|
HEJEHEJ[[Kategori:Danskere i 1200-tallet]]
{{harflertydig}}
[[Fil:Absalons_ligsten.jpg|thumb|200px|right|Absalons ligsten i Sorø Klosterkirke]]
'''Absalon''' (ca. [[1128]] i [[Fjenneslev]] – [[21. marts]] [[1201]] i [[Sorø Kloster]]) var en politisk indflydelsesrig [[Danmark|dansk]] [[biskop]] og [[ærkebiskop]]. Absalon var af den indflydelsesrige [[Hvideslægten|Hvideslægt]], hans forældre var [[Asser Rig]] og [[Inger Eriksdatter]] og hans farfar var [[Skjalm Hvide]]. Han var [[Fostersøskende|fosterbror]] til [[Valdemar 1. den Store]] og bror til [[Esbern Snare]].
== Fødsel og familie ==
[[File:Asser Rig.jpg|thumb|upright|left|Kalkmaleri i [[Fjenneslev Kirke]] med portræt af [[Asser Rig]] og [[Inger Eriksdatter|Inge Eriksdatter]].]]
Absalon blev født i [[Fjenneslev]] på [[Midtsjælland]]. Han blev født ind i den rige og indflydelsesrige [[Sjælland|sjællandske]] [[adel]]sslægt [[Hvideslægten]]. Absalons far [[Asser Rig]] var en af rigets mægtigste mænd, og hans mor [[Inger Eriksdatter|Inge]] var datter af den [[Sverige|svenske]] [[konge]], [[Erik den Hellige]]. Allerede fra fødslen var det sikkert meningen, at Absalon som den yngste dreng skulle gøre karriere inden for kirken, medens hans storebror bestyrede familiens ejendomme.
=== Sagnet om Absalons fødsel ===
[[File:Fjenneslev Kirke 1.jpg|thumb|[[Fjenneslev Kirke]].]]
Ifølge et gammelt sagn, der gengives af [[Saxo Grammaticus]]<ref>[http://historienshus.ringsted.dk/lex/basesog/vis.asp?id=87 Ringsted Leksikon<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> blev Absalon født, mens hans fader Asser Rig var i vendernes land. Asser Rig havde, inden han rejste fra sin gravide kone, sagt, at hvis hun fødte en pige, mens han var borte, skulle der bygges et [[spir (bygningsdel)|spir]] på [[Fjenneslev Kirke]], som han var i færd med at bygge, men hvis der blev født en dreng, skulle der et rigtigt [[tårn]] på kirken. Da Asser Rig senere kom hjem, var der to tårne på kirken, da han havde fået tvillinger (Esbern Snare og Absalon).
== Opvækst ==
Absalon voksede op på stormandsgården i [[Fjenneslev]], der lå lige ved siden af den nuværende [[Fjenneslev Kirke|kirke]]. Det kom til at få stor betydning, at brødrene Absalon og Esbern voksede op sammen med den senere konge, den forældreløse [[Valdemar den Store|Valdemar]], hvis far [[Knud Lavard]] var blevet dræbt i [[1131]]. De tre drenge sluttede fosterbroderskab sammen.
Fra ca. 1146-1156 var Absalon under uddannelse som [[teolog]] på [[universitetet i Paris]], hvor han blandt andet lærte den senere [[Abbed Vilhelm]] at kende.
Da han kom hjem, blev han straks indblandet i de verserende tronstridigheder mellem Valdemar og hans to medkonger [[Svend Grathe]] og [[Knud 5.]]. Absalon deltog i [[Blodgildet i Roskilde]], hvor Svend Grathe efter sigende skulle have forsøgt at dræbe Valdemar. Absalon hjalp Valdemar med at flygte til [[Jylland]], hvor Svend Grathe blev besejret. Da Valdemar i [[1157]] blev enekonge over Danmark, fik Absalon stor indflydelse på regeringen.
== Biskop i Roskilde ==
[[File:Bishop Absalon topples the god Svantevit at Arkona.PNG|thumb|left|Absalon og [[Valdemar den Store]] ved indtagelsen af [[Arkona]] i [[1169]]. Historiemaleri af [[Laurits Tuxen]].]]Absalon blev biskop i [[Roskilde]] i [[1158]] på foranledning af den nykårede konge Valdemar. I denne egenskab omdannede han [[benediktiner]]klosteret i [[Sorø]], som faderen havde grundlagt, til et velstående [[cistercienser]]kloster med en [[klosterkirke]], der som den eneste del af klosteret er bevaret intakt med undtagelse af klosterporten. I [[Sorø Akademi]], der er indrettet i resterne af de tidligere klosterbygninger, findes rester af murværk fra klostertiden. Absalon var en del af hoffet og som adelsmand en del af den kongelige hærstyrke.
