Suez-krigen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Krigens forløb: sprogret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Baggrund: indsat interne henvisninger |
||
Linje 7:
#Som følge af udfaldet af [[den arabisk-israelske krig 1948]] stod Egypten på dårlig fod med Israel. Nogen fredsaftale var ikke indgået mellem de to lande, og Nasser støttede palæstinenserne i deres fortsatte kampe mod Israel. Flere angreb på Israel havde deres oprindelse dels i Sinai-ørkenen dels i [[Gaza-striben]], to områder mere eller mindre under egyptisk kontrol. Den 28. februar 1955 angreb Israel en egyptisk afdeling i Gaza, og 38 egyptere blev dræbte. Dette bidrog til, at Nasser ønskede at købe flere våben.
#Samtidig ønskede Nasser at blive den arabiske verdens leder. Han kritiserede oprettelsen af [[Bagdadpagten]] i 1955 mellem Storbritannien, Iran, Irak, Tyrkiet og Pakistan, og dette samt en konflikt om hidtidige britiske koloni [[Sudan]]s stilling som nyt selvstændigt land (modsat Egyptens ønske om at underlægge landet sin kontrol) førte til, at Storbritannien nægtede at sælge våben til Egypten. Også USA nægtede at sælge våben tiltrods for den tilnærmelse mellem USA og Egypten, der var sket i de samme år. I stedet tog Nasser kontakt til [[Sovjetunionen]], og et salg af våben her fra skete via [[Tjekkoslovakiet]].
#Nasser igangsatte bygningen af [[Aswan]]-[[dæmning]]en for at skabe sikrere vilkår for jordbrug langs [[Nilen]] og producere [[elektricitet]], men USA frafaldt et tidligere løfte om at give økonomisk støtte til byggeriet, da man blev klar over våbenhandelen med Sovjetunionen. Storbritannien sagde også nej, men mest af politiske grunde: premierminister [[Anthony Eden]] mente, at Nasser var en trussel mod Storbritanniens indflydelse i området. Som alternativ indkomstkilde for at finansiere byggeriet valgte Nasser i [[1956]] at nationalisere [[Suez-kanalen]]. Det var forudset, at denne skulle overdrages Egypten i 1968, men denne overdragelse blev nu fremrykket med 12 år og uden at kompensere Storbritannien og Frankrig. Frankrig og Storbritannien var delejere i selskabet, der ejede kanalen, og de mistede dermed indkomster fra sejladsen gennem denne. Derved skærpedes modsætningerne mellem Egypten og de to lande yderligere (for Storbritanniens vedkommende spørgsmålet om Bagdadpagten og Sudan, for Frankrigs vedkommende det forhold, at Egypten støttede [[FLN-guerillaen]] under
#Egypten havde på trods af en henstilling vedtaget i FN forhindret Israel i at bruge Suez-kanalen og skærpede sin politik ved at blokere for brug af [[Tiranstrædet]] mellem Sinai-halvøen og Saudi-Arabien.
I denne situation opstod der et fælles ønske hos Israel, Storbritannien og Frankrig om at standse Nassers fortsatte politik. De 3 lande lagde planer, der skulle sikre Storbritannien og Frankrig fornyet kontrol over Suez-kanalen og reducere truslen mod Israel.
==Krigsplanen==
| |||