Giovanni Rosini: Forskelle mellem versioner

I en ung alder blev han [[professor]] [[Veltalenhed|eloquentiæ]] ved [[Pisas Universitet]] og opholdt sig siden en tid i [[Frankrig]]. I anledning af [[Napoleon]]s giftermål med [[Marie Louise af Østrig|Marie Louise]] skrev han ''Le nozze di Giove e di Latona'' (1810). Mest kendt er han dog for sine [[historiske romaner]], ''La monaca di Monza'' (1828), ''Luisa Strozzi'' (1833) og ''Ugolino della Gherardescu'' (1833); de vandt en umådelig læsekreds og kom i en mængde oplag. Skønt de er skrevne i et godt sprog og underholdende, har de ikke bevaret deres ry i tidens løb: Rosini er egentlig kun at betragte som en nogenlunde heldig efterligner af den store mestermesteren [[Alessandro Manzoni|Manzoni]], og den førstnævnte bog er endda blot en Udvidelseudvidelse af en episode i hans forgængers ''Promessi sposi''. For øvrigt har Rosini udgivet meget andet, således en udgave af [[Francesco Guicciardini|Guicciardinis]]s værker (10 Bd, 1820), en udgave af [[Torquato Tasso|Tassos]] værker (33 bind, 1821—33), ''Saggio sulla vita e sulle opere di Antonio Canova'' (1828) og ''Storia della pittura italiana'' (7 bind, 1829—54).