Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Økonom (diskussion | bidrag) nyt afsnit om erhvervsstruktur |
m Retter flertydige links til Løn (link ændret til Løn (arbejde)) med DisamAssist. |
||
Linje 6:
=== 1980' og 1990'erne ===
I starten af 1980’erne havde dansk økonomi betydelige balanceproblemer: Lav [[økonomisk vækst|vækst]], høj [[arbejdsløshed]], høj [[inflation]] samt underskud på [[betalingsbalance]]n og på de offentlige finanser.<ref name=TMA>Torben M. Andersen (2008): Udviklingslinjer i dansk økonomi. S. 1-34 i: T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 3. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2008. S. 27-28</ref> Situationen blev forværret af den anden [[oliekrise]] i 1979. [[Regeringen Poul Schlüter I|Schlüter-regeringen]], der tiltrådte sidst i 1982, annoncerede en politik med vægt på at nedbringe inflationen og at undgå underskud på betalingsbalancen. Det første mål blev opnået ved at opretholde en klar [[fastkurspolitik]] over for den tyske D-mark, hvilket var et brud med de hidtidige jævnlige [[devaluering]]er. Desuden blev [[dyrtidsregulering]]en, en automatisk justering af [[Løn (arbejde)|løn]]ninger og visse [[overførselsindkomst]]er (bl.a. [[folkepension]]en) med inflationen, først suspenderet (fra 1983) og siden helt afskaffet (fra 1987).
Den nye politik medførte et [[rente]]fald, der var medvirkende til en kraftig stigning i den indenlandske [[efterspørgsel]]. Det satte gang i væksten og medførte et fald i ledigheden, men også et rekordstort underskud på betalingsbalancen i 1986 og ret kraftige lønstigninger. Regeringen omlagde derfor sin økonomiske kurs med [[finanspolitik|finanspolitiske]] stramninger, således [[skattereform]]en fra foråret 1986 og [[kartoffelkuren]] i efteråret 1986. Dermed indledtes ”de syv magre år”, en længere periode med stram finanspolitik, lavvækst og stigende ledighed.<ref name=TMA/> Som følge af den langvarige lavkonjunktur og dermed lavere import blev betalingsbalancen automatisk forbedret, mens den offentlige saldo omvendt forværredes. Også skattereformen, der reducerede rentefradraget og dermed styrkede den private opsparing, medvirkede dermed til en langsigtet betalingsbalanceforbedring, idet betalingsbalancens løbende poster kan ses som forskellen på [[opsparing]]en og [[investering]]erne inden for et lands grænser. I 1990 kom der for første gang i mange år overskud på betalingsbalancen, men samtidig steg ledigheden i 1993 til 11,9 % eller 335.000 mennesker, den højeste arbejdsløshed overhovedet siden [[2. verdenskrig]].<ref>[http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 Statistikbanken: AULAAR: Fuldtidsledige (netto) efter køn og personer/pct. Hentet 22. november 2011.]</ref>
| |||