Carl Wilhelm von Nägeli: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
m Retter flertydige links til Celle (link ændret til Celle (biologi)) med DisamAssist. |
||
Linje 6:
Han hører således med til grundlæggerne af den moderne botanik og står som modsætning til den forudgående periodes idealistiske, [[naturfilosofi]]ske metode, med hvis tilhængere han dog i begyndelsen i det mindste havde troen på arternes konstans tilfælles. Nägeli tog (1840) [[doktorgrad]]en i Zürich med et arbejde om de schweiziske [[cirsium]]former. Lignende studier over vanskelige slægter, over artsbegrænsningen og bastardformerne, for eksempel hos [[hieracium]], kom Nägeli også senere ind på, om end de fleste af hans arbejder ligger på andre, især på udviklingshistoriske områder.
Af hans systematisk-deskriptive arbejder må især ''Die neueren Algensysteme'' (1847, med ti tavler) og ''Gattungen einzelliger Algen'' (1849, med otte tavler) fremhæves. Nägeli har leveret meget vigtige bidrag til [[Celle (biologi)|celle]]læren, på hvilket område han kom i strid med Schleiden, hvis celleteori også måtte opgives; ''Die Entwickelungsgeschichte des Pollens bei den Phanerogamen'' (1842), ''Pflanzenphysiologische Untersuchungen'' (sammen med [[Karl Eduard Cramer|Cramer]], 1855—58), ''Beiträge zur wissenschaftlichen Botanik'' sammen med [[Simon Schwendener|Schwendener]] (1858—69; 4 bind med 51 tavler) og mange andre afhandliger drejer sig for en stor del om herhenhørende emner.
Et af Nägelis berømteste arbejder er dog ''Die Stärkekörner'' (2. hæfte af Nägelis og Cramers ovennævnte undersøgelser), et monumentalt værk fra 1858, hvori der ikke alene gives en beskrivelse af mange tusind arters [[stivelse]]korn, men i hvilket Nägeli fremsætter og begrunder en ny teori for deres (og cellehindens) tykkelsevækst, intussusceptionsteorien, som spillede en meget stor rolle i plantefysiologien. Det var Nägelis store mål med denne sin ''Moleculartheorie der organisirten Gebilde'' at føre disses vækst og indre struktur tilbage til fysisk-kemiske og mekaniske processer.
| |||