|
== Mithræum ==
Mithras' helligdomme adskilte sig fra alle andre kultbygninger ved at ligge under jorden, som små underjordiske [[Tempel|templer]], ''mithræer''. De skulle forestille den klippehule, hvori Mithras var født. På sin [[gud]]s befaling havde Mithras indfangetfanget en tyr, slæbt den ind i en hule og dræbt den – ''taurobolium'' (= tyredrabet). Mithræerne var smykket med optrin fra Mithras' liv. I hver mithræum indtog Mithras hæderspladsen, hvor han på et billede var i færd med at dræbe den hellige tyr, et symbol på foråret. Det centrale i kulten er dette tyreoffer, der symboliserer, at liv udspringer af død, og at [[blod]]et er det livgivende. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne – dagligliv i det romerske imperium'' (s. 170), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4</ref>
I afbildingerne dræber Mithras klædt i [[Frygien|frygisk]] hue og frygisk kappe og benklæder tyren ovenfra, som regel med bortvendt blik. En [[slange]] (der repræsenterer jorden) og en [[hund]] drikker fra tyrens åbne sår, mens en [[skorpion]] ([[symbol]]et for efteråret) angriber tyrens [[testikel|testikler]] som et ønske om tyrens kraft. Ofte er der også en [[ravn]] eller en [[krage]] og et bæger og en lille [[løve]]. Kautes og Kautopates, de himmelske [[tvilling]]er af lys og mørke, er fakkelbærere. De står på hver side med krydsede ben: Kautes med sit mærke pegende opad og Kautopates med sit pegende nedad. Over Mithras er [[Solen]]s og [[Månen]]s [[symbol]]er synlige på en stjernehimmel.
I et af de mange mithræer i [[Ostia Antica (distrikt)|Ostia]] ved [[Rom]] er der bevaret en gulv[[mosaik]] fra kultrummet. Mosaikken er inddelt i syv dele, derog symboliserer en stige. Hvert rum har sit symbol. Den nyindviede indledte sit religiøse liv i første rum som ''corax'' (= [[ravn]]). Så steg han til brudgom, [[soldat]], [[løve]], perser og solløber. Det syvende og øverste trin var ''pater'' (= fader). Til hver grad svarede forskellige prøvelser, og de syv grader tænkes at have tilsvaret de syv himmelsfærer, så sjælen fra sit udspring i det himmelske lys, passerede gennem de syv sfærer for at ende i et menneske. Efter døden passerede sjælen igen de syv sfærer på sin vej hjem til lyset og blev undervejs befriet for sine jordiske synder og fejl. Vandringen gennem graderne kan ses som en forberedelse til den sidste rejse. Kultens [[dogme]]r og [[etik]] er dog gået tabt. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne – dagligliv i det romerske imperium'' (s. 170)</ref>
Fordi kulthandlingen fandt sted i en hule, var [[menighed]]erne altid små. Da der ikke kunne rummes meget mere end tyve medlemmer i hulen, betød det, at kom der flere medlemmer til, byggede man et nyt kultrum ved siden af det gamle. I [[Ptuj]] ligger der fx tre mithræer ved siden af hinanden, hvad der kan tyde på, at kulten var meget udbredt i området, men i virkeligheden behøver det ikke at betyde mere end ca. 80 medlemmer. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne – dagligliv i det romerske imperium'' (s. 171)</ref>
== Ritualer ==
|
