Ved semifinalen under EM i 1992 mellem Danmark og Holland var den ordinære kamp endt 2-2 efter forlænget spilletid. Henrik Larsen havde scoret begge Danmarks mål. Nu skulle det hele afgøres ved straffesparkskonkurrence.
Danmark scorede på alle sine 4 første spark (Henrik Larsen, Flemming Povlsen, Lars Elstrup og Kim Vilfort). Men ved Hollands spark nr. 2 reddede Peter Schmeichel skuddet fra stjerneangriberen Marco van Basten. Danmark var således foran 4-3 inden de to afgørende straffespark. Robert Witschge skulle score på Hollands 5.spark, ellers var Holland elimineret, men Witschge bevarede dog roen, og scorede. 4-4... og nu kunne Kim Christofte så bringe Danmark i EM-finalen, hvis han scorede. Det var det vigtigste spark i hele Danmarks fodbold-historie.
Men på trods af sparkets utrolige vigtighed, blev det snarere en helt enestående demonstration af, at Kim Christofte havde nerver afChristoftes stålstålnerver. Efter at have placeret bolden på pletten, og taget adskillige skridt bagud, som for at tage tilløb, markerede han til dommeren, at bolden ikke lå korrekt på straffesparkspletten. Dette var sandsynligvis ikke rigtigt, og formålet med hele manøvren var naturligvis også kun at føre nervekrig mod den hollandske målmand, Hans van Breukelen. Efter at have rettet på bolden, tog Christofte - stadigvæk iskoldt - kun et par skridt bagud, løb roligt til bolden, og trillede den ind i målets venstre side, efter at van Breukelen var gået til højre. Danmark var i EM-finalen!
