Etruskere: Forskelle mellem versioner

 

Da ca. 9.000 etruskiske indskrifter er bevarede til vor tid, skulle man tro, at kundskaben om sproget var god, men kun et dusin stykker af indskrifterne er længre end 25 ord. De fleste er rene inskriptioner fra grave, og ordene ''clan'' (= søn), ''svalce'' (= levede) og ''lupu'' (= er død) går derfor igen. Af samme grund er fortid den verbform, vi kender bedst. Fortidsform blev på etruskisk dannet med endelsen ''-ce'' (''c'' udtalt som ''k''), så man fik ''svalce'' (= han levede), ''turce'' (= han gav), ''lupuce'' (= han døde) og ''mulvanice'' (= han tilegnede). Kasus-endelserne blev stablet oveni hinanden. Ordet ''unialthi'' bestod af navnet Uni (= hjemmets gudinde, der på latin hed [[Juno]]), fulgt af genitiv ''-al'' (= Junos) og derefter ''thi'', (= indeni). Ordet kan altså oversættes med "i Junos [helligdom, tempel]". <ref>Ola Wikander: ''I døde språks selskap'' (s. 159-61), forlaget Pax, Oslo 2009, ISBN 978-82-530-3205-4</ref>

 

== Civilisation ==