Mandatområdet i Mesopotamien: Forskelle mellem versioner

I årene før [[1. verdenskrig]] var Mesopotamien et vigtigt emne i engelsk, tysk og russisk storpolitik: Bagdad var for Tyskland den store trumf i spillet om Verdenshandelen. De mægtige petroleums- og naftakilder gjorde heller ikke Mesopotamien mindre attraktivt for de europæiske magters udnyttelseslyster, og landet blev der igennem et af leddene i den kæde, der førte til Verdenskrigen. For straks at sikre adgangen til petroleumsfelterne ved Mohammerah nord for [[Eufrat]]s udløb sendtes et anglo-indisk ekspeditionskorps til Mesopotamien. Her blev Basra besat den 23. november 1914, Kut-el-Amara den 29. september 1915 og efter nederlag og tilbagegang i 1916 på ny den 23. februar 1917. Derpå besattes Bagdad den 11. marts samme år, og efter en afgørende sejr over tyrkerne ved Kalat Shergat (nær Mosul) den 26. oktober 1918 beherskede englænderne hele Mesopotamien. Allerede under krigen forhandlede [[Ententemagterne]] om Tyrkiets opdeling, og ved den såkaldte [[Sykes-Picot-aftalen|Sykes-Picot-aftale]] af april 1916 enedes England og Frankrig om, at ved delingen af Mesopotamien skulle Frankrig råde over oliekilderne i Nordmesopotamien omkring Mosul ned til Bagdad, men ved forhandling med [[Lloyd-George]] i december 1918 opgav [[Clemenceau]] dette mod af der sikredes Frankrig 25 % af produktionen. Den endelige ordning af forholdene i [[Syrien]] og Mesopotamien krævede imidlertid langvarige og vanskelige forhandlinger mellem de interesserede parter.

 

 

== Mandatområdet oprettes ==