Hvid stork: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Udbredelse og taksonomi: Om storken i Danmark og bestanden gennem tiderne.
→‎Ekstern henvisning og kilde: Om storken i folketroen og på tikronesedlen.
Linje 58:
Storkens føde udgøres fortrinsvis af mindre [[dyr]] såsom [[padde]]r, [[slange]]r, andre fuglearters unger samt [[gnavere]] og [[insekt]]er.
I Afrika er føden i overvejende grad insekter. Særligt [[græshopper]] er en vigtig fødekilde for storken i Afrika.
 
== Storken i folketroen ==
Storken blev regnet som lykkebringende, og hilst velkommen om foråret. Byggede den rede på ens tag, betød det lykke for [[husstand]]en og beskyttelse mod [[ildebrand]]. Den, der dræbte en stork, risikerede ifølge folketroen at tabe sin forstand, hans hånd ville visne væk, og ulykker ramme hans familie. At true eller jage en stork kunne gøre én både lam og pukkelrygget, eller man kunne miste sit liv. Bød man derimod årets første stork velkommen, slap man ifølge folketroen for tandpine resten af året. Man kunne give storken sin sygdom med på rejsen, hvis en klud gnedet mod det syge sted blev lagt op i dens rede. Storkens [[afføring]] opblandet med [[vin]], vand eller svinefedt mentes at virke mod mange sygdomme. <ref>Søren Olsen: "Storken i sagn og tro", ''Kalundborg Folkeblad'' 1. april 2000</ref>
 
En gang skød en mand en stork, som sad på Lille Fuglede kirketårn - han brækkede kort tid efter sit ben. Storken må man ikke slå ihjel, for så vil [[torden]]en slå ned i huset. Storken skal engang have været en gejstlig person, derfor må man vogte sig vel for at dræbe den. <ref>Citeret fra: http://storkene.dk/default.asp?mainmenu=20&submenu=22&webmanage=Storken%20i%20myter%20og%20overtro</ref>
 
== Storken på tikroneseddelen ==
I oktober [[1952]] kom en tikroneseddel i omløb med billede af [[H.C. Andersen]] og en storkerede i [[Asminderød]]. Sedler med dette motiv blev trykt frem til og med [[1974]]. <ref>http://www.danskmoent.dk/sedler/dop/dopg.htm</ref>
 
== Ekstern henvisning og kilde ==