Forskel mellem versioner af "Jelling Kirke"

3.120 bytes fjernet ,  for 6 år siden
Forkortet arkæologien
(Mindre rettelse)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
(Forkortet arkæologien)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Men i 2011 fik kirkehistoriker ved nationalmuséet Thomas Bertelsen den idé, at koret ikke altid havde været benyttet som kor, men oprindeligt var blevet bygget som kirkens skib med et tilhørende kvadratisk kor længere mod øst.<ref name="skalkatten">{{harvnb|Bertelsen|2012|p=18}}</ref> Dette kor var så, i forbindelse med en udvidelse af kirken, revet ned, og skibet var så indgået i den nye kirke som kor, men var blevet forkortet et par meter mod vest.<ref name="skalkatten"/> Ved denne ændring blev kirken forskudt en smule mod vest.
 
==== Udgravningernes forløbUdgravninger ====
En undersøgelse i [[1948]], foretaget af [[Ejnar Dyggve]] havde bekræftet, at kirkens kor og skib ikke var opført på én gang.<ref name="skalkotte"/> Dyggve kunne nemlig følge soklen ved korets sydfacade langt ind i skibet.
 
I [[1978]]-[[1979]]<ref name="fj"/> blev der foretaget en udgravning af [[Knud Krogh]], der ligeledes kunne følge korets fundament ind i skibet. Disse undersøgelser ses nu som bevis på, at det gamle skib var blevet ''forkortet'' ved byggeriet af det nye skib.<ref name="skalkotte"/>
 
For at bekræfte/afkræfte teorien om korets brug som skib, igangsatteforetog [[Jellingprojektet]] en udgravning ved kirkens østlige [[gavl (bygningsdel)|gavl]] i [[maj]] 2011. Udgravningen var koncentreret omkring østgavlen, hvor der, på selve gavlen og nedenfor den, var størst sandsynlighed for at finde rester af det formodedejuni kor2012.
;2011
For at bekræfte/afkræfte teorien om korets brug som skib, igangsatte [[Jellingprojektet]] en udgravning ved kirkens østlige [[gavl (bygningsdel)|gavl]] i [[maj]] 2011. Udgravningen var koncentreret omkring østgavlen, hvor der, på selve gavlen og nedenfor den, var størst sandsynlighed for at finde rester af det formodede kor.
 
UdgravningenDen første udgravning afslørede adskillige marksten ud for gavlens nordlige del, der kunne have været et fundament til en udgående murfrådstensmur.<ref name="skalknitten">{{harvnb|Bertelsen|2012|p=19}}</ref> En mængde frådsten i markstenene antydede, at denne udgående mur havde været bygget af frådsten.<ref name="skalknitten"/>
 
Da det efter ældre undersøgelser stod klart, at skibet var blevet forkortet et par meter, da det blev taget i brug som kor, var det påfaldende, at der ikke var spor efter skibets vestgavl.<ref name="skalkni">{{harvnb|Bertelsen|2013|p=9}}</ref> DogDette blevkan derdog gjortforklares, enhvis interessantdet opdagelseantages, der måske kan forklare dette: Det nuværende kors fundament var under østgavlen blevet forstærket med granit ''mod midten''. Som regel er et fundament bygget for at forstærke ''hjørnerne''.<ref name="skalkni"/> Detdet kraftige fundament under østgavlen ses somer en forstærkning efter reparationen af østgavlen,;<ref name="skalkni"/> ogfor dette må betyde, athar det oprindelige fundament har været svagt, og at de sten, der blev fundet i 2011 (som manansås troedefor varat være det ældre kors nordmur), har være omrodet i nyere tid,<ref name="skalkni"/> og at det oprindelige fundament efter al sandsynlighed er forsvundet.<ref name="skalkni"/> At kirker er bygget med svagt fundament er ikke usædvanligt; flere romanske kirker er rejst direkte på grønsværen.<ref name="skalkni"/>
Da det er vanskeligt at se uregelmæssigheder i murværket på en hvidkalket mur, blev der, i forbindelse med udgravningen, banket kalk af i en vandret stribe i ca. 2 meters højde. I den sydlige del af gavlen sås en 1 meter bred forstyrrelse i murværket, der efter al sandsynlighed var en reparation af en tidligere udgående ''syd''mur.<ref name="skalktyve">{{harvnb|Bertelsen|2012|p=20}}</ref>
 
