Dåb: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ændret den fejlagtige angivelse af at navngivning sker ved barnedåben, samt angivelse at at folkekirken også praktiserer anden dåb en barnedåb.
rettet stave, og grammatisk fejl
Linje 3:
I kristendommen fungerer '''dåben''' som det [[ritual]], hvormed en person indlemmes i den kristne [[menighed]]. Ved dåben "afvaskes" personens [[synd]]er, og han eller hun bliver medlem af [[Kristus|Kristi]] [[kirke (institution)|kirke]]. Det kristne dåbsritual har sit forbillede i [[Johannes Døberen]], som ifølge [[Bibelen]] bl.a. døbte [[Jesus]] i [[Jordan (flod)|Jordanfloden]] (se bl.a. [[Matthæusevangeliet|Matt]] 3, 11-16). Jesus omtaler selv nødvendigheden af dåb for at komme ind i Guds rige i [[Johannesevangeliet|Joh]] 3, 5, hvorfor dåben også i stort set hele kristenheden regnes for essentiel for opnåelse af [[frelse]]n.
 
Ordet "dåb" kommer fra det [[norrøn]]e ''doppja'' <ref>Vibeke Roggen m.fl.: ''Antikkens kultur'' (s. 227), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, ISBN 978-82-03-33743-7</ref> og det old[[saksisk]]e ''dopi'', som igen er beslægtet med det tyske ''Taufe'' – grundbetydningen er ”neddykke”. Faktisk er det at neddryppe, eller dryppe vand på barnet ved dåben (dåben er ikke en navngivning; præsten spørger "hvad er barntsbarnets navn"), ikke et oprindeligt kristent [[ritual]], men et [[nordisk]] førkristent ritual, som er forbundet med [[Odin]]skulten, hvor man ved dåben dryppede vand på barnet – ''dopi ausa vatn á ungan'', som det hed på olddansk. De kristne praktiserede frem til [[reformationen]] primært fulddåb, altså fuldstændig neddykning i vand.
 
Andelen af nyfødte, der bliver døbt i [[Folkekirken]], udgør 73 procent. <ref>Ifølge undersøgelse af religionssociolog Peter Lüchau citeret den 19. sep 2009 kl. 23:10 i webudgaven af [http://politiken.dk/indland/article792282.ece Politiken]</ref>
Linje 14:
 
== Barnedåb og voksendåb ==
Et andet relevant skel er, om dåben udføres på spædbørn eller voksne. I de traditionelle, liturgiske kirker som den [[katolicisme|katolske]], og den [[ortodoksi|ortodokse]], døber man børnene kort tid efter [[fødsel|fødslen]] (hvorved dåben også har fået karakter af navngivningsritual, hvilket dog savner teologisk grundlag). I mange [[Protestantisme|protestantiske]] trossamfund vægrer man sig imidlertid ved at døbe børn, da det understreges, at dåben i Bibelen er et bevidst valg, som en person foretager, når vedkommende vælger at omvende sig, hvorfor dåben forudsætter, at man er kommet til skelsalder. Fra samme side hævdes det, at Bibelen intetsteds omtaler (eller befaler) barnedåb, endsige anfører det som en betingelse for [[frelse]], at man er døbt som barn. Hvorvidt barnedåb er gyldig, har siden [[1500]]-tallet været et stridsspørgsmål i vestlig [[kirkehistorie]], idet mange såkaldte [[anabaptisme|anabaptister]] ([[græsk]] for "gendøbere") lærte, at barnedåben var ugyldig, og derfor gendøbte folk, der var blevet døbt som spæde, hvilket skabte stor vrede hos de traditionelle kirker. Dåben regnes nemlig for et ritual, der kun kan foretages én gang, og man er generelt meget påpasselig med ikke at døbe folk, der i forvejen er døbt, da dette regnes for at kaste vrag på [[Gud]]s [[sakramente]]r.
 
Voksendåb forekommer dog også i de traditionelle trossamfund, når folk, der ikke er døbt som børn, optages som medlemmer, og dermed får del i Kristi legeme. Folkekirken foretager også "voksendåb" når personer der ikke er barnedøbt, ønsker at konfirmeres.