Åbn hovedmenuen

Ændringer

2.685 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
mere tekst hentet fra Danmarks Fauna 1919
| billedbredde = 250px
| billedtekst = ''Anser albifrons'' ([[Blisgås]])
| status =
| domæne = [[Eucaryota|Eukarya]]
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
* ''Anser''
* ''Branta''
* ''NeochenChen''
* ''Cereopsis''
* ''Cyanochen''
* ''Chloephaga''
* ''Neochen''
* ''Alopochen''
* ''Tadorna''
* ''Tachyeres''
* ''Plectropterus''
* ''Cairina''
* ''Pteronetta''
* ''Sarkidiornis''
* ''Nettapus''
}}
[[Fil:Galuu goose.ogv|right|thumb|Film med gås]]
'''Gæs''' er [[fugle]] i familien [[Egentlige andefugle]], der tilhørerhelt slægterneovervejende (''Anser''),er (''Chen''),udbredt (''Branta'')i ellerden (''Cereopsis'')[[nordlige halvkugle|nordlige halvkugles]] koldere og koldeste egne. Gæs er tidligt blevet holdt som [[husdyr]].
 
I Danmark [[yngle]]r [[grågås]], [[bramgås]] og [[canadagås]] (udsatte fugle), mens yderligere [[sædgås]], [[knortegås]] og [[blisgås]] ses som [[Fugletræk|trækgæster]].
Gæs blev holdt som husdyr allerede for 5.000 år siden i [[Egypten]]. Visse tamgæs kan nå den betydelige vægt på 12–14 kg.
 
== Beskrivelse ==
 
Gæs er store fugle. [[Næb]]bet er meget kraftigt og stærkt, af hovedets længde eller kortere, ved roden meget højere end bredt. Næbbets hornlameller er kraftige og tykke, [[Kegle (geometri)|kegleformede]] og ret spidse. [[Næbnegl]]en er stærk og stor og dækker hele næbspidsen. Næbbet er alt i alt udformet som et kraftigt bideredskab, egnet til at afbide og afrive [[alger]], [[vandplante]]r og specielt [[Græs-familien|græs]], [[urt]]er, [[Blad_(plantedel)|blade]] og [[Knop (plantedel)|knopper]], der udgør deres hovedføde. Animalsk føde søges som regel kun som ællinger. Næseborene findes omtrent på næbbets midte.
 
Halsen er ret lang, men kraftig og bevægelig. Kroppen er tung og stor, benene er af middelhøjde, bagtåen er kort og trind, uden svømmebræmme. Vingerne har lange overarme. [[Håndsvingfjer]]ene er ret smalle og spidse. Vingen er uden [[vingespejl]]. Gæs er gode udholdende flyvere. Halen er afrundet med 16-18 [[styrefjer]].
 
I [[fjerdragt]]en findes ingen udtalt kønsforskel, [[sommerdragt|sommer-]] og [[vinterdragt]] er ens, idet de kun fælder om [[efterår]]et. De gamle fugle, især hannerne, har i modsætning til ungerne halsens [[fjer]] ordnet i karakteristiske rækker.<ref name=df/>
 
=== Levevis ===
 
Gæs er [[trækfugl]]e, hvoraf de fleste [[yngle]]r højt mod nord, flere er endda mellem de nordligst ynglende fugle. De yngler gerne i kolonier og trækker i større eller mindre [[flok]]ke.
 
Gæs dykker som regel ikke, men søger at nå bundplanterne i vandet ved at stå på hovedet i vandskorpen. På ynglepladsen, i fældningstiden eller som anskudte forsøger de at redde sig ved at dykke, noget der er normalt for deres ællinger. Ofte forsøger de også at redde sig ved at gå i land og gemme sig mellem [[busk]]e og græs.
 
Hunnerne er alene om at ruge, mens de beskyttes og forsvares af hannen, der deltager i [[yngelpleje]]n.
 
Gæs er meget sky og forsigtige fugle. Om natten går de ofte på land for at græsse, mens de oftest tilbringer dagen på vandet nær [[kyst]]erne.<ref name=df/>
 
== Kulturhistorie ==
 
Gæs blev holdt som husdyr allerede for 5.000 år siden i [[Egypten]]. Visse tamgæs kan nå den betydelige vægt på 12–14&nbsp; kg.
 
Hangæs kaldes ''gaser'', og gåseunger hedder ''gæslinger''.
 
== Klassificering ==
De cirka 18 gåsearter:<ref name=wbn/>
* Slægt Grå gæs (''Anser'').
** [[Grågås]] ''Anser anser''.
** [[Rødhalset Gås]] ''Branta ruficollis''.
 
* Slægt (''Cereopsis'').
** [[Hønsegås]] ''Cereopsis novaehollandiae''.
 
== Kilder ==
{{reflist | refs=
* [http://sn2000.taxonomy.nl/Taxonomicon/TaxonTree.aspx?id=51994 Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Tribe Anserini]
<ref name=wbn> {{cite web | title = www.worldbirdnames.org | url = http://www.worldbirdnames.org/bow/waterfowl/
 
| accessdate = 2014-08-23 | author = Gill, F & D Donsker (Eds) | publisher = IOC World Bird Names (v 4.2). 2014 | language =
| archivedate = 2014-05-02 | archiveurl = https://web.archive.org/web/20140502014043/http://www.worldbirdnames.org/bow/waterfowl/}}
</ref>
<ref name=df>R. Hørring (1875 – 1943). [http://www.archive.org/stream/danmarksfaunaill23dans#page/184/mode/2up ''Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle''], side 185-186. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1919.</ref>
}}
 
{{commonscat|Geese}}