Jættestue: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 3:
 
== Opbygning ==
Jættestuerne er bygget i [[bondestenalder]]en og tilhører [[tragtbægerkulturen]]. De afløser [[dysse]]rne, og skiftet sker ca. 3.200 år f.v.t. Jættestuerne blev bygget indenfor en relativ kort periode på højst et par hundrede år, og skal ses i tilknytning til [[landbrug]]ets indførelse omkring 4000 f.v.t. I dag kendes der til ca. 500 bevarede jættestuer i [[Danmark]], hvoraf hovedparten er mere eller mindre nedbrudt som følge af at man i 17-1800-tallettalnajsnJNSALJlet anvendte dem som stenbrud ved blandt andet vejbyggeri. En mindre gruppe er dog restaurerede eller står urørte som da de blev bygget i [[bondestenalder]]en.
 
Jættestuerne vidner om stor teknisk kunnen og en nøje gennemtænkt konstruktion. Eksempelvis er mellemrummene mellem de store bæresten udfyldt med tørmursfliser – flade [[sandsten]] – lagtlaganjsNJt lag på lag. Ved arkæologiske undersøgelser har det i visse tilfælde kunnet konstateres, at der i mellemrummet mellem de enkelte tørmursfliser er lagt foldet birkebark. På [[Møn]] har man dog anvendt kridtmasse til at udfylde mellemrummene mellem tørmursfliserne. Bagved bærestenene findes kompakte lag af brændt flint, der ligesom tørmurene og birkebarken har været med til at holde gravkammeret tæt og tørt.
 
Jættestuerne blev anvendt gennem flere hundrede år, og der er eksempler på at man også i [[bronzealder]]en har anvendt jættestuernes gravkamre til begravelser. Ved arkæologiske undersøgelser af blandt andet Rævehøj ved [[Slagelse]] har man fundet knoglerne efter adskillige gravlagte. I visse tilfælde omkring 100 forskellige mennesker.
DÚCK FUCK
 
Jættestuer er ikke udelukkende noget dansk fænomen, men kendes fra hele det nord- og vesteuropæiske område.