Ditlev Reventlow (kansler): Forskelle mellem versioner

Han studerede først i [[Rostock]] 1615, derpå i [[Strasburg]] og rejste så i [[Frankrig]], [[England]], [[Holland]] og [[Italien]]. Efter fra 1624 at have været kammerjunker hos hertug Adolf Frederik af [[Mecklenburg]] trådte han i tjeneste hos ærkebisp Johan Frederik af [[Bremen]], først som hans råd og [[kammerjunker]], siden som hans [[marskal]], og benyttedes i adskillige diplomatiske sendelser, som 1627 til [[Sachsen]] og kejseren, 1628 til [[Johann Tserclaes Tilly|Tilly]] og [[Albrecht von Wallenstein|Wallenstein]] og 1630 til kurfyrstedagen i [[Regensburg]].

 

Imidlertid var [[Christian 4.]]'s opmærksomhed blevet henledt på ham, hvis far havde været i dansk tjeneste.

I september 1632 overdroges det [[Henrik Rantzau]] til Schmool at forhandle med ham, og resultatet blev, at han endnu inden årets udgang blev [[gehejmeråd]] og tysk [[kansler]].

Denne udnævnelse vakte den stærkeste misfornøjelse hos det slesvig-holstenske ridderskab, fordi han ikke var indfødt, men mecklenburger, og vistnok tillige fordi han både i hertugdømmerne og, som det synes, i Danmark var anset for at nære udpræget monarkisksindede anskuelser.

Den blev også grunden til hans fald.

Hertil skal dog have medvirket uvenskab både fra [[Christian Rantzau]]s og [[Corfits Ulfeldt]]s side og måske ikke mindst [[Theodor Lente]]s bestræbelser for at få magten i det tyske kancelli.

I hvert fald mistede han også kanslerembedet.

Endnu i samme år hed det sig, at han ville gå i svensk tjeneste, men heller ikke dette skete.

 

Han blev begravet i [[Slesvig Domkirke]].