Mark (møntenhed): Forskelle mellem versioner

Ordet ''mark'' betyder oprindelig ''mærke'' – et mærke på en vægt{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. Dengang møntfoden var baseret på ædelmetaller – sølv eller guld – skulle mønterne bære sin værdi i sig. Det var derfor ikke nok, at en mønt havde en påtrykt værdi, den skulle også veje tilsvarende. Det betød, at hvis man skulle betale større beløb, var det ikke nok at aflevere en vist antal slidte eller klippede mønter, det var vægten, der var afgørende. En mark var derfor oprindelig en vægtenhed, og en mark sølv var sølvstykker eller mønter svarende til denne vægtenhed.

 

I [[Danmark]] var 1 mark (''Marck Danske'') = 16 [[skilling]] = 192 [[penning]] siden [[Erik af Pommern]]s tid, hvor [[Lübeck|lybsk]] beregning blev indført. Oprindeligt var det kun en beregningsenhed, svarende til 216 gram sølv, men fra [[1529]] eksisterede den også som [[mønt]].