Forskel mellem versioner af "Det britiske Ostindiske kompagni"

korrigeret
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
(korrigeret)
Selskabets virksomhed var hovedsageligt rettet mod [[Indien]], hvor det tilegnede sig [[forvaltning]]smæssige og [[militær]]e opgaver.
 
Endnu før hollænderne havde begyndt deres regelmæssige farter til de indiske lande, havde engelske pionerer søgt derhen, uden at det dog var lykkedes dem at etablere en fast forbindelse. Men hollændernes eksempel vakte engelsk kappelyst. 1599 tegnedes i London — første gang i det moderne aktieselskabs form — en kapital på 30.000 £ for dermed at grundlægge et engelsk ostasiatisk kompagni. For dette udfærdigedes der 31. december 1600 et kongeligt fribrev, der sikrede det udstrakte rettigheder. Kapitalen var imidlertidimens bragtnået op i 69.000 £,. hvilketDet var dog ikke udgjorde mere endkun 1/8 af den sum, hvormed hollænderne kort efter begyndte deres store kompagni. Selskabets officielle navn blev ''The Governor and Company of Merchants of London trading into the East Indies''. Indtil 1612 blev der udsendt 9ni små flåder, udrustedeudrustet hversærskilt ogsin særskilteegen risiko. I dette år1612 blev imidlertid kapitalen fast, og samtidig øget til 400.000 £. Nu kom der mere fart i foretagenderneforetagenet. Inden 1615 var der anlagt faktorier mange steder, og handelen navnlig med [[bomuld]]sstoffer blomstrede, mens krigerske foretagender endnu stod i anden række. I 1635 stiftedes et konkurrerende selskab, der dog omsider efter mange stridigheder 1649 sammensmeltedes med det ældre ostasiatiske kompagni. DetteDet havde imidlertid fået mange andre vanskeligheder at kæmpe med både hjemme og ude og søgte uden held at opnå støtte. I 1657 satte det sine privilegier til offentlig auktion, — et skaktræk for at påkalde opmærksomheden for sinedets anliggender. Som Resultatresultat heraf istandbragteskom endnu samme år en reorganisation på grundlag af en nytegnet kapital af 740.000 £ og tilståelse af yderligere udvidede privilegier fra Karl II’s sideII. Forretningerne tog nu et glimrende opsving, og aktiernes kurs var 1676 kommenkommet op i 250 à 300 %. Misundelsen vågnede.
 
Konkurrenter, navnlig ''Turkey Company'', beklagede sig over ostasiatisk kompagnis import af indiske tekstilvarer, andre besværede sig over, at dets aktiver efterhånden var samlede på forholdsvis få hænder, endelig fandt hofpartiet, at kompagniet var et Whig-foretagende. Angrebene til trods fik det 1683 sine privilegier fornyede, hvad der navnlig skyldtes den behændighed, hvormed ''India House''’s daværende's leder, [[sir]] [[Josuah Child]] forstod at manøvrere, og sine argumenterdem ledsagede han med fyrstelige gaver. Striden fortsattes imidlertid, og den »indiske« handels frigivelse krævedes med stigende eftertryk. Truet af et nyt kapitalstærkt selskabs konkurrence måtte ostasiatisk kompagni i 1693 med store stikpenge tilkøbe sig en ny forlængelse af sit fribrev. Uden at ænse dette gav parlamentet året efter handelen på Indien i princippet fri, og for at udnytte den ny situation kom der 1698 et stort selskab, ''General Society'', i stand. Dets driftskapital var 2 mio. £, hvorhos det stillede andre 2 mio. £ til regeringens disposition som lån til 8 % for der igennem at vinde denne for sig. Den således etablerede kamptilstand mellem to rivaliserende kompagnier viste sig selvfølgelig meget skadelig, og der opstod et almindeligt ønske om at få det tidligere monopol genindført. Forhandlingerne herom førte til, at de to selskaber i 1702 blev slåede sammen til det reorganiserede ''United Company of Merchants of England trading to the East Indies'', der dog almindeligvis fremdeles som tidligere blev kaldt ''East India Co''. 1708 fik dette alle de gamle rettigheder tilbage mod at forstrække regeringen med yderligere 1,2 mio. £ som rentefrit lån. Dennes interesser blev herved knyttede til kompagniet med stærke bånd, hvorfor det her efter ikke blev vanskeligt at få privilegierne forlængede.
 
Endnu, mens man i hjemlandet stredes om ostasiatisk kompagnis eksistensberettigelse, lagde dette i Østen grundvolden for sit kolonialrige. Allerede i 1669 havde det fået overladt af Kronen byen [[Bombay]], og i 1698 fik det sit første territorium i den landstrimmel ved Hugli-floden, hvor landsbyen [[Kolkata|Kolakata (dengang Calcutta)]] snart skulle udvikle sig til et magtcentrum. Det varede imidlertid endnu et godt stykke ind i det nye århundrede, før erobringspolitikken blev forfulgt med energi og planmæssighed, ofte med vekslende held. De indbyrdes stridende indfødte fyrster beredte ikke kompagniet store vanskeligheder. Ganske anderledes farlige blev franskmændene, der ved århundredets midte havde stor fremgang i Indien under de to tapre og glimrende førere, [[Dupleix]] og [[La Bourdonnais]], som hver på sin kant trængte så hårdt ind på de engelske rivaler, at kompagniet i 1753 så sig tvunget til at bede om bistand fra hjemlandet. Imidlertid indtrådte der en vending i de indiske Forhold: franskmændene havde fundet deres jævnbyrdige modstander i oberst Clive, som mere end nogen anden af det indiske kaos skabte det britisk-ostindiske vælde. Denne militærpolitik endte altså med store resultater, men den var ingenlunde til fremme for kompagniets kommercielle interesser. Tiden mellem 1720 og 1770 udviste derfor stærkt synkende dividender trods øget omsætning.
 
Dets historiske betydning er navnlig af politisk art. Den beror på, at kompagniet til trods for, at dets merkantile interesser herved blev satte på spil, ikke veg tilbage for at optage kampen om Indien. Derved blev det en vigtig faktor i britisk statssystem og politik. Da sluttelig dets kræfter ikke længere strakte til for at mestre den kolossale opgave, blev den engelske nations interesser ikke derved kompromitterede, thi moderlandet havde da vokset sig så stærkt, at det uden fare kunne tage den store arv i besiddelse som en moden frugt, der faldt i dets skød.
 
(fortsættelse følger)
 
== Eksterne henvisninger ==
Anonym bruger