Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) |
PHansen (diskussion | bidrag) m .. tilføjer eftersætningen til et brat afbrudt citat : "... , at den ved hjælp af reproduktionen også udvinder den af det unikke. ..."'' -- Desuden hele citatet på tysk fra Wikisource, m.m. |
||
Linje 1:
[[File:Rue Mazarine by Eugène Atget 1902-ret.jpg|thumb|Rue Mazarine, Paris. 1902<br />[[Walter Benjamin]] mente at [[Eugène Atget]]s billeder befriede objekterne fra deres aura.<ref name="aura">Walter Benjamin: "Kleine Geschichte der Photographie", side 378 i ''Gesammelte Schriften'' bind 2 - [https://archive.org/stream/GesammelteSchriftenBd.2/BenjaminGs2#page/n375/mode/2up/search/atget Online] hos Archive.org − Dansk: "Lille fotografihistorie" side 72 i ''[[Kulturkritiske essays]]'', 1998. ISBN 8700309168</ref>]]
'''Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder''' (''"L'Œuvre d'Art à l'Époque de sa Reproductibilité Technique”''), også kendt som ''"reproduktionsessayet"'', er et berømt [[essay]] skrevet af den [[Tyskland|tysk]]-[[jødisk]]e [[filosof]] [[Walter Benjamin]] (15. juli [[1892]] i [[Berlin]] – 26. september 1940). Originalen blev skrevet [[1936]]-[[1937]], men blev færdiggjort året 1939, hvor Benjamin flygtede til [[Frankrig]] grundet [[Holocaust|nazisternes jødeforfølgelse]]. ▼
'''''Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder''''' ([[Fransk (sprog)|fr.]] 1936: ''"L'Œuvre d'Art à l'Époque de sa Reproductibilité Technique”'' ; [[Tysk (sprog)|ty.]] 1939, tredje og autoriserede version : ''Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit''<ref name="udgaver">Ifølge et afsnit [[:de:s:Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit (Dritte Fassung)#Anmerkungen (Wikisource)|"Anmerkungen"]] på Wikisource for essayets tredje version fra 1939 ("Dritte Fassung") er den franske version en forkortet og ikke autoriseret udgave der udkom 1936 i ''[[Zeitschrift für Sozialforschung]]'':<br />
"...
'Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit' existiert in vier Fassungen:
* erste deutsche Fassung, 1935
* ''L’œuvre d’art à l’époque de sa reproduction mécanisée'', von [[:de:Pierre Klossowski|Pierre Klossowski]] übersetzte und gekürzte und nicht autorisierte französische Fassung, 1936; in: ''Zeitschrift für Sozialforschung'' 5. Jg., 1936, Heft 1, S. 40–66
* zweite, erweiterte deutsche Fassung, 1936
* dritte, autorisierte letzte Fassung, 1939
▲
== Auraens forsvinden i den tekniske reproduktion ==
Essayet består af 15 afsnit, der kan ses som refleksioner over den tekniske reproduktion, der havde erobret en selvstændig plads blandt [[kunst]]neriske teknikker i
{{citat2|"... Hvad er aura egentlig? Et sælsomt spind af rum og tid: den enestående fremtoning af noget fjernt, hvor nær det end er. ..."|"Lille fotografihistorie" i ''[[Kulturkritiske essays]]'', 1998, side 73<ref name="spind">Citatet "Hvad er aura egentlig? ..." på tysk: "...Was is eigenlich Aura? Ein sonderbares Gespinst aus Raum und Zeit: einmalige Erscheinung einer Ferne, so nah sie sein mag“. Walter Benjamin: "Kleine Geschichte der Photographie" (1931) ''Gesammelte Schriften'', bind II, Frankfurt am Main, 1977, side 378n − [https://archive.org/stream/GesammelteSchriftenBd.2/BenjaminGs2#page/n375/mode/2up Online] hos Archive.org</ref>}}
Walter Benjamin trækker i essayet på en [[marxistisk]] tankegang, hvor, når man ændrer noget i produktionsprocessen, ændrer værkets betydning. Herved bliver sansningen afhængig af den [[historisk]]e [[kontekst]].▼
Hvis aura er det unikke “her og nu”, bliver det nedbrudt til fordel for det reproducerbare og et statistisk samfundssyn:
{{citat2|"... Afskrælningen af det, der omgiver genstanden, nedbrydningen af auraen, er signaturen af en perception, hvis ‘sans for det ensartede i verden’ er vokset så meget, at den ved hjælp af reproduktionen også udvinder den af det unikke. ..."|"Kunstværket i dets ..." i ''Kulturkritiske essays'', side 136, 1998.<ref>Citatet "Afskrælningen af det ..." på tysk fra tredje, autoriserede version fra 1939: "... Die Entschälung des Gegenstandes aus seiner Hülle, die Zertrümmerung der Aura, ist die Signatur einer Wahrnehmung, deren »Sinn für das Gleichartige in der Welt« so gewachsen ist, daß sie es mittels der Reproduktion auch dem Einmaligen abgewinnt. ..." - WikiSource: [https://de.wikisource.org/wiki/Das_Kunstwerk_im_Zeitalter_seiner_technischen_Reproduzierbarkeit_%28Dritte_Fassung%29 "Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit (Dritte Fassung)"], slutningen af afsnit III </ref>}}
▲Walter Benjamin trækker i essayet på en [[marxistisk]] tankegang,
==Se også==
* [[Kulturkritiske essays]]
==Litteratur==
* Benjamin, Walter. “Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder”, ''Kulturkritiske Essays'', Gyldendal, 1998. ISBN 8700309168▼
* Pold, Søren. “[http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/135346499249579#.U2IN_ebCbeY An Aesthetic Criticism of the Media: The Configurations of Art, Media and Politics in Walter Benjamin’s Materialistic Aesthetics]”, i ''Parallax''. 1999, 5(3). 22‐35 {{small|(kræver login)}}<!-- Kan ikke læses online uden rettigheder -->▼
==Noter==
{{reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
* [[Fil:Wikisource-logo.svg|14px]] [[:de:s:Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit (Dritte Fassung)|"Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit"]], (Dritte Fassung) på [[Wikisource]] - tredje, autoriserede version fra 1939
▲* Benjamin, Walter. “Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder”, Kulturkritiske Essays, Gyldendal, 1998.
* [[Fil:commons-logo.svg|14px|Wikimedia Commons]] [[Wikimedia Commons]] har flere filer relaterede til [[:commons:Category:Photographs of Paris by Eugène Atget|'''fotos fra Paris af Eugène Atget''']], som [[Walter Benjamin|Benjamin]] mente befriede objekterne fra deres aura.
▲* Pold, Søren. “[http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/135346499249579#.U2IN_ebCbeY An Aesthetic Criticism of the Media: The Configurations of Art, Media and Politics in Walter Benjamin’s Materialistic Aesthetics]”, Parallax. 1999, 5(3). 22‐35
[[Kategori:
[[Kategori:
[[Kategori:Tysksproget litteratur]]
[[Kategori:Litteratur i 1936]]
[[Kategori:Medievidenskab]]
[[Kategori:Æstetik]]
__NOTOC__
| |||