Forskel mellem versioner af "Danmarks Idrætsforbund"

(→‎Specialforbund: Antal klubber ændret.)
 
== DIFs historie ==
'''DanskDanmarks Idrætsforbund''' (DIF) stiftedes den [[14. februar]] [[1896]] med baggrund i et ønske om at skabe ordnede forhold for idrætten, ensartede amatør- og konkurrenceregler samt etableringen af en organisation, der kunne varetage idrættens interesser overfor de offentlige myndigheder. Organisationen bestod i begyndelsen af et specialforbund ([[Dansk Boldspil-Union]]), 18 idrætsforeninger med samlet medlemstal på 2.200 og var repræsenteret i ni forskellige idrætsgrene ([[Skydesport|skydning]], [[fodbold]], [[kricket]], [[boksning]], [[brydning]], [[rosport]] og [[atletik]]). DIF, som hidtil var forbeholdt arbejdende, tilbød først idræt for arbejdsledige i 1932/33. Medlemsantallet blev i perioden fra 1937 til 1946 fordoblet fra 183.000 aktive medlemmer til 366.138 registrerede medlemmer i 3.798 foreninger og kom i [[1976]] op på 1.177.601 medlemmer.
 
DIF modtog sit første årlige økonomiske statstilskud på 3.000 kr. i [[1903]], hvilket steg til 35.100 kr. i [[1938]]. [[Folketinget]] vedtog [[Tipsloven]] i [[1948]], hvilket medfører at DIF får 117.400 kr. i tipstilskud, og med [[Fritidsloven]]s vedtagelse i [[1968]] (afløst af [[Folkeoplysningsloven]] i [[1990]]) og senere lotto-loven får idrætsforeningerne adgang til de [[kommune|kommunale]] kasser. I [[2005]] var DIFs grundstøtte fra [[tipsmidlerne]] steget til godt 264 millioner (27 pct.). Det efterfølgende år blev daværende [[Christian 10.|kronprins Christian]] protektor for DIF – en protektion som sidenhen er blevet overtaget af medlemmer af den kongelige familie. Fra hidtil at have været en organisation for foreninger blev DIF i [[1904]] ændret til at være en organisation for specialforbund. Fælles amatør- og konkurrenceregler havde høj prioritet siden stiftelsen, men disse blev opgivet i [[1925]] og specialforbundene udformede fremover selv reglerne.
Anonym bruger