Versionen fra 16. okt. 2013, 04:57 redigér Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.617 edits +link, ændr ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. jul. 2014, 20:06 redigér fjern redigering Flatbeard (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 141 edits Komplet revision af side, fjernet referencer til buffertanke m.v., fjernet 1 af 3 illustrationer Tag: Visuel redigering: Skiftede Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Heatingsystem for wood.jpg\|thumb\|200px\|right\|To parallelkoblede røde varmtvandsbeholdere til [[træfyr]].]] [[Fil:InstalacjaSlonecznaCWU.svg\|thumb\|200px\|En varmtvandsbeholder hvor en af kilderne er [[solvarme]] A, som sendes ind i varmtvandsbeholderen via en mindre pumpe B (cirkel med trekant) og varmevekslerspiralen i varmtvandsbeholderen. Den anden spiral C kan f.eks. anvendes til oliefyr eller brændeovn. Ved D hentes det varme [[brugsvand]] ud og koldt vand sendes ind i bunden ved E.]] [[Fil:Принципиальная схема установки солнечного теплоснабжения RKraft.svg\|thumb\|200px\|En varmtvandsbeholder hvor en af kilderne er [[solvarme]]. Næsten samme eksempel som ovenfor, men i et boligmiljø.<br />* De blå linjer illustrerer rør med køligere vand.<br />* De røde linjer illustrerer rør med varmere vand.<br />* De grønne linjer er kabler til varmestyring – til f.eks. [[varmeføler]]e.<br />* De gule linjer er kabler til pumpehastighedsregulering.]] En '''varmtvandsbeholder''' ('''VVB''', også set kaldet '''varmtvandstank''') er en [[vandbeholder]] med [[vand]], som i [[industri]]en ([[energisektor]]en), [[bolig]]er og [[boligblok]]ke typisk anvendes til at lagre [[varme]] i kortere (timer) eller længere tid (dage og f.eks. mere end én uge<ref name="sysdhw">[http://www.invest-tools.com/pub/solsys/sys_dhw/graph_day.html invest-tools.com: Graphs], Hovedside og beskrivelse: [http://www.invest-tools.com/pub/solsys/sys_dhw/ Overview of the DHW system], [http://www.invest-tools.com/pub/solsys/sys_dhw/tank_details.html The water tank (heat reservoir)] Citat: "...With the tank there came a 10 cm "soft foam" isolation that fulfills the minimum insulation requirements...So after several months, I added another round of 16 cm aluminum coated glass wool, and now the tank stores enough heat for about 7 or 8 days when it is full loaded (temperature range is 95 °C down to 40 °C)..."</ref>). En '''varmtvandsbeholder''' (ofte forkortet '''VVB''') er en beholder med drikkevand som opvarmes til brug i bolig og industri. Beholderen er lukket og indeholder kun vand - ingen luft. ~~Grunden til at det er nyttigt at anvende vand som varmelagringsmedium er:~~ Varmtvandsbeholdere fås i mange størrelser, fra 5 liter til flere tusinde liter, og kan også kombineres så man kan tage en beholder ud af drift for service uden at forstyrre driften - eller hvis der er behov for meget store mængder varmt vand. Mindre beholdere kan være indbyggede i olie- eller gasfyr eller være separate, mens større beholdere (over ca. 300 liter) næsten altid er separate enheder. * Vand har en af de største [[varmefylde]]r, så det kan lagre meget varme per [[rumfang]]senhed * Vand er ugiftigt for naturen og os * Vand er let tilgængeligt i en stor del af verdenen * Vand er relativt billigt Varmtvandsbeholdere laves i dag typisk i rustfrit stål eller (billigere) jern, undertiden med en indvendig belægning. Inde i beholderen findes en varmekilde, typisk en spiral af varmerør (fra et fyr, fjernvarme eller andet) eller et el-varmelegeme. Der findes også beholdere med to varmespiraler, hvor den ekstra spiral ofte bruges med solfangere. ~~Det er ikke umuligt at andre medier kan anvendes i stedet for vand – som f.eks. CryoSolplus der er lavet af vand, paraffin, tensider og lidt glykol.