H.C. Lumbye: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Personer fra København ved hjælp af Hotcat
småret
Linje 24:
== Liv ==
=== Barndom ===
Lumbyes far, Rasmus Hansen Lumbye, var soldat og kom fra landsbyen [[Lumby]] lidt nord for [[Odense]]. Da Hans Christian blev født, boede familien dog i [[København]]. I [[1816]], da Hans Christian var seks år, blev Rasmus Hansen forflyttet til [[Randers]] med sit kompagni. Det var vinter. På sejlturen over [[Storebælt]] blev den lille dreng efter sigende syg og blev skadet på sinebegge [[øre]]r. Det skulle have medført, at han som ældre næsten helt mistede hørelsen som ældre.
 
=== Militærmusiker ===
I [[Randers]] lærte H.C. Lumbye at spille violin. I 1821, da han var 11 år, blev hans far igen forflyttet. Denne gang til Odense. Her lærte Lumbye at spille trompet og blev som 14-årig militærmusiker lige som [[Carl Nielsen]] ca. 50 år senere. Lumbye blev musiker ved [[dragonerne]]. [[Stadsmusikant]]en blev opmærksom på hans musikalske evner og gav ham undervisning i teori, og han begyndte på egen hånd at komponere små sange og marcher. I 1829 ansøgte han om at blive forflyttet til København,. ogHan blev trompeter ved [[Hestgarden]] der.
 
=== Eget orkester ===
Når Lumbye havde fri fra tjenesten i Hestgarden, spillede han til dans under Københavns privilegerede stadsmusiker, [[Carl Gottlob Füssel|Füssel]]. Han fortsatte sin virksomhed som komponist, skrev en stor mængde dansemusik og blev efterhånden meget søgt som orkesterleder ved baller i den fornemme verden. Et afgørende vendepunkt i hans udvikling kom, da et [[steiermark]]sk (østrigsk) orkester i 1839 introducerede [[Joseph Lanner]]s og [[Johann Strauss den ældre|Strauss']] danse til københavnerne. Lumbye tog udfordringen op og komponerede og spillede i den nye stil. Det faldt i publikums smag, og han blev hurtigt en populær mand.
 
I efteråret 1839 samlede Lumbye et orkester til prøver i Hestgardens fægtesal i Vestervoldgade. Orkestrets debut var berammet til 5. december, men den måtte udsættes på grund af landesorgen ved Frederik 6.s død 3. december. 4. februar 1840 kunne orkestret give den første koncert på Hotel d'Angleterre.
 
=== Familie ===
Lumbye blev gift med Georgine i [[1832]]. De fik to sønner, [[Carl Christian Lumbye|Carl]] og [[Georg August Lumbye|Georg]], og tre døtre, Caroline, Julie og Amalie. Både Carl og Georg komponerede og, spillede og dirigerede i Tivoli. Flere andre af hans efterkommere gjorde sig gældende inden for musikken, bl.a. børnebørnene [[Georg Høeberg]], som blev dirigent for [[Det Kongelige Kapel]], og [[Tippe Lumbye]], der også en overgang dirigerede Tivolis orkester. Caroline og Julie blev skuespillere. Caroline kunne også komponere og digte sange.
I [[1872]] måtte Lumbye stoppe som dirigent i Tivoli. Han havde ikke flere kræfter, og hans hørelse var dårlig. I maj 1873 dirigeredesad han og dirigerede ''[[Champagnegaloppen]]'' for sidste gang ved en koncert – siddende på en stol. H.C. Lumbye døde 20. marts 1874.
 