Da det er vanskeligt at se uregelmæssigheder i murværket på en hvidkalket mur, blev der, i forbindelse med udgravningen, banket kalk af i en vandret stribe i ca. 2 meters højde. I den sydlige del af gavlen sås en 1 meter bred forstyrrelse i murværket, der efter al sandsynlighed var en reparation af en tidligere udgående ''syd''mur.<ref name="skalktyve">{{harvnb|Bertelsen|2012|p=20}}</ref>
Da der var påvist både en nord- og sydmur sås forstyrrelsen i det uregelmæssige murværk som en metode til at reparere de åbne kratere, der opstod efter nedrivningen af disse mure.<ref name="skalktyve"/> En sætningsskade i den sydlige del af gavlen viste, at reparationen ikke var helt stabil i starten.<ref name="skalktyve"/>
 
Midt for gavlen sås desuden rester af en (nu tilmuret) [[arkade]] ind til det oprindelige kor, hvis bredde afviste teorier om en [[apsis]].<ref name="skalktyveskalkenog">{{harvnb|Bertelsen|2012|p=21}}</ref> Da kalkmalerierne i det nuværende kor er malet over den tilmurede åbning, kan nedrivningen senest være sket i starten af det 12. århundrede.
 
Det var dog ikke sikkert om der virkelig var tale om et forsvundet kor eller måske blot en nedrevet [[apsis]]. Dette spørgsmål blev dog hurtigt besvaret af arkaden. Arkaden er nemlig (med en bredde på blot 1,8 m) ca. 90 cm smallere end tilbygningen (på begge sider).<ref name="skalkenog"/> Dette taler for et kor, da en apsis som regel vil udvide koret i en glidende overgang.<ref name="skalkenog">{{harvnb|Bertelsen|2012|p=21}}</ref>
 
;2012
{{citat|Man kan undre sig over, hvorfor en ældre fase af Jelling Kirke ikke før er kommet for dagens lys […] Det skyldes nok, at den lille stenkirke har fået en underordnet rolle i forhold til højene, runestenene, skibssætningen og nu også palisaden.|Thomas Bertelsen<ref name="skalkni"/>|left}}
I juni 2012 igangsattes endnu en udgravning af gavlen. Udgravningen bekræftede teorien om koret, men kampestenene, der blev fundet året før viste sig alligevel ikke at være en del af det ældre kors mur.<ref name="skalkni"/>
 
Udgravningen startede med at afrense hele den østlige gavl. Der var ikke tydelige spor efter det nedrevne kor, men murværket var på den anden side meget uregelmæssigt og virkede sammensat.<ref name="skalkfire">{{harvnb|Bertelsen|2013|p=4}}</ref> Der var især tydelige uregelmæssigheder omkring en bred revne, der løber lodret gennem hele gavlen.<ref name="skalkfire"/> Revnen kunne ligne en sætningsskade, men der er forskel på stenene på hver side af revnen. Mod kirkens sydøsthjørne var stenene regelmæssige og smalle, mens de på den anden side var højere.<ref name="skalkfire"/> Revnen markerer med al sandsynlighed grænsen mellem det oprindelige murværk (mod hjørnet) og en nyere, grovere reparation (mod midten).<ref name="skalkfire"/>
 
Gavlens [[stilladshul]]ler bekræftede dette. Under [[murkrone]]n sås de tydeligt i lodrette afdelinger med indbyrdes afstand på ca. 110 cm. Denne afstand mellem stilladshullerne kendes fra andre bygninger helt op til nyere tid.<ref name="skalkfire"/> Men tættere på vinduet ligger hullerne tættere og varierer i indbyrdes afstand. Dette ses kun hos mure, der er opført á flere omgange med forskellige stilladser.<ref name="skalkfire"/> At nogle af hullerne skulle være påført i forbindelse med en restaurering af facaden er utænkeligt, da de alle er 60-80 cm dybe.<ref name="skalkfem">{{harvnb|Bertelsen|2013|p=5}}</ref> Hvis murtykkelsen i det forsvundne kor lå på ca. 85 cm (som resten af kirken) var begge mure placeret ved de stilladshuller, der blev konstrueret til udbedring af facaden.<ref name="skalkotte"/>
 
