Wikipedia

Hercegovina: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Hercegovina idag: i dag frem for idag
Rmir2 (diskussion | bidrag)
95.108 edits
m →‎Historie: småret
Linje 9:
 
== Historie ==
Tidligt i [[middelalderen]] blev det, der i dag er Bosnien-Hercegovina, inddelt i små, mere eller mindre, uafhængige områder. Hercegovina var delt i [[Zahumlje]] og [[Travunija]]. De vestligste dele af Hercegovina hørte til [[Kroatien i middelalderen|kongeriget Kroatien]].
 
EfterHercegovina, som i oldtiden var en del af den romerske provins [[1320Dalmatien]], fremtrådte i det 9. århundrede som ett eget område under navnet 'erne'Hum'' l. ''Zahumlje'' og blev da okkuperet af de invandrende serbere. Tidligt i [[middelalderen]] blev alledet, disseder i dag er Bosnien-Hercegovina, inddelt i små, mere eller mindre, uafhængige områder. enHercegovina delvar delt i [[Zahumlje]] og [[Travunija]]. De vestligste dele af Hercegovina hørte til [[Kroatien i middelalderen|kongeriget Kroatien]]. I det 13. århundrede hørte det delvis til Ungarn, senere til Serbien og fra 1326 till Bosnien. I 1440 forlenedes det af kejser Fredrik 3. som [[hertugdømme]], under navn af [[Sankt Sava]], til slægten Hranic. I et dokument sendt til [[Frederik 3. af Sachsen]] den [[20. januar]] [[1448]] kalder den bosniske hertug [[Stefan Vukčić Kosača]] sig selv for hertug af St. Sava, herre over Hum og [[Primorje]], storhertug i det bosniske kongerige, og landet han kontrollerede, blev derfor kaldt "Herzogs land" eller "Hercegovina".
 
I 1463 blev det skatskyldigt under tyrkerne og 1483 fuldstændigt underkuet og under navnet ''Hersek'' som en provins (''[[sanjak]]'') forenet med vilajetet (''[[pashaluk]]'') [[Bosnien]]. I 1832 overdroges Hercegovina af sultan Mahmud som et selvstændigt vesirdømme til Ali aga af Stolac, men forenedes i 1865 atter med Bosnien. Som følge af den trykkende og vilkårlige beskatning gjorde den kristna befolkning i juli 1875 oprør, hvilket understøttedes af [[Montenegro]], snart spredte det sig til Bosnien og kunne ikke mere undertrykkes af tyrkerne. Ved [[Berlintraktaten]] 1878 overdroges forvaltningen af Bosnien og Hercegovina til [[Østrig-Ungarn]] efter, at de to sydøstlige områder [[Niksic]] og [[Piva]] var blevet udskilte fra Hercegovina og lagt til Montenegro. Den 31. juli 1878 rykkede østrig-ungarnske tropper over grænsen, men blev mødte af en fanatiskt modstand fra den muhammedanske befolknings side. Efter, at de havde intaget [[Mostar]] den 4. august og bjergfæstningen Klobuk den 25. september, var annekteringen fuldført. Provinsens styrelse lød senere under en militærguvernør i Sarajevo. Da den almindelige [[værnepligt]] blev indført i Hercegovina i 1881, udbrød et oprør, som i 1882 blev undertvunget med våbenmagt. Ved proklamation af 5. oktober 1908 ophævede kejser [[Frans Josef]] Berlintraktatens bestemmelser og erklærede sig Bosniens og Hercegovinas suveræne overhoved og indførte den østrigske [[arvefølge]]ordning, idet begge lande ved samme lejlighed fik tilkendt medborgerlige rettigheder i fuld omfatning.<ref>http://runeberg.org/nfbk/0266.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan bind 11 (1909), sp. 491-492; opslag: Hercegovina</ref>
I [[1482]] blev Herzog overmandet af [[Osmanniske Rige|osmanniske]] styrker anført af hans egen søn [[Ahmed Hercegović]], som var muslim. I [[Det Osmanniske Rige]] blev Hercegovina en provins (''[[sanjak]]'') i staten (''[[pashaluk]]'') [[Bosnien]]. Navnet på landet blev ændret til [[Bosnien-Hercegovina]] i [[1853]] som et led i landets indlemmelse i [[Østrig-Ungarn]]. I [[1878]] blev Hercegovina okkuperet af Østrig-Ungarn. Både bosniaker og serbere følte sig stærkt krænket og stod sammen mod indtrængerne i mindre kampe, som sluttede i [[1882]].
 
== Hercegovina i dag ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Hercegovina"