Søstjerner: Forskelle mellem versioner

}}

 

 

Den almindelige søstjerne i [[Danmark]] hedder på latin ''Asterias rubens'', fra ordenen ''Forcipulatida'', den lever i de danske farvande og kan blive helt op til 50cm i [[Nordsøen]]. I [[Østersøen]] findes den på dybt vand ved [[Bornholm]], men længere nordpå i Østersøen bliver vandet for [[Ferskvand|fersk]] til at søstjernen kan formere sig. En række andre søstjerner findes også i Danmark, f.eks. pigget søstjerne (''Marthasterias glacialis''), Müllers søstjerne (''Leptasterias muelleri''), kamstjerne (''Astropecten irregularis''), blodrød søstjerne (''Henricia sanguinolenta''), knudret pudestjerne (''Hippasteria phrygiana''), pigget søsol (''Crossaster papposus''), og ru søsol (''Solaster endeca''). De to sidstnævnte tilhører [[søsol]] familien Solasteridae.

 

Når søstjernen kryber omkring, er den først og fremmest interesseret i at finde føde. Den lever af mange forskellige ting, men den vil helst have [[blåmusling]]er. Søstjernen er mester i at vriste blåmuslingens skaller fra hinanden med armene. Er blåmuslingen først åbnet 0,2 cm kan søstjernen krænge sin mave ud for at fortære den bløde musling inde mellem skallerne. Søstjernens mund sidder på undersiden af kroppen midt mellem armene, gattet sidder på oversiden, ligeledes i midten.

 

Hos de fleste søstjerner er armene 6-7 cm lange, men de kan blive meget længere, helt op til 25 cm. Mister søstjernen en arm kan den regenerere en ny. Søstjernen har [[gælle]]r og er [[hermafrodit]]. Den gyder sine over 2 millioner [[æg]] i [[maj]], [[juni]] eller [[juli]]. Befrugtningen finder sted frit i vandet. Æggene udvikler sig herefter til små [[larve]]r kaldet ''bipinnaria''. Efter et par måneder hvor larven har bevæget sig frit i vandmasserne sætter den sig fast på bunden og begynder sin forvandling til søstjerne. Søstjernens fjender er fisk men også [[troldkrabbe]]r og [[strandkrabbe]]r, dykænder som [[edderfugl]]en, og søstjernens nære slægtning, den mangearmede [[søsol]].