Udgravningen startede med at afrense hele den østlige gavl. Der var ikke tydelige spor efter det nedrevne kor på korets gavl, men murværket var på den anden side meget uregelmæssigt og virkede sammensat.<ref name="skalkfire">{{harvnb|Bertelsen|2013|p=4}}</ref> Der var især tydelige uregelmæssigheder omkring en bred revne, der løberløb lodret gennem hele gavlen.<ref name="skalkfire"/> Revnen kunne ligne en sætningsskade, men der er forskel på stenene på hver side af revnen. Mod kirkens sydøsthjørne var stenene regelmæssige og smalle, mens de på den anden side var højere.<ref name="skalkfire"/> Revnen markerer med al sandsynlighed grænsen mellem det oprindelige murværk (mod hjørnet) og en nyere, grovere reparation (mod midten).<ref name="skalkfire"/>
Det uregelmæssige murværk og stilladshullernes uensartede placering viste, at en del af østgavlen var blevet skiftet ud; dette må være sket allerede i ældre middelalder, da alt er sat i frådstensmørtel,<ref name="skalkfem"/> der gik af brug i den senere middelalder. Det er dog formentlig ikke hele gavlen, der har været omsat; formentlig kun kassemurens facadesten. Tilsvarende omsætninger (ligeledes fra tidlig middelalder) ses også på andre kirker.<ref name="skalkseks">{{harvnb|Bertelsen|2013|p=6}}</ref> Hvor stor en del af kirkens østgavl, der er ommuret er endnu ikke sikkert; men det må dreje sig om en stor del. Omsætningen ''kan'' opfattes som et tidligt forsøg på at reparere murværket, men der er stadig meget, der peger på nedrivning af en tilbygning.<ref name="skalkseks"/>
 
Gavlens [[stilladshul]]ler bekræftede dette. Under [[murkrone]]n sås de tydeligt i lodrette afdelinger med indbyrdes afstand på ca. 110 cm. Denne afstand mellem stilladshullerne kendes fra andre bygninger helt op til nyere tid.<ref name="skalkfire"/> Men tættere på vinduet ligger hullerne tættere og varierer i indbyrdes afstand. Dette ses kun hos mure, der er opført áad flere omgange med forskellige stilladser.<ref name="skalkfire"/> At nogle af hullerne skulle være påført i forbindelse med en restaurering af facaden er utænkeligt, da de alle er 60-80 cm dybe.<ref name="skalkfem">{{harvnb|Bertelsen|2013|p=5}}</ref> Hvis murtykkelsen i det forsvundne kor lå på ca. 85 cm (som resten af kirken) var begge mure placeret ved de stilladshuller, der blev konstrueret til udbedring af facaden.<ref name="skalkotte"/>
Det kunne bekræftes, at arkaden, der blev fundet året før, har eksisteret, og da den er forholdsvis smal, blev teorien om en nedrevet apsis blev igen afkræftet.<ref name="skalksekssyv">{{harvnb|Bertelsen|2013|p=6-7}}</ref>
 