== Tivoli ==
I [[1843]] åbnede [[Tivoli]]. Lumbye var med fra begyndelsen. Manden, der fik ideen, hed [[Georg Carstensen]]. Han anlagde forlystelsesparken på de gamle volde uden for byen. I havens koncertsal spillede Lumbye med sit orkester. Når Tivoli var lukket, spillede Lumbye med sit eget orkester til bal og teater i København, eller de tog på koncertrejser rundt i Danmark eller til udlandet.
I 1847 blev Lumbye og Tivolis direktion indstævnet af Københavns [[stadsmusikant]] [[Carl Gottlob Füssel]] for brud på dennes eneret til at levere dansemusik i København. Men Füssel tabte sagen, og Lumbye kunne fortsætte sin succes. Lumbyes orkester voksede talmæssigt i takt med dets anseelse. Ret hurtigt tog det også lettere [[symfonisk]] musik på programmerneprogrammet, og Lumbyes musikere udgjorde efter 1850 også grundstammen i [[Musikforeningen]]s orkester, der stod under ledelse af [[Niels W. Gade]].
I vintrene 1844-46 besøgte han med orkestret [[Paris]], [[Wien]] og [[Berlin]]. I 1850 tilbragte han 5fem måneder i [[St. Petersborg]]; senere har han atter besøgt Paris, Berlin og [[Hamborg]] samt [[Sverige]]. Også de større byer i Danmark nød godt af hans besøg. Lumbyes orkester eksisterer den dag i dag.: Omom sommeren hedder det [[Tivolis Symfoniorkester]], om vinteren hedder det [[Sjællands Symfoniorkester]].
 
== Musikken ==
Lumbye har skrevet mere end 700 stykker musik. Han hører til de meget få danske komponister, hvis musik er kendt og spillet i andre lande. Hvor Strauss'erne og Lanner i Wien mest skrev valse, komponerede Lumbye også en mængde [[galop (dans)|galopper]], [[mazurka]]er, [[polka]]er og [[march (musik)|marcher]] foruden længere divertissementer og fantasier. Han komponerede også musik til balletter på [[Det Kongelige Teater]] og musik til skuespil, blandt andet til skuespil af [[H.C. Andersen]].
 
Lumbye var hurtig og aktuel. Han skrev musik, når der skete noget spændende nyt. Og han skrev musik til ære for kongelige personer og andre, som han gerne ville glæde. Næsten hundrede af hans melodier har pigenavne.
 
Hans orkester havde en specielanden besætning sammenlignet med et moderne koncertorkester.: Strygergruppen var ret lille og blæsergruppen stor. Ydermere anvendte Lumbye flittigt en række usædvanlige instrumenter som klokker, [[citar]], diverse lydmaskiner og [[xylofon]].
 
Musikstykket over alle andre er Champagnegaloppen, men også andre numre af den lange række spilles og huskes i dag.: [[Drømmebilleder]], Koncertpolka for 2 violiner (uropført af hans to sønner), Københavns Jernbanedampgalop, Krolls Balklange, Amelie-vals, Salut for August Bournonville, Brittapolka og Columbine polka mazurka. Lumbye bidrog med dele af musikken til [[August Bournonville|Bournonvilles]] balletter, f.eks.fx finalemusik til balletterne ''Napoli'' (1842) og ''Livjægerne paa Amager'' (1871).
 
Man har kaldt Lumbye for Nordens Strauss. Det fortælles at [[Johann Strauss den ældre|Strauss den ældre]] selv overværede en af Lumbyes koncerter i [[Wien]] i 1844, måske for at pibe ham ud, men han overgav sig og gav udtryk for sin begejstring. Den franske komponist [[Hector Berlioz]] citeres for denne udtalelse: ”Hans valse er ikke alene tiltrækkende og smukke, men tillige velskrevne og godt instrumenterede, uden … charlataneri.” Så sandheden er, at Lumbye var inspireret af Strauss, men udmøntede sin inspiration på andre måder end wienerne. Visse kilder antyder, at Lumbye var en ringere musiker og komponist, fordi hans uddannelse var mangelfuld, men hans orkester var dog godt nok til at danne grundstammen i Københavns første symfoniorkester udsammen overmed [[Det Kongelige Kapel]].
 
== Hæder ==
Linje 74:
 
== Film ==
I [[1938]] gav Champagnegaloppen inspiration til en film instrueret af [[George Schnéevoigt]] og med [[Svend Methling]] i rollen som Lumbye. Blandt de andre medvirkende kan nævnesvar [[John Price]] og [[Ellen Gottschalch]]. I 1960 blev filmen genindspillet til TV med [[Palle Huld]] som Lumbye. Filmen handler om kærlighedsforviklinger i og omkring Lumbyes orkester, menmens Lumbye er vist bare en kransekagefigur og et påskud til at bruge hans musik.
 
== Kilder ==