Han fik i 1160'erne overdraget landsbyen [[København|Havn]] (se [[Københavns historie]]) og tilliggende byer som [[len]] af kongen, hvor han i 1167 byggede en [[borg]] på en holm ude i vandet.<ref>[http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_3.html Københavns Diplomatarium Bd.1, Nr.3: Pave Celestinus III. stadfæster Erkebiskop Absalon Borgen i Hafn]</ref> Rester af [[Absalons borg]] ligger stadig under [[Christiansborg]].
Absalon var sammen med Valdemar den Store med til at bekæmpe de vendiske sørøvere, og i 1169 var han med, da [[vender]]nes [[Rügen]], dele af [[Pommern]] og den vendiske hovedby [[Arkona]] blev indtaget.
== Ærkebiskop i Lund ==
Han blev i [[1178]] ærkebiskop i [[Lund (Sverige)|Lund]] efter [[Ærkebiskop Eskil]], hvor han begyndte at arbejde for, at den [[kanonisk ret|kanoniske ret]] efterlevedes, men kom derfor snart i åben konfrontation med folket i det østensundske Danmark. I [[1180]]-[[1182]] kuede han med velvillig bistand af de skånelandske stormænd på den mest brutale vis de [[skåne]]landske bønders oprør mod hans politik. En politik, der blandt andet gik ud på indførelse af [[tiende|bispetiende]]. Efter at [[Knud 6.]] var blevet konge i [[1182]], var Absalon i realiteten den, der styrede Danmark.
== Død ==
Ærkebiskop Absalon døde i [[påske]]n [[1201]] i [[Sorø Kloster]]. Han blev efterfulgt som biskop af sin fætter [[Anders Sunesen]].
Absalon blev gravlagt i [[Sorø Klosterkirke]], som han selv havde ladet opføre. Liget blev lagt i en blykiste, der nedsattes i en muret grav i [[højkor]]et. Absalons [[ligsten]] blev opsat i [[1536]]. Det var flere hundrede år efter hans død, så der er ikke tale om et egentligt portræt.
== Åbningen af Absalons grav ==
I [[1536]] blev graven åbnet for første gang i overværelse af [[Christian 3.]], og her fandt man ærkebispen liggende i fuldt skrud med bispehue og bispestav. Ved samme lejlighed blev der udført en prægtig gravsten i den nye [[renæssancen|renæssance]]-stil.
Kongen tilbød ved den lejlighed ringen til biskop [[Peder Palladius]], der dog afslog. Ringen, der er af [[guld]] med en indfældet blå [[safir]] blev opdaget, da graven blev åbnet for anden gang i begyndelsen af 1800-tallet, og er i nutiden udstillet på [[Nationalmuseet]] i [[København]]. Graven har i øvrigt været åbnet en tredje gang i 1947, hvor skelettet blev undersøgt.<ref>[http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Soroe_kirke/Soroe_kirke.htm nordenskirker.dk - Sorø]</ref><br />
== Eftermæle ==
=== Sagn om Absalon i krig ===
I 1159 finder vi første gang vidnesbyrd om bispen med sværd i hånd. [[Palmesøndag]] var Absalon blevet alarmeret om en vendisk landgang ved [[Boeslunde]], der dengang var vandforbunden med Storebælt; da vinder Absalon navnkundig hæder, da han med atten af sine hofmænd går de vendiske [[vikinger]] i møde, skønt det var mandskabet fra fire og tyve skibe, de fik at kæmpe imod. Sagnet vil vide, at han nedlagde størstedelen, og drev de andre på flugt ind i de nærliggende skove. Det hedder derfor om ham: „med Peders Sværd den Hyrde god/ ej fared frem med Lempe." Herom vidner en mindesten sat ved [[Boeslunde Kirke]].
Om Absalon står der respekt hos [[Saxo Grammaticus]] – som biskop og som kæmpe (kriger):
''Med Bispestaven Kiempen ståer en Konning mellem [[Klerke]]''
''Med Ordets Glavind ingen ståer som Absalon hin stærke''
''Med Hellebard og Brynje blå på Hingsten Bispen skinner''
''På blodig Val ej Dansken så en større Sejervinder''
=== Mindesmærker for Absalon ===
[[Fil:Copenhagen.2.Absalon.jpg|thumb|upright|left|[[Rytterstatuen af Absalon|Statue af Absalon]] på [[Højbro Plads]] i [[København]], udført af [[Vilhelm Bissen]].]][[File:Absalon Vilhelm Bissen.JPG|thumb|upright|right|Statue af Absalon på facaden af [[Københavns Rådhus]], udført af [[Vilhelm Bissen]].]]
