Latin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
m Retter flertydige links til Dansk (link ændret til Dansk (sprog)) med DisamAssist. |
||
Linje 52:
# Fremmede låneord i latin (især fra græsk).
Den [[Dansk (sprog)|dansk]]e skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest ''c'' = [s] foran fortungevokaler, og ''ae'' = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor ''c'' og ''ae'' som [kʰ] (dansk ''k'') og [ɑɪ] (dansk ''ej'').
Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner [[Vokal (sprog)|vokal]]- og [[konsonant]]længde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er ''anus'' 'gammel kone', ''ānus'' 'numsehul', ''annus'' 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i den europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser.
| |||