Cecilia Bååth-Holmberg: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Cecilia Baath-Holmberg.jpg|thumb|upright|Cecilia Bååth-Holmberg.]]

 

Cecilia Bååth-Holmberg var gift med [[Teodor Holmberg]], i forening med hvem hun (1876—1912) ledede Tärna [[Folkehøjskole]] i [[Vestmanland]], som blev en af de anseligste højskoler i Sverige. Foruden sin virksomhed ved højskolen har hun udfoldet en anselig forfattervirksornhed i [[historisk]], [[litteraturhistorisk]] og [[kulturhistorisk]] retning. Af hendes skrifter kan nævnes ''[[Karl XV]] som enskild man, konung och konstnär'' (1891), ''[[Giuseppe Garibaldi]]'' (1892), ''[[Charles George Gordon]]'' (1894), ''Kampen för och emot [[Slaveri|negerslafveriet]]'' (1896), ''[[Bjørnstjerne Bjørnson]]'' (1885), ''Frihetens sångarätt i Sverige'' (1889), ''[[Friedrich von Schiller]]'' (1905), ''Vestmanland'' (1904), ''När seklet var ungt'' (1897), ''Skogsboda gård'' (1902), ''Morfars bok'' med mere. Adskillige af disse er udkomme i flere oplag og [[oversat]]te på [[fremmede sprog]]. Desuden har fru Bååath-Holmberg oversat en del, således af [[George |Drachmann]], [[J.P. Jacobsen|Jacobsen]], Bjørnson med flere. Ved siden af sin virksomhed på højskolen og den af hende grundede Tärna [[Landhusholdningsskole]] har hun arbejdet særdeles virksomt for [[folkeoplysning]] i forskellig retning.