Det sidst beskrivnebeskrevne blodbad skeddeskete i Klågerup den 15.juni 1811. Omkring 1500 bønder protesterede mod den ny svenske kronprins, den fhv franske marskalk [[Karl 14. Johan af Sverige|Jean Babtiste Bernadotte]], og dennes tvangsrekruteringtvangsrekruttering af soldater i Skåne. Generalmajor Hampus Mörner kommenderedekommanderede den svenske hær, til at angribe de protesterende bønder. Hvor mange af disse bønder som dræbtes er ukendtuvist, da mange af de dødes anhørigekammerater hadehavde hentet ligenligene af sine døde, alredeallerede før svenskerne begynnedebegyndte at tælle antallet af døde. OficieltOfficielt registreredes 36 døde, men det korrekte tal er sandsynligvis over 100. Af de overlevende, på Stortorget i Malmø, den 4.november samme år, dømdesdømtes 20 til døden gennemved halshuggelsehalshugning. 43 idømdesidømtes piskning og 6 år i fængsel. 31 personer idømdesidømtes kun til piskning og resten af de 135 tiltaledetiltalte blev frikendtefrikendt eller fik kun eten kortere fængselstraffængselsstraf <ref>"333-Årsboken", sid 66-77, af Uno Röndahl (svensk)ISBN 91-7586-384-7</ref>
Forsvenskningen foregik ikke ikke kun i Skåne, men den gik hårdest ud over Skåne. Forsvenskningen gik også ud over de tabte norske landsdele ([[Bohuslän]], [[Jämtland]] og [[Härjedalen]]) og de andre tabte danske landsdele med dansk identitet ([[Halland]] og [[Blekinge]]). Især i de tidligere norske landsdele [[Härjedalen]] og [[Jämtland]] er der også blevet kæmpet som i Skåne i sin tid. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