~~ <ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2012/07/120712111713.htm Fraunhofer-Gesellschaft (2012, July 12). Keeping electric vehicle batteries cool. ScienceDaily] Citat: "...In future, another option will be available for keeping batteries cool -- a coolant by the name of CryoSolplus. It is a dispersion that mixes water and paraffin along with stabilizing tensides and a dash of the anti-freeze agent glycol. The advantage is that CryoSolplus can absorb three times as much heat as water, and functions better as a buffer in extreme situations such as trips on the freeway at the height of summer..."</ref> Varmtvandsbeholdere er følsomme for tilkalkning, fordi de i praksis næsten altid er det varmeste punkt i drikkevands-systemet. Da opløseligheden af kalk i vand falder med temperaturen vil der være mest kalk det varmeste sted i systemet, dvs. varmtvandsbeholderens varmekilde. Tilkalkningen medfører en lavere ydelse, fordi kalklaget på varmegiveren isolerer. Større beholdere skal derfor afkalkes indvendigt med mellemrum. ~~Typiske varmtvandsbeholdere er indlejret i [[oliefyr]], [[gasfyr]] og i en lokal [[fjernvarme]] varmtvandsbeholder med indbygget [[varmeveksler]].~~ Eftersom varmt vand er lettere end koldt vand vil det varme vand stige til vejrs, mens det kolde vand vil synke til bunds. Der sker dermed en lagdeling i beholderen. Bundlaget på større beholdere er ofte køligt, og kan derfor være bakteriefyldt, og det er derfor vigtigt at beholderen "udslammes" (hvilket i praksis vil sige tømmes) jævnligt. På en god, større beholder er tilslutningerne udført under hensyn til dette, mens mindre beholdere (op til ca. 250-300 liter) har så stor gennemstrømning at der ikke dannes noget specifikt bundlag. En varmtvandsbeholder er mange gange en separat enhed, som får varmet vandet fra en (eller flere) [[varmekilde]]r – som f.eks. [[oliefyr]], [[gasfyr]], [[elpatron]]er, [[fjernvarme]], [[brændeovn]] med "gris", [[jordvarme]], [[varmepumpe]] og [[solvarme]]. Der kan være forskellige ting indbygget i beholderen - udluftningsstudse, cirkulations-tilslutninger, dykrør for termometre og sensorer osv.. På beholdere af jern ses dertil en offer-anode, en metalpind lavet af et materiale (fx. magnesium) som ruster nemmere end jern. Den beskytter dermed beholderen mod elektro-galvanisk korrosion. Ældre vandrørsystemer (fx. galvaniserede rør) kan tilsvarende beskyttes af denne anode, men det bør noteres at anoden ikke beskytter mod korrosion fra vandets ilt eller fra turbulens. Fælles for de hidtil nævnte anvendelser er at disse varmtvandsbeholdere normalt kun indeholder vand med temperaturer med mindst 60 °C og maximum 70 °C. Vandet i disse varmtvandsbeholdere fås typisk fra det kolde drikkevand. Temperaturen er vigtig i en varmtvandsbeholder. Jo højere temperatur, jo flere bakterier slås ihjel. Men jo højere temperatur, jo mere kalk. Den optimale varmtvarmtvandsbeholdertemperatur er normalt 55°C. I store dele af Danmark er [[brugsvand]]et ret hårdt (f.eks. 20[[Deutsche härte\|°dH]]) og dette brugsvand løber direkte ind i varmtvandsbeholderne og bliver varmet op og så afsættes en stor del af kalken fra brugsvandet i varmtvandsbeholderen – og i nogen grad i tilsluttede [[vandrør]]. Det betyder at varmtvandsbeholderne typisk skal skiftes ca. hver 20-40 år. ~~Et andet problem er at brugsvandet er [[ilt]]holdigt, hvilket stiller krav til varmtvandsbeholderen, fittings og vandrør materialer, da de ellers [[tærre]]s relativt hurtigt.~~ ~~Varmtvandsbeholdere har typisk mere eller mindre varmeisolering om sig f.eks. i form af langtidsholdbart [[glasuld]], [[stenuld]] eller størknet skum. Skumgummi er f.eks. ikke langtidsholdbart.~~ == Kilder/referencer == * SBI-anvisning 234 - Vandinstallationer - funktion og tilrettelæggelse ~~{{reflist}}~~ * SBI-anvisning 235 - Vandinstallationer - dimensionering * SBI-anvisning 236 - Vandinstallationer - installationsdele og anlæg * DS 439, norm for vandinstallationer == Se også ==

Varmtvandsbeholder: Forskelle mellem versioner