Den slesvigske stænderforsamling: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Ekstern hevisning: indsat ekstern henvisning |
mNo edit summary |
||
Linje 3:
Den '''slesvigske eller sønderjyske stænderforsamling''' var en af de [[rådgivende provinsialstænderforsamlinger]] i den [[Danske Monarki|danske monarki]], som blev oprettet ved en kongelig anordning af [[28. maj]] [[1831]]. Ved siden af den slesvigske/sønderjyske blev der også oprettet rådgivende stænderforsamlinger for [[Nørrejylland]], øerne og [[Holsten]].
Den rådgivende stænderforsamling for [[Hertugdømmet Slesvig]] mødtes hvert andet år i tidsrummet mellem 1836 og 1846. Mødestedet var rådhuset i [[Slesvig by]]. Forsamlingen var kun rådgivende, stænderne kunne altså kun foreslå love, som den enevældige konge og hertug (som lensherr og vasal) så kunne vælge at imødekomme eller afslå. Med revolutionen i 1848 og [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] indførelse i 1849 blev stænderforsamlingerne for det første afskaffet, men blev genfindført efter [[Treårskrigen]] i [[hertugdømmerne]] (modsat det egentlige kongerige fortsatte det absolutistiske styre i hertugdømmerne). Dog blev mødestedet flyttet til det nyopførte
Til den slesvigske stænderforsamling blev der valgt tolv repræsentanter for byerne og købstæderne, fem repræsentanter for godsejerne, 17 for de mindre ejendomsbesiddere og to for ø-distrikter [[Femer]] og [[Ærø]]. Dertil kom hertugen af Augustenborg samt de af kongen udpegede fire repræsentanter for ridderskabet, to repræsentanter for kirken og en repræsentant for [[Christian-Albrechts-Universität|Kiel Universitet]] (selvom universitet ligger geografisk i Holsten). Stænderforsamling bestod af i alt 44 deputerede.
|