Strøget fik sit kælenavn i slutningen af 1800-tallet. Indtil da talte man om ''Ruten.''<ref name=denstoredanske/>
Strøget blev omdannet til en gågade den 17. november 1962, da biler begyndte at dominere Københavns indre by. .<ref name=citizen>{{cite news|title=The Strøget Solution|newspaper=The Ottawa Citizen|date=22 March 2008|accessdate=31 July 2014|url= http://www.canada.com/ottawacitizen/story.html?id=d47ee45e-4f47-4b2b-b947-ab95578e2e8a&k=30759&p=1|language=engelsk}}</ref> Inspireret af en række nye gågader oprettet i Tyskland efter krigen, ,<ref name=erindringer>{{cite web|url=http://www.erindringer.dk/om-stroget|title=Om Strøget - generelt|publisher=Københavns Stadsarkiv|accessdate=4 August 2014|author=Peter Schøning & Nete Wingender|work=Erindringer: Københavnernes Fortællinger}}</ref> var gaden lukket for trafik i nogle dage før jul i løbet af 1950'erne. <ref name=mordtrusler>{{cite web|url=https://subsite.kk.dk/Nyheder/2012/September/KFF_Stroeget_50.aspx|title=Strøget for 50 år siden: Mordtrusler mod Borgmester|publisher=Copenhagen Municipality|date=31 August 2012|accessdate=11 August 2014 }}</ref> Lukningen startede oprindeligt en midlertidig retssag, men ændringen blev gjort permanent i 1964, og gaden har været lukket for biltrafik siden. <ref name=etablering>{{cite web|url=http://www.erindringer.dk/stroget-1960erne|title=1960’erne: Strøgets etablering – de antiautoritære unge|publisher=Københavns Stadsarkiv|accessdate=5 August 2014|author=Peter Schøning & Nete Wingender |work=Erindringer: Københavnernes Fortællinger}}</ref> Ideen var kontroversiel, idet nogle mennesker troede, at danskerne ikke havde sans for udendørs mentalitet ved oprettelse af sådan en gade. Mange lokale butiksindehavere troede ideen ville skræmme kunderne væk. <ref name=etablering/>Alfred Wassard, Københavns borgmester for byplanlægning fra 1962-78, og ændringens forfatter fik dødstrusler. <ref name=mordtrusler/>På åbningsdagen, var politifolk til stede for at beskytte ham mod fysiske overfald. Bilister dyttede deres med horn fra sidegader for at markere deres utilfredshed, selv om begivenheden var velbesøgt og præget af dans og musik. <ref name=mordtrusler/>Butikker på den østlige del af gaden var særligt imod ændringen, og de forsøgte at få projektet begrænset til dens vestlige del, som var domineret af kro og biografer på dette tidspunkt. .<ref name=etablering/>Men projektet viste sig hurtigt at være en succes ,<ref>{{cite news|url=http://www.b.dk/danmark/da-fodfolket-indtog-midtbyen|title=Da fodfolket indtog midtbyen|newspaper=Berlingske Tidende|date=17 October 2003|first=Charlotte|last=Welin|accessdate=5 August 2014}}</ref>, og området pralede snart med flere kunder, cafeer, og et fornyet gadeliv.
Strøget blev udvidet over de efterfølgende år. En anden gade og et par torve mere blev tømt af biler i 1968, og yderligere lukninger fandt sted i 1973 og 1992. .<ref name=erindringer/>Amagertorv blev gendannet i 1993 og selve pladsen blev sammensat i et mønster af granit, designet af kunstneren Bjørn Nørgaard. <ref name=byrummet>{{cite web|url=http://www.erindringer.dk/stroget-omsorg|title=1990’erne – omsorg for byrummet|publisher=Københavns Stadsarkiv|accessdate=6 August 2014|author=Peter Schøning & Nete Wingender |work=Erindringer: Københavnernes Fortællinger}}</ref>
Arkitekt Jan Gehl har forsket om den nye gågades effekter siden 1962, og hans indflydelsesrige rapporter og undersøgelsesresultater om emnet dannede grundlaget for Københavns efterfølgende politiske skift til at promovere fodgængere og cykler. <ref name=copenhagenizing>{{cite news|newspaper=The Copenhagen Post|url=http://cphpost.dk/news/copenhagenizing-the-world-one-city-at-a-time.3321.html|title=Copenhagenizing' the world, one city at a time|first=Elise|last=Beacom|date=10 November 2012|accessdate=10 August 2014|language=engelsk}}</ref> Gehl og Københavns politik er senere blevet berømt i hele verden, og har opmuntret byer som Melbourne og New York til at indføre gågader på den samme stil. <ref name=architect>{{cite news|newspaper=Architect|url=http://www.architectmagazine.com/planning/jan-gehl-danish-architect-city-planning-denmark-embassy_o.aspx|title=Jan Gehl Knows the Formula for Public Life|first=Kriston|last=Capps|date=4 February 2014|accessdate=10 August 2014|language=engelsk}}</ref><ref>{{cite book |last1=Gehl |first1=Jan |last2=Svarre |first2=Birgitte |date=2013 |title=How to Study Public Life |url=http://books.google.be/books?id=DUGiAQAAQBAJ&pg=PA155&lp5#v=onepage&q&f=false |location= |publisher=Island Press |isbn=1610915259 |accessdate= 10 August 2014 |page=155 |language=engelsk}}</ref>
Omkring 80.000 mennesker bruger Strøget hver dag om sommeren, og omkring 48.000 gør det på en vinterdag.<ref name=copenhagenizing/> På den sidste søndag før jul kan så mange som 120.000 anvende Strøget.<ref name=erindringer/> Jan Gehl mener at Strøget nu har opnået sin fulde kapacitet, med sin bredde på 10-12 meter giver den plads til omkring 145 personer / minut.
