Forskel mellem versioner af "Jelling Kirke"

1.506 bytes fjernet ,  for 6 år siden
Forkortet
(Forkortet)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Kalkmalerierne består af i alt 9 scener og to tilmurede vinduer. Scenerne er adskilt af [[arkade]]buer ved indendørs scener og træer og grene ved udendørs scener. Figurerne har ægformede hoveder, buklet hår, slanke hænder og draperierne er stiliserede; alle disse stiltræk peger på den byzantinske tradition.<ref name="nord"/> Over arkadebuerne og i sviklerne ses bygninger som kan være en fremstilling af [[Jerusalem]].<ref name="nord"/>
 
Magnus Petersen var den første til at give et bud på maleriernes motiver; han var sikker på, at malerierne omhandlede Jesu barndom og ungdom, da han mente at kunne genkende træk fra flere af billederne.<ref name="ka"/> Poul Nørlund påpegede dog i bogen ''Danmarks romanske Kalkmalerier'' fra 1942 (af Poul Nørlund og Egmont Lind) adskillige fejl og mangler ved Petersens teori,<ref name="ka"/> og det ledte til denen i dag accepteredenyere teori, der fastslårforeslår scenerne som scener fra [[Johannes Døberen]]s liv.<ref name="ka"/> Denne nye tolkning kan betyde, at kirken har været viet til Johannes Døberen.<ref name="ka"/>
 
;Første og anden scene
De første to scener forestillerkan forestille Johannes Døberens far, Zakarias, der fremtræder stum for menigheden efter mødet med [[engel|englen]] (som beskrevet i [[Bibelen]]) I første scene ses en større menneskemængde (menigheden) og i næste scene ses resterne af en person med glorie (Zakarias). Petersen tolkede dog menigheden som Elisabeth, Johannes Døberens mor, og hendes tjenerinder, og den glorificerede person som [[jomfru Maria]]. Han mente dermed, at disse to buer tilsammen forestillede Besøgelsen.<ref name="ka"/><ref name="nord"/> Petersen antog, at der havde været endnu et maleri på det smalle stykke væg ved korbuen, der forestillede Bebudelsen. Nørlund anfægtede ikke denne tolkning.<ref name="ka"/>
 
Men der blev senere stillet spørgsmålstegn ved denne tolkning, da personen, Petersen tolkede som Elisabeth ikke bar [[glorie]], og personen fremtræder i en dragt, der ligner en mandsdragt.<ref name="ka"/> Desuden ses personen i en større menneskemængde, hvilket ikke passer med andre Besøgelsesscener (i f.eks. [[Råsted Kirke]]), hvor de to kvinder står tæt sammen.<ref name="ka"/>
 
;Tredje og fjerde scene
Den tredje og fjerde scene anses for atscen havekan forestilletforestille Besøgelsen og Zakarias, der skriver Johannes' navn.<ref name="ka"/><ref name="nord"/> At Besøgelsen er placeret dér er dog kun gæt, da der end ikke findes rester af scenerne. (Den tredje og fjerde scene ligger nemlig ved det tilmurede kapel) De to scener er adskilt af et (nu tilmuret) vindue, der danner en naturlig skillevæg. Dette vindues eksistens blev dog først påpeget af Nørlund i 1942<ref name="ka"/> ud fra en ældre tegning så Petersen dannede sig en helt anden forestilling om motivet.
 
Petersen mente, at de, for ham, ''tre scener'' gav plads til de hellige tre konger.<ref name="ka"/> Til sidst i fjerde scene ses nemlig et par hænder, der bærer et horn frem; tolket som den første konge, der frembærer sin gave.<ref name="ka"/> Nørlund påpegede dog, at de hellige tre konger ikke normalt frembærer horn, men snarere krukker eller dåser.<ref name="ka"/>
 
Desuden står manden med hornet ved en skrivepult; især dette ledte til teorien om, at billedet forestilledekunne forestille Zakarias. Hornet må dermed være et [[blækhorn]]<ref name="nord">[http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Jellinge_kirke/Jelling_kirke.htm Jellinge kirke] – Nordenskirker.dk</ref>
 
;Femte og sjette scene (dobbeltscene)
Den næste scene er en dobbeltscene, forestillende Johannes Døberens fødsel med jomfru Maria i baggrunden.<ref name="ka"/>
 
