Görlitzer Park: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 4:
Med opførelsen af [[Berlinmuren|muren]] i [[1961]] blev banegårdstrafikken indstillet, selvom der faktisk fortsatte med at blive fragtet gods helt frem til [[1985]]. I midten af [[1980'erne]] traf den berlinske byggesenator [[Rolf Schwedler]] den meget upopulære beslutning om helt at fjerne ruinerne af den gamle banegård, men beboerne i lokalområdet i Kreuzberg SO36 var arge modstandere af nedrivningen, som dog blev gennemført. Efter planer af [[Freien planungsgruppe Berlin]] anlagdes i stedet en bypark. I dag minder kun enkelte spor, resterne af en fodgængertunnel og tre pakhuse til gods om områdets tidligere funktion.
 
[[File:Vogelperspektive - GörlirtzerGörlitzer Park in Berlin-Kreuzberg.jpg|thumb|Görlitzer Park in Berlin Kreuzberg]] I den nordvestlige del af parken ligger [[Spreewaldplatz]], der tidligere hed Bahnhofsvorplatz, med [[Spreewaldbadet]], der blev anlagt i årene [[1984]]-[[1987]] efter planer af [[arkitekt]]firmaet Christoph Langhof. Badet fylder op og har flere løjerlige bassiner, bl.a. et bølgebad og en [[sauna]]. I nord afgrænses parken af [[Lausitzer Platz]] med [[August Orth]]'s [[Emmauskirche]] fra 1890-93, men før den af [[Skalitzer Strasse]] med Berlins ældste undergrundslinje, U1. I syd afgrænses parken af [[Landwehrkanal]] og før genforeningen var det også grænsen mod øst, i dag er det nabobydelen [[Treptow]].
 
En af de mest berømte udformninger ved Görlitzer Park er afbildningen af de berømte drypstensterrasser fra Pamukkale i [[Tyrkiet]], der er bygget ind på bagsiden af badet. Grundet en dårlig konstruktion blev terrasserne ramt af frostskader den første vinter efter åbningen og har siden været lukket af for offentligheden af sikkerhedsgrunde. Man overvejer stadig, om man skal lave en ny konstruktion.