Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
wikilinkfisk
Linje 3:
EUF-traktaten blev underskrevet i [[Rom]] i [[1957]] og hed dengang [[traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab]] (EØF-traktaten). Denne traktat er sammen med [[Euratomtraktaten]], der oprettede det europæiske atomenergifællesskab, populært kendt som [[Romtraktaten]]. Siden 1957 er traktaten ændret adskillige gange: først i [[1965]] ved [[fusionstraktaten]] og dernæst ved [[EF-pakken]] i [[1986]], [[Maastrichttraktaten]] i [[1992]], [[Amsterdamtraktaten]] i [[1997]], [[Nicetraktaten]] i [[2001]] og senest ved [[Lissabontraktaten]] i [[2007]].
 
Fra ved sin undfangelse at være kendt som EØF-traktaten blev titlen ændret som følge af Maastrichttraktaten, hvorefter traktaten kom til at hedde [[traktatenTraktaten om oprettelseOprettelse af Det Europæiske Fællesskab]] (EF-traktaten, EFT). Dette navn beholdt traktaten indtil [[1. december]] [[2009]], hvor Lissabontraktaten trådte i kraft, og traktaten skiftede navn til det nuværende. Navneskiftet i 2009 skyldes det faktum, at [[Det Europæiske Fællesskab]] (EF) blev opløst så snart ændringerne i Lissabontraktaten fik virkning således, at de aktiviteter, der før hørte under EF-navnet, blev overført til [[Den Europæiske Union]]. Så mens tidligere tiders EU- og EF-traktater henviste til to forskellige (om end institutionelt tilknyttede) institutioner, spiller EUF-traktaten nu kun en supplerende rolle i forhold til EU-traktaten. Begge traktater har dog i henhold til EU-traktatens artikel 1 samme juridiske værdi. Såfremt den påtænkte [[forfatningstraktat]] var blevet vedtaget, ville indholdet af det, der i dag er EU-traktaten og EUF-traktaten, være blevet samlet i én enkelt traktat.
 
Mens EU-traktaten blot består af 55 artikler, der omfatter de grundlæggende institutionelle bestemmeler, indeholder EUF-traktaten i alt 358 artikler, der i større detaljeringsgrad forklarer EU-institutionernes operationelle struktur og mere præcist fastlægger grænserne for EU's retlige og politiske kompetencer.