Magnus Petersens mente dog, at den forestillede ''Jesu'' fødsel, men denne teori havde flere mangler: Jesusbarnet bør ikke ligge hos Maria, men i en krybbe,<ref name="kanord"/> og barnet burdebør have korsglorie,<ref name="ka"/> som Jesus også har i en senere scene. Kvinden i baggrunden, der blev forklaret som en fødselshjælperske,<ref group="note">Poul Nørlund forklarede kvinden i baggrunden som fødselshjælpersken, der ifølge legenden ikke troede på Marias jomfruelighed, og som derfor blev straffet med en vissen hånd, der dog blev helbredt, da hun badede barnet.</ref> blev i Petersens første tegning tegnet med en svag glorie<ref name="ka"/> og må derfor være en helgen. Alle disse uregelmæssigheder bliverkan virke med naturligeforenelige, hvis scenen forestiller Johannes Døberens fødsel. Johannes Døberen blev nemlig ikke født i en stald og ligger derfor ikke i en krybbe; moderen til barnet er Elisabeth og kvinden i baggrunden er Maria.<ref name="ka"/>
 
;Syvende og ottende scene
Efter fødselsscenen følger et vindue,. der danner en naturlig skillevæg mellem scenerne.Den Syvendeefterfølgende scene forestiller Johannes i ørkenen og ottende scene (scenerne er adskilt af træet, Johannes støtter sig til) forestiller Johannes, der taler til det jødiske folk.<ref name="ka"/><ref name="nord"/> At det var Johannes, herskedehersker der ingen tvivl om, da han rækker et bånd frem med tekststykket "<small>VOX CLAMANTIS</small>"<ref name="ka"/> ("Jeg er den røst, der råber i ørkenen"); et tekststykke, der genkendeskendes fra flere evangelier i [[Bibelen]] (bl.a. Matth. 3.2<ref>[http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx Bibelen Online]</ref>).
 
Magnus Petersen mente også, at ottende scene forestillede Johannes i ørkenen, men at den foregående forestiller ''Jesus''.<ref name="ka"/>
 
Det var egentlig denne scene, der ledte til spekulationer om, hvorvidt serien forestillede Johannes Døberens og ikke Jesu liv. Scenen med Johannes, der taler til folket, ses nemlig sjældent i kristusserier,<ref name="ka"/> og det er mærkværdigt, at Jesu dåb har fået den fornemste plads bag altret.<ref name="ka"/> Begge faktorer ledte til tanker om, hvorvidt billedserien omhandler Johannes Døberens liv og ikke Jesu.<ref name="ka"/> Manden i ørkenen, som antoges at forestille Jesus havde nemlig ingen korsglorie; ogmodsat havdesenere krøllet,i lyst hår og ikke glat, brunt hår, som Jesus plejer at blive fremstillet medbilledserien.<ref name="ka"/>
 
;Niende scene
Scenen bliver i dag (såvel som i 1875) tolkettolkes som Jesu dåb.<ref name="ka"/> Denne scene fylder hele den nordlige del af østvæggen.
 
;Tiende scene
På den anden side af vinduet i østvæggen sås resterne af et billede. I venstre side sås Jesus med korsglorie, men personen på Jesu venstre side var ødelagt; Magnus Petersen mente, at personen sandsynligvis var [[Pontius Pilatus]].<ref name="ka"/>, men dette erkan ikkevirke sandsynligtusandsynligt, da Pilatus ofte afbildes siddende, mens han vasker hænder.<ref name="ka"/> Desuden vises Jesus i 3/4 profil, hvilket er den handlende Kristus,<ref name="nord"/> men under forhøret forholdt Jesus sig passiv. Scenen må dog alligevel tilhøre en anden historie end Johannes Døberens, da Jesus og Johannes ikke mødes efter dåben.<ref name="ka"/>Scenen Detet mest nærliggende er at antage, at scenen forestiller brylluppet i Kanaan, Jesu første mirakel, hvor han forvandler vand til vin.<ref name="ka"/> Dette er dog kun énikke tolkningblevet blandtoverbevisende fleretolket.<ref name="nord"/>
 
=== Prædikestolen ===
 
=== Orglet ===
Orglet fra 1960 er bygget af [[Marcussen & Søn]] og var oprindeligt udstyret med 14 stemmer på 2 manualværker og pedalværk.<ref name="melleve"/> I 2000 blev orglet udbygget med 2 rørstemmer, [[fagot]] og [[trompet]].<ref name="melleve"/> Det blev ved samme lejlighed drejet 90 grader.<ref name="kh"/>
 