==== Statue på Højbro Plads ====
{{Uddybende|Rytterstatuen af Absalon}}
I [[1901]], som var 700-året for Absalons død, blev der på [[Højbro Plads]] i København indviet en [[Rytterstatuen af Absalon|rytterstatue]], hvor ærkebiskoppen skuer over mod [[Slotsholmen]], hvor han grundlagde sin borg. Statuen blev udført af billedhuggeren [[Vilhelm Bissen]] og viser byens grundlægger siddende højt på sin stejlende hest. Han er skildret som kriger i hjelm og ringbrynje og med stridsøksen i hånden. Hans træk menes at være taget fra ligstenen på hans [[sarkofag]] i [[Sorø]].
Sokkelens udformning skyldes [[Martin Nyrop]], som også formulerede indskriften: ''"Han var modig, snild og fremsynet – en ynder af lærdom – med ren vilje Danmarks trofaste søn".''
Den røde teglstenssokkel er dekoreret med vikingeslyng og svømmende sild som en hentydning til Øresunds skjulte rigdom og indtægtskilde. Desuden ses et våbenskjold med rosenkors og to himmelnøgler på kors, en henvisning til Absalons mere fredelige virke som Roskildebisp.
==== Statue af Absalon på Københavns Rådhus ====
I 1901 blev der midt på rådhusets [[facade]] mod [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]] indviet en portrætstatue delvis forgyldt i [[bronze]] af Absalon, også udført af Vilhelm Bissen. Absalon er fremstillet under en [[baldakin]], forgyldt i biskoppeligt ornat, med bispehue og krumstav.
[[Frise]]n derover er udført efter tegning af Martin Nyrop. Statuen blev modelleret 1872 og omarbejdet og støbt 1899-1900. På konsollens forside er der indgraveret i bronzen: "S D G" [Solo Dei Gloria]. I skriftbånd rundt langs nichens kant er der indgraveret: "ERKEBISKOP ABSALON MCXXVIII-MCCI SIÆLLANDS BISKOP DENNE STADS GRVNDLÆGGER"
== Støtteskibet Absalon ==
{{Uddybende|L16 Absalon}}
[[Fil:L16 HDMS Absalon - 20070902.jpg|200px|thumb|Støtteskibet [[L16 Absalon]]]]Det fleksible støtteskib [[L16 Absalon|Absalon]], søsat 25. februar 2004, er opkaldt efter biskop Absalon, for at hylde hans legende både som kriger og fredsmand. Absalon organiserede den danske ledingsflåde til togterne mod venderne. Han udmærkede sig derved både som gejstlig og som kriger. Desuden var han bror til Esbern Snare. [[L17 Esbern Snare]] er søsterskib til L16 Absalon.
== Se også ==
* [[Asserbo kloster]]
* [[Saxo]]
* [[Hvide|Slægten Hvide]]
* [[Slægten Hvides ejendomme]]
== Noter ==
{{Reflist}}
== Litteratur ==
* {{cite book|last=Birkebæk| first=Frank| coauthors=Christensen, Tom; Skovgaard-Petersen, Inge| title=Absalon - fædrelandets fader| publisher=Roskilde Museums Forlag| year=1996| isbn=87-88563-294| location=Roskilde| ref=birkebæk}}
* {{cite book|last=Olrik| first=Hans| title= Absalon |publisher= Det Schubotheske Forlag. Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag| year= 1908-9}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://absalon.natmus.dk/absalon/index.htm Nationalmusseet]
* [http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/a/kko_a-6.html www.kobenhavnshistorie.dk]
* [http://www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/Udsendelser/2006/12/03221509.htm Programmet Alle Tiders Historie, sendt på Danmarks Radio P1 3. december 2006]
* [http://www.vejpark2.kk.dk/apps/monumenter//show_picture.asp?pid=108_0.jpg&alt= Foto af Absalonstatuen på Københavns Rådhus]
* {{gravsted.dk navn|absalon}}
{{start boks}}
{{rækkefølge|
|titel= [[Roskildes bisperække|Biskop i Roskilde]]
|år= [[1158]]-[[1191]]
|før= [[Ærkebiskop Asser|Asser]]
|efter= [[Peder Sunesen]]
}}
{{rækkefølge|
|titel= [[Lunds bisperække|Biskop i Lund]]
|år= [[1177]]-[[1201]]
|før= [[Ærkebiskop Eskil|Eskild]]
|efter= [[Anders Sunesen]]
}}
{{slut boks}}
{{FD|1128|1201}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Danskere i 1200-tallet]]
[[Kategori:Slægten Hvide]]
[[Kategori:Nordisk middelalder]]
| 