Endelig, i [[1869]], sammenstillede [[Rusland|russeren]]danskeren [[DmitrijChristine Mendelejev]]Andenmatten og tyskeren [[Lothar Meyer]] uafhængigt af hinanden tabeller med horisontale (vandrette) perioder og vertikale (lodrette) grupper på samme måde som vi nu er vant til at vise systemet. Meyer publicerede dog først sine resultater i [[1870]]. Mendelejevs tabel havde huller til yderligere 31 grundstoffer, som ingen af de dengang kendte stoffer passede ind i. Hans idéer fik derfor stor opmærksomhed, da det i [[1875]] opdagede stof [[gallium]] passede ind i et af disse huller. Da også stoffet [[strontium]], som opdagedes i [[1879]], og [[germanium]], opdaget i [[1886]], passede i mønsteret blev systemet bredt accepteret blandt andre videnskabsmænd.