=== Døbefonten ===
På [[Klokketårn|tårnrummets]] nordvæg hænger seks figurer forestillende bl.a. [[Apostlen Peter|Sankt Peder]] med nøglen, [[Apostlen Johannes|Sankt Johannes]] med bægeret og de spedalskes helgeninde, [[Katharina af Alexandria]].<ref name="melleve"/>
 
Oprindeligt bestod figurrækken af ni figurer, men de to sidste forsvandt omkring år [[1900]] og er erstattet af seks nye apostle, der blev udført af lærer Henry Bayer i Jelling i forbindlse med en restaurering i [[1970'erne]].<ref name="melleve"/> De forestiller Andreas med [[Andreaskors]], Phillip med dobbeltkors, Thomas med vinkel, Simon Zelothes med sav, Jakob den Yngre og Mathias med dobbeltøkse.<ref name="melleve"/>
 
==== Oprindelse ====
{{citat|13 August bekom Niels Morville paa Brandbjerg udj Jylland den gamle ubrugelige Alter Taufle mesten udj og overalt var forfaulet og opraadnet, haver ligget over 62 Aar og blev ført til Jelling Kirke udj Jylland og gav derfor 4 Rdl.<ref name="a">[http://www.fortidensjelling.dk/jelling22.htm Apostelfigurerne i Jelling Kirke.] - Fortidens Jelling. Privat hjemmeside ejet af Erik Lynge Stenager. Hentet den 15. juni 2013.</ref>}}
 
I september [[1893]] hørte nationalmuseet, at altertavlen var blevet fjernet fra Jelling og bad provsten, [[G.E. Becker]], om at undersøge om rygterne var sande. Kirkeværgen bekræftede rygterne, og efter en korrespondance lykkedes det at få seks apostle og Katharina tilbage til Jelling.<ref name="a"/> De to manglende figurer var blevet solgt videre til en mand i [[Paris]] og kom aldrig tilbage til kirken.<ref name="a"/>
Apostelfigurerne berettes der om i den seneste beskrivelse af altertavlen i "Nordisk Billed-Magazin". Der står, at altertavlen var udsmykket med ni hvide figurer. Der berettes indgående om altertavlens udseende, om de ni figurer står der "sandsynligvis apostle, i det mindste den ene, St. Peder med nøglerne".<ref name="a"/>
 
I forbindelse med Magnus Petersens restaurering af kalkmalerierne i 1874, blev den stærkt medtagne altertavle anbragt på kirkens loft, men læreren Christian Nielsen fandt den i så dårlig stand, at han tog resterne med hjem, hvor de, efter hans mening, ville få det bedre end på det fugtige loft.<ref name="a"/>
 
I september [[1893]] hørte nationalmuseet, at altertavlen var blevet fjernet fra Jelling og bad provsten, [[G.E. Becker]], om at undersøge om rygterne var sande. Kirkeværgen bekræftede rygterne, og efter en korrespondance lykkedes det at få seks apostle og Katharina tilbage til Jelling.<ref name="a"/> De to manglende figurer var blevet solgt videre til en mand i [[Paris]] og kom aldrig tilbage til kirken.<ref name="a"/>
 
De syv figurer blev anbragt på orgelpulpituret og blev senere anbragt på skibets nordvæg.<ref name="a"/>
 
=== Kirkeskibet ===
Fil:Jelling Kirke 7 Kunstrude.JPG|En kunstrude i Jelling Kirke
Fil:Jelling Kirke 9 Apostle.JPG|De seks nyere apostelfigurer, der er udført af Henry Bayer
Fil:Nordenskirker Jellingx38.jpg|De første scener af de rekonstruerede kalkmalerier, der forestiller Besøgelsen og de hellige tre konger (i dag formodes de oprindelige malerier, atkan have forestillet menigheden og den stumme Zacharias før Johannes Døbers fødsel).<ref name="ka"/>
Fil:Nordenskirker Jellingx41.jpg|Næste del af kalkmalerierne, der forestiller den sidste konge og Jesu fødslen (ikan dagogså tolkethave somværet Zacharias, der skriver Johannes' navn og Johannes' fødsel).<ref name="ka"/>
Fil:Nordenskirker Jellingx50.jpg|Et af de nyere malerier fra 1926: Englen, der bringer bud om opstandelsen foran kvinderne ved graven (malet af Johan Th. Skovgaard)
</gallery>
8.742

redigeringer