Daniels Bog: Forskelle mellem versioner

'''''Daniels Bog''''' er en del af [[Det Gamle Testamente]] i [[Bibelen]] og en kilde til [[Israels historie|jødernes historie]] under [[det babyloniske fangenskab]]. Bogen er opkaldt efter [[Profeten Daniel|Daniel]] og er med i [[Nevi'im|Skrifterne]] i den [[jødedom|jødiske]] [[Tanakh]] - og som et [[profeti]]sk skrift i Det Gamle Testamente. Den er opdelt i to: adskilte dele.
* Kapitel 1-6 indeholder historien om Daniel, som føres i [[eksil]] til [[Babylon]] med tre venner, for at de kan blive undervist i [[Akkadisk|babylonisk sprog]] og kultur. Daniel bliver på grund af sine strålende evner rådgiver for kong [[Nebukadnesar II]], som regerede 605-562 f. Kr.. Det beskrives, hvordan Daniel blev smidtkastet i løvenkulen, men overlevede. Anden
* del kapitelKapitel 7-12 består af fire syn: Daniels [[drøm]]me, som indeholder fremtidssyner og hans [[apokalyptik|apokalyptiske]] [[profeti]]er.

Kapitel 11 i Daniels Bog har været genstand for store diskussioner blandt bibelfortolkere. Kapitlet indeholder i detaljer beretningen om de historiske begivenheder i [[Palæstina]] på Daniels tid [[586 f.Kr.]], hvor jøderne blev ført i eksil til Babylon, og til det [[Makkabæiske oprør]], omkring [[165 f.Kr.]] Mange har foreslåetmener, at Daniel Bog er et fingeret historisk skrift fra 165 f.Kr., som giver sig ud for at være meget ældre og profetisk. Andre fastholder, at det er Guds [[Åbenbaring|åbenbarede]] ord Daniel talte.

Bogen er den eneste bog i [[Bibelen]] foruden, [[Ezras Bog]] 4,8-6,18 og [[Jeremias' Bog]] 10,11, somer delvist er skrevet på [[aramaisk]]. Fx passagen Dan 2,4b-7,28. Resten af Biblen er skrevet på [[hebraisk]]. Daniels Bog har store ligheder med [[Ezekiels Bog]] og [[Johannes' Åbenbaring]], idetder alle tre bøger har [[apokalyptik|apokalyptisk]] indhold.

Kong Nebukadnesar fik en drøm som bekymrede ham. Han truede med at slå alle landets drømmetydere og mirakelmageremagere ihjel, hvis de ikke kunne fortælle ham drømmen, og tyde den. Det kunne ingen, men da Daniel hørerhørte om drømmen gik han til kongen og bad om en tidsfrist. [[Gud]] er med Daniel og lod hemmeligheden blive "...åbenbaret for Daniel i et nattesyn..." ({{bib|Dan|dan|2|19}}). Da Daniel fortalte kongen, hvad han havde set i nattesynet,og tydede kongens drøm "...kastede Nebukadnesar sig til jorden og hyldede Daniel [...] Derpå ophøjede kongen Daniel, gav ham mange store gaver og gjorde ham til hersker over hele provinsen Babylon" ({{bib|Dan|dan|2|46}}-48)

Kongen lod en billedstøtte fremstille og forlangte, at alle i riget skal kaste sig ned og tilbede den. De, der nægtede blev bliverblev kastet i en brændende ovn. Nogle mænd anklager Daniels tre venner for at nægte at adlyde kongens bud, men mændene frygter ikke ovnen: "Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. v18 Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet." ({{bib|Dan|dan|3|17}}-18) Kongen smiderkaster i sin vrede de tre mænd i ovnen, men mændene bliver ikke brændt, fordi en engel værner om dem. Nebukadnesar udsteder en ordre om at ingen må udtale en forhånelse mod de tre mænds Gud.

Synsvinklen skifter og Nebukadnesar beretter om endnu en drøm, han har haft og forlanger, at Daniel skal tyde den igen. Daniel bliver forfærdet for han ved, at drømmen bringer dårligt nyt for kong Nebukadnesar. Daniel siger til kongen at du "...skal jages bort fra mennesker og have din bolig hos de vilde dyr [...] syv tider skal gå hen over dig, indtil du forstår, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige og giver det, til hvem han vil." ({{bib|Dan|dan|4|22}}), og det skete som Daniel havde udsagt.

En ny konge sætter sig på tronen og en dag til en fest tegner en hånd på væggen en fremmed tekst. Daniel bliver igen hidkaldt for at tyde skriften, som lyder: "Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det [...] du er vejet på vægten og fundet for let [...] dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne." ({{bib|Dan|dan|5|26}}-28) Samme nat dørdøde kongen, og Dareios bestigerbesteg tronen. Daniel bliver fanget i en fælde af nogle embedsmænd, og kongen føler sig nødsaget til at smidekaste Daniel i løvekulen. Dagen efter skynder kongen sig til hulen og finder Daniel i live. Daniel er velsignet af Gud pga. hans retfærdighed.

