efter døden passerede sjælen igen de syv sfærer på sin vej hjem til lyset, og blev undervejs befriet for sine jordiske synder og fejl. Vandringen gennem graderne kan ses som en forberedelse til den sidste rejse. Kultens [[dogme]]r og [[etik]] er dog gået tabt. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne – dagligliv i det romerske imperium'' (s. 170)</ref>

Fordi kulthandlingen fandt sted i en hule, var [[menighed]]erne altid små. NårDa der ikke kunne rummes meget mere end tyve medlemmer i hulen, betød det, at kom der flere medlemmer til, byggede man et nyt kultrum ved siden af det gamle. I [[Ptuj]] ligger der fx tre mithræer ved siden af hinanden, hvad der kan lydetyde på, som omat kulten var meget udbredt i området, men i virkeligheden behøver det ikke at tyde påbetyde mere end ca. 80 medlemmer. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne – dagligliv i det romerske imperium'' (s. 171)</ref>

[[Initiation|Indvielsesritualet]] i Mithraskulten har formentligt, som i de fleste mysteriekulter, været en [[dåb]]. Nogle har ment, at de kommende myster (tilhænger/indviet) blev overhældt med tyreblod,. DetteDet kan imidlertid ikke bevises og kan skyldes en forveksling med [[Kybele]]-kultens indvielsesritual, hvor vi fra adskillige kilder ved, at tauroboliet fandt sted. De forskere, der har argumenteret for dette indvielsesritual, mener, at kulten betragtede ritualet som et renselsesritual. Når personen var døbt, var han officielt medlem af kulten, og blev nu betragtet som en "myste".

På adskillige motiverbilleder fra kulten kan man seses Solen og Mithras dele et afskedsmåltid, inden Mithras stiger til himmels i en solvogn. På et relief fra Konjica ses de gengivet med drikkehorn og brød,; brødet er delt af et ligebenet kors, symbolet på solen. Afskedsmåltidet blev gengivet i mithræerne, hvor ofte ved vi ikke. I denne sammenhængMysterne spiste mysterne brød og drak [[vin]]. Ceremonien blev ledet af en "pater", der fungerede somvar stedfortræder for Mithras,. altsåSom en åbenlys lighed medved den kristne [[nadver]]. At der er en vis lighed i ritualet, bliver bekræftet af den kristne [[apologet]] [[Justin Martyr]] (ca. 100-165) (om eukaristien)”.. ''dette overleverede de onde [[dæmon]]er, også skulle finde sted i Mithras hemmelige kult, idet de efterlignede det. For et brød og et bæger med vand stilles frem i indvielsesceremonierne for den, der indvies, i forbindelse med nogle ledsagende ord, det ved I, eller også kan I få det at vide” ''(Apologier)

Det ældste bevarede vidnesbyrd om den romerske Mithras stammer fra den græske historiker [[Plutark]] (46-125), som beretter om hvordan den romerske hærfører [[Pompejus]] (106-48 f.Kr) i år 67 f.Kr havde nedkæmpet en flok kilikiske [[sørøver]]e, der tilbad Mithras. Ellers er der intet bevis på kultens eksistens før end fra sidste halvdel af det første århundrede, og stadig er overleveringerne fra den tid meget sparsomme.

Sit endelige gennembrud fik Mithras-kulten i begyndelsen af det tredje århundrede. PåRomernes det tidspunktmentalitet havde befolkningens mentalitet gradvis ændret sig, og den solare henoteisme var begyndt at vinde indpas. Solen havde længe haft en ophøjet rolle iblandt befolkningen, men den egentlige almene dyrkelse af solen begyndte først i denne periode. Solen blev nu betragtet som værende herre over [[kosmos]] og den største guddom, under hvem alle de andre guders attributter blev lagt ind. Mithraskulten blev på dette tidspunktnu den største kult i Romerriget, med [[kejser]]e som [[Septimius Severus]] og [[Caracalla]] blandt sine tilhængere.

Sit endeligt fik kulten i slutningen af det fjerde århundrede under [[Theodosius den store]], hvor kristendommen blev statsreligion, og enhver form for afgudsdyrkelse blev forbudt ved dødsstraf. Da begyndte de kristne en indædt kamp for at slette alle beviser på kultens eksistens, bl.a. ved at bygge kirkebygninger ovenpå mithræerne. Ironisk nok er de bedst bevarede mithræer i dag dem, der ligger begravet under kirkebygningerne, ligesåvellige som de eneste skriftlige vidnesbyrd vi har påom kultens eksistens, stammer fra kristne modstandere.

Mithraskulten var uden sammenligning den største trussel mod den tidlige kirke. Det er dog ingen tilfældighed, at kristendommen overvandt den. Mithraskultens udelukkelse af kvinder, samt dens indhold af kamp og oprindelige tilknytning til hæren, virkede udadtil afgrænsende.

Mithras blev beskrevet som den uovervindelige sol. De tidlige kristne havde også en forestilling om, at Jesus var identisk med Solen. Han blev betragtet som værende ”''den retfærdige sol''” (mal.Kap3,v.20) og som ”''solopgangen fra det høje''” (luk.kap1,v.78). Endvidere havde de bederetning imod øst, idet de forventede, at det var dér, Jesus ville opstå som solopgangen. Ifølge den kristne filosof/teolog [[Tertullian]] (ca. 160-225), blev de kristne også fejlagtigt forvekslet med soldyrkere:” ''(nogle hedninge) anser solen for den kristne gud, fordi det er blevet kendt, at vi beder i den opgående sols retning og hengiver os til glæde på solens dag (søndag)...'' ”

På flere billeder ses Mithras blive født ud af en klippestenklippe, og ifølge adskillige inskriptioner blev han betragtet som "guden fra klippen" ”theos ek petras”. En parallel kan drages til den måde Paulus fremstiller Jesus på: ''"De drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus” (1 kor. kap.10 v.4).

Ifølge overleveringen blev Mithras født i en hule. I [[Jakobs forevangelium]], som af nogen menes atmener væreer det ældste evangelium, der beretter om Jesu fødsel, hører vi, at Jesus ligeledes blev født i en hule. Jacobs forevangelium var et af de mest udbredte [[apokryfe skrifter]], men kom ikke med i [[Bibelen]], netop fordi den ikke blev anset som troværdig.

Mithras' fødselsdag var den 25.december, den dag, Solen mentes at tiltage i styrke (vintersolhverv). I Det Nye Testamente er der intet, der fortæller os, hvad dag Jesus blev født. Det vides ikke med sikkerhed om de tidlige kristne fejrede den. Men vi ved, at de begyndte at fejre den på den 25.december under [[Konstantin den Store]].

Der fandtes også en persisk Mitra. Tidligere Mithras-forskere troede, at den romerske Mithras stammede fra den persiske Mitra, men nyere forskere finder imidlertid ikke denne tese særlig plausibel. Men de kan sagtens have fælles ophav.