Det uregelmæssige murværk og stilladshullernes uensartede placering viste, at en del af østgavlen var blevet skiftet ud; dette må være sket allerede i ældre middelalder, da alt er sat i frådstensmørtel,<ref name="skalkfem">{{harvnb|Bertelsen|2013|p=5}}</ref> der gik af brug i den senere middelalder. Det er dog formentlig ikke hele gavlen, der har været omsat; formentlig kun kassemurens facadesten. Tilsvarende omsætninger (ligeledes fra tidlig middelalder) ses også på andre kirker.<ref name="skalkseks">{{harvnb|Bertelsen|2013|p=6}}</ref> Hvor stor en del af kirkens østgavl, der er ommuret er endnu ikke sikkert; men det må dreje sig om en stor del. Omsætningen ''kan'' opfattes som et tidligt forsøg på at reparere murværket, men der er stadig meget, der peger på nedrivning af en tilbygning.<ref name="skalkseks"/>
Ved afrensningen blev der ydermere fundet en række kampesten i den nedre del af gavltrekanten. Disse var sat i frådstensmørtel, men fugerne var ikke udglattede og efterbehandlede, hvilket ikke er praktisk på en gavlfacade, der udsættes for vind og vejr.<ref name="skalksyv">{{harvnb|Bertelsen|2011|p=7}}</ref> Der kendes dog lignende granitbånd fra frådstenskirker, men kun på ''indersiden'' af muren (ind mod kirkerummet).<ref name="skalksyv"/> I [[Tamdrup Kirke]] ses et lignende kampestensbælte tæt ved tagkonstruktionen. Hvis Jelling Kirkes kampestensbælte også har ligget ved taget, er der samtidig en forklaring på, hvorfor gavltrekanten er bygget af store og porøse frådsten, der ikke holder så godt som frådstenene på resten af gavlen: gavltrekanten skulle nemlig vende ind mod det ældre kors loft.<ref name="skalksyv"/> Hvis korets tag – som på det ældre skib – har hvilet på de påviste mure med en gængs hældning for [[romansk stil|romanske]] [[spær]]fag, markerer kampestenene formentlig et [[hanebånd]], som det ses i Tamdrup Kirke.<ref name="skalkotte"/>
 
Ved afrensningen i 2012 blev der ydermere fundet en række kampesten i den nedre del af gavltrekanten. Disse var sat i frådstensmørtel, men fugerne var ikke udglattede og efterbehandlede, hvilket ikke er praktisk på en gavlfacade, der udsættes for vind og vejr.<ref name="skalksyv">{{harvnb|Bertelsen|2011|p=7}}</ref> Der kendes dog lignende granitbånd fra frådstenskirker, men kun på ''indersiden'' af muren (ind mod kirkerummet).<ref name="skalksyv"/> I [[Tamdrup Kirke]] ses et lignende kampestensbælte tæt ved tagkonstruktionen. Hvis Jelling Kirkes kampestensbælte også har ligget ved taget, er der samtidig en forklaring på, hvorfor gavltrekanten er bygget af store og porøse frådsten, der ikke holder så godt som frådstenene på resten af gavlen: gavltrekanten skulle nemlig vende ind mod det ældre kors loft.<ref name="skalksyv"/> Hvis korets tag – som på det ældre skib – har hvilet på de påviste mure med en gængs hældning for [[romansk stil|romanske]] [[spær]]fag, markerer kampestenene formentlig et [[hanebånd]], som det ses i Tamdrup Kirke.<ref name="skalkotte"/>
Da det efter ældre undersøgelser stod klart, at skibet var blevet forkortet et par meter, da det blev taget i brug som kor, var det påfaldende, at der ikke var spor efter skibets vestgavl.<ref name="skalkni">{{harvnb|Bertelsen|2013|p=9}}</ref> Dog blev der gjort en interessant opdagelse, der måske kan forklare dette: Det nuværende kors fundament var under østgavlen blevet forstærket med granit ''mod midten''. Som regel er et fundament bygget for at forstærke ''hjørnerne''.<ref name="skalkni"/> Det kraftige fundament under østgavlen ses som en forstærkning efter reparationen af østgavlen,<ref name="skalkni"/> og dette må betyde, at det oprindelige fundament har været svagt, og at de sten, der blev fundet i 2011 (som man troede var det ældre kors nordmur), har være omrodet i nyere tid,<ref name="skalkni"/> og at det oprindelige fundament efter al sandsynlighed er forsvundet.<ref name="skalkni"/> At kirker er bygget med svagt fundament er ikke usædvanligt; flere romanske kirker er rejst direkte på grønsværen.<ref name="skalkni"/>
 
=== Tilbygninger mv. ===
8.742

redigeringer