Mens Daniel beder for sin og sit folks skyld, kommer englen Gabriel til Daniel og forkynder for ham hvad der skal ske med folket i eksil, hvordan det skal blive ført tilbage til landet og at Jerusalem og templet skal genopbygges. ({{bib|Dan|dan|9}}) Kapitel 10-12 indeholder et langt syn om verdenshistoriens gang. De faktiske begivenheder er beskrevet i et profetisk sprog, specielt i kapitel 11 hvor verdensrigerne [[Egypten]], Persien, Medien og Babylonien er nævnt. I kapitel 12 skifter emnet formentlig til [[eskatologi]]en og indeholder en profeti om [[eskatologi|de sidste tider]].

Under eksilet bliver der lagt stor vægt på [[åbenbaring]]er af fremtiden hvorimod [[mirakel|mirakler]] ikke ses så tit. Daniels bog beretter dog om tre store mirakler. Gud manifesterer sig gennem profeterne for at slå fast at alle nationer skal forstå, at han er den ene og almægtige Gud som disponerer over alle menneskets handlinger.<ref>Young, 1949, side 18.</ref>

Blandt jøder og kristne har man så langt tilbage, man kan dokumentere, været overbevist om at Daniel havde skrevet bogen under eksilet i Babylon i 500-tallet.<ref>Daniels bog omtaler selv Daniel som fortæller i {{bib|Dan|dan|7|2}}, {{bib|Dan|dan|8|1}}, {{bib|Dan|dan|8|15}}, {{bib|Dan|dan|9|2}}, {{bib|Dan|dan|10|2}} og i {{bib|Dan|dan|12|5}}-8.</ref> Denne påstand blev først kritiseret af forfatteren [[Porfyr]]ius (233-305 e. Kr.), som i 15 bind rettede et voldsomt angreb mod kristendommen og bl.a. mod Daniels Bog.<ref>Young, 1949, side 317-320.</ref> Han forsøgte at sortere alt overnaturligt i Bibelen væk, og hævdede at bogen var skrevet af en palæstinensisk jøde, og at den måtte være skrevet efter [[Antiokus IV Epifanes]] (regerede 175-164 f.Kr.), fordi den i detaljer beskrev historiens gang fra eksilet og indtiltil denne tid i kapitel 11. Denne kritik blev dementeret af [[kirkefader|kirkefædrene]], men blev siden taget op igen af filosoffen [[Spinoza]]. Bogens ægthed blev dog ikke draget alvorligt i tvivl før i begyndelsen af det 18. århundrede. To skoler har siden domineret debatten, den ene fastholder at Daniel var guddommeligt inspireret af Gud og profeterede Guds budskaber. Den anden skole anser skriftet for at være et falskneri ([[pseudonym]]t) af en ukendt jøde under Antiokus, pga. de nøjagtige gengivelser. og denneDenne kritik har siden været toneangivende blandt teologer.<ref>Young, 1949, side 24-25.</ref>

Der er gennem tiden fremsat forskellige argumenter for og imod Daniels Bogs ægthed. Debatten har hovedsageligt drejet sig om dateringen af skriftet. Bogen giver selv udtryk for at den er skrevet og samlet af Daniel selv i 600-500 f.Kr. idet det fortælles, hvordan Daniel nedskriver sine drømme.<ref>Fx {{bib|Dan|dan|7|1}}, Kong Nebukadnesar taler også i 1. person i {{bib|Dan|dan|4}}</ref>

:* Der er ingen kilder, uafhængige af Daniel, der refererer til [[mederen Darius]]. Traditionalister har forsøgt at identificere ham med forskellige kendte historiske personer som for eksempel [[Kyros]]. Andre mener, at det er et tegn på historisk ukorrekthed, og menerat forfatteren ikke har levet mens begivenhederne fandt sted.

:* Omkring Belshassar har arkæologiske fund vist, at den sidste babyloniske konge, [[Nabonid]], ikke selv regerede landet i hele sin regeringstid, men overlod det til sin førstefødte Belshassar, hvorfor han kun kan give Daniel tredjepladsen i riget. ({{bib|Dan|dan|5|29}}) Belshassar er dog ikke i direkte arvefølge efter Nebukadnesar, som forfatteren hævder. ({{bib|Dan|dan|5|2}})

::* Bogen Nabonidus and Belshazzar <ref>R. P. Dougherty, 1929</ref> forklarer, at Belshassars moder sandsynligvis var [[Nitokris]], og at hun var en datter af Nebukadnesar (II); i så fald var Nebukadnesar morfader til Belshassar. Det er imidlertid ikke alle forskere der anser vidnesbyrdene om et sådantdet slægtskab for at være tilfredsstillende. Det er også muligt, at Nebukadnesar var Belshassars "fader" i den forstand, at han var en af hans kongelige forgængere.

:* Beretningen om Nebukadnesars sindsygdom har tydelige paralleller til et skrift, ''Nabonids bøn'', som er fundet i Qumran ([[4QPrNab]]). Her berettes om en sindslidelse, som Nabonid led af.