Tegl: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Brug: wikilinkfix
m →‎Brug: linkret
Linje 6:
 
== Brug ==
Da man fandt på at bruge tegl i Mesopotamien startede man i det små, men inden der var gået mange tusinde år byggede man stort og prangende. I årene 2500 – 2000 f.kr. blev der for første gang opført almindelige byhuse af tegl i [[Indusdalen]], i byerne [[Mohenjo-daro]] og [[Harappa]], men på det tidspunkt var Mesopotamien allerede mange lange stadier foran. Mesopotamien bestod på det tidspunkt af store prægtige [[palladspalads]]er, [[tempel]]tårne som i [[Ur (oldtidsby)|Ur]] og [[Babylon]], [[akvædukt]]er og [[Kloak (byplan)|kloaksystemer]] og [[badeanstalt]]er, og så var det heller ikke ualmindeligt at de større huse havde både indlagt [[vand]], badeværelse og toilet. Udover at de byggede stort, udsmykkede de også helt vildt i Mesopotamien, de havde en uhyggelig god sans for at usmykke de hellige bygninger og fandt i deres arbejde ud af at lave glaseret tegl, [[relief]]fer og store [[skulptur]]er. Et af de senere bygningsværker der er værd at fortælle om er den store [[Ishtarport]], der blev opført som nordporten i Babylon. Den blev iværksat af ”kongen af Babylonier” Kong [[Nebukadnesar II]], til ære for deres frugtbarheds-, kærligheds- og krigsgudinde [[Ishtar]].
 
Det ville da være meget nemmere, hvis man bare kunne tage leret op af jorden, ælte og rense det, lade det tørre og til sidst bygge af det i stedet for at skulle brænde det. I mange år fungerede teglproduktionen som tidlige beskrevet ved at teglet blev tørret i solen, og på den måde fik man soltørret tegl, men man fandt ud af at man kunne gøre teglet stærkere ved at brænde det. Man kan faktisk sammenligne teglkunsten med [[trylledej]], trylledej kan sagtens tørre hvis det ligger ude i frisk luft i lang tid, men hvis man derimod kommer dejen ind i en varm om og bager det den tid det skal have, ja så kan man male, glasere og gøre ved på dejen. Det at bager trylledejen gør også at de sammenæltede materialer bliver ét, og bliver meget mere bestandigt. Da [[Romerriget]] faldt, glemte man blandt andet kunsten at brænde tegl, men heldigvis var der nogle italienere fra det nordlige [[Italien]] kom på fidusen igen, og på den måde kom den brændte tegl ”tilbage” til Danmark omkring år 1100.