Den slesvigske stænderforsamling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Ekstern hevisning: indsat ekstern henvisning
mNo edit summary
Linje 3:
Den '''slesvigske eller sønderjyske stænderforsamling''' var en af de [[rådgivende provinsialstænderforsamlinger]] i den [[Danske Monarki|danske monarki]], som blev oprettet ved en kongelig anordning af [[28. maj]] [[1831]]. Ved siden af den slesvigske/sønderjyske blev der også oprettet rådgivende stænderforsamlinger for [[Nørrejylland]], øerne og [[Holsten]].
 
Den rådgivende stænderforsamling for [[Hertugdømmet Slesvig]] mødtes hvert andet år i tidsrummet mellem 1836 og 1846. Mødestedet var rådhuset i [[Slesvig by]]. Forsamlingen var kun rådgivende, stænderne kunne altså kun foreslå love, som den enevældige konge og hertug (som lensherr og vasal) så kunne vælge at imødekomme eller afslå. Med revolutionen i 1848 og [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] indførelse i 1849 blev stænderforsamlingerne for det første afskaffet, men blev genfindført efter [[Treårskrigen]] i [[hertugdømmerne]] (modsat det egentlige kongerige fortsatte det absolutistiske styre i hertugdømmerne). Dog blev mødestedet flyttet til det nyopførte stænderhus[[Stænderhus (Flensborg)|Stænderhus]] på [[Holmen (Flensborg)|Holmen]] i [[Flensborg]].
 
Til den slesvigske stænderforsamling blev der valgt tolv repræsentanter for byerne og købstæderne, fem repræsentanter for godsejerne, 17 for de mindre ejendomsbesiddere og to for ø-distrikter [[Femer]] og [[Ærø]]. Dertil kom hertugen af Augustenborg samt de af kongen udpegede fire repræsentanter for ridderskabet, to repræsentanter for kirken og en repræsentant for [[Christian-Albrechts-Universität|Kiel Universitet]] (selvom universitet ligger geografisk i Holsten). Stænderforsamling bestod af i alt 44 deputerede.