Wikipedia

Kirstine Meyer: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m tilføjelse under hædersbevisninger af det Mindelegat, der blev stiftet i 1942 og fortsat uddeles af Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Omskriver og ændrer inddeling
Linje 1:
{{Infoboks person
'''Kirstine Bjerrum Meyer''' ([[12. oktober]] [[1861]] i [[Skærbæk (Tønder Kommune)|Skærbæk]] – [[28. september]] [[1941]] i [[Hellerup]]) var en dansk lærer og fysiker.▼
| navn = Kirstine Bjerrum Meyer
| billede =
| billedstørrelse =
| billedtekst =
| fnavn =
| født = {{fødselsdato|1861|10|12}}
| fødselssted = [[Skærbæk (Tønder Kommune)|Skærbæk]]
| død = {{Dødsdato og alder|1941|9|28|1861|10|12}}
| dødssted = [[Hellerup]]
| dødsårsag =
| hvilested =
| religion =
| andre navne =
| nationalitet =
| beskæftigelse =
| arbejde =
| aktive år =
| mater = [[Københavns Universitet]]
| institution = [[N. Zahles Skole]] <br /> [[Metropolitanskolen]]
| formue =
| ægtefælle = [[Adolph Constantin Meyer]] (1854-1896) (hans død)
| sambo =
| børn = Johannes
| forældre =
| familie = [[Jannik Bjerrum (kemiker)|Jannik Bjerrum]] (1909-1992) (grandnevø)
| hæder = 1899 [[Videnskabernes Selskab]]s guldmedalje <br /> 1920 [[Fortjenstmedaljen]] i guld <br /> 1925 [[Tagea Brandts Rejselegat]]
| påvirket =
| pårørende =
| webside =
}}
▲'''Kirstine Bjerrum Meyer''' ([[12. oktober]] [[1861]] i [[Skærbæk (Tønder Kommune)|Skærbæk]] – [[28. september]] [[1941]] i [[Hellerup]]) var en dansk [[lærer]] og [[fysiker]]. Sammen med [[Hanna Adler]] var hun den første kvindelige fysiker i [[Danmark]]. Hun arbejdede som lærerinde og var med til at ændre den naturvidenskabelige undervisning på de danske [[læreanstalt]]er.
 
== Opvækst, familieLive og karriere ==
=== Opvækst ===
Kirstine Bjerrum blev født i [[Skærbæk (Tønder Kommune)|Skærbæk]] som datter af farver og gårdejer Niels Janniksen Bjerrum ([[1826]]-[[1880|80]]) og Christiane Degn (1826-[[1877|77]]). Skærbæk lå dengang syd for den dansk-tyske grænse på grund af [[2. Slesvigske Krig|krigsnederlaget]] i [[1864]], og opvæksten i [[Sønderjylland]] blev i høj grad præget af dette; både faderen og moderen deltog i arbejdet for den danske sag og var aktive i højskolebevægelsen[[højskole]]bevægelsen. Hun var desuden grandtante til [[kemiker]]en [[Jannik Bjerrum (kemiker)|Jannik Bjerrum]] (1909-1992), der var far til [[Niels Bjerrum (født 1940)|Niels Bjerrum]] (født 1940) og [[Morten Jannik Bjerrum]] er professorer i hhv. uorganisk- og materialekemi på [[Danmarks Tekniske Universitet]], og [[biouorganisk kemi]] på Københavns Universitet.<ref name="Niels Bjerrum">[http://www.kemi2011.dk/upload/kemi2011/bjerrum.pdf Niels Bjerrum]. kemi2011.dk. Hentet 5/9-2014</ref>
 
Kirstine Bjerrum tog som 18-årig til [[København]] efter at have mistet begge sine forældre. Her boede hun hos storebroderen Jannik Bjerrum i et hjem, der var samlingssted for naturvidenskabeligt interesserede personer, og dette kom til at vække den interesse for de eksakte fag, der sidenhen skulle gøre hende til en [[pioner]] blandt kvindelige fysikere.
 
Det var ligeledes i broderens hjem, at hun traf [[matematik]]eren [[Adolph Constantin Meyer]] (f. [[20. maj]] [[1854]] på [[Børglum kloster]]), som hun blev gift med [[7. november]] [[1885]]. De fik en søn Johannes Meyer i sommeren [[1896]].
 
Allerede som 35-årig blev Kirstine Meyer [[18. december]] [[1896]] enke og dermed eneforsørger for denderes lillesøn Johannes, der barndommen igennem tilbragte meget tid i Jannik Bjerrums hjem med fætre og kusiner – især når Kirstine Meyer var på rejse som [[censor]] eller på ferie – ofte vandreferier i [[Østrig]] med de to naturvidenskabelige veninder [[Hanna Adler]] (som livet igennem var til stor inspiration for Kirstine Meyer{{km}}) og [[Thyra Eibe]].
 
=== Uddannelse ===
I [[1882]] tog Kirstine Meyer eksamen fra [[N. Zahles Skole|Nathalie Zahles skole]] som lærerinde, i [[1885]] blev hun student sammesteds, og samme år påbegyndte hun studier på [[Københavns Universitet]]. I [[1892]] tog hun eksamen som [[magister]] og blev dermed sammen med Hanna Adler de første kvindelige fysikere i Danmark.
 
I [[1899]] fik Kirstine meyer [[Videnskabernes Selskab]]s guldmedalje for artiklen ''Om overensstemmende Tilstande hos Stofferne''. Artiklen blev trykt i [[1900]] og var en sammenlignende undersøgelse af 30 forskellige stoffer mht. [[tryk]], [[rumfang]] og [[temperatur]]. Hun forsvarede sin doktordisputats i [[1909]] på en afhandling om ''Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne'' og blev således den første kvinde i Danmark, der fik en [[Dr.phil|filosofisk doktorgrad]] i et naturvidenskabeligt emne. Afhandlingen (som i øvrigt fire år senere blev udgivet i bogform i [[Tyskland]]), gennemgik forskellige forestillinger om varmens natur, og Kirstine Meyer påviste blandt andet, at grundlaget for den nutidige temperaturmåling, der baseres på de to faste fikspunkter [[is]]''isens smeltepunkt'' og ''vands[[vand]]s [[kogepunkt'']], ikke stammer fra den polske videnskabsmand [[Gabriel Daniel Fahrenheit|Fahrenheit]], som man hidtil havde troet, men fra danskeren [[Ole Rømer]]{{km}}.▼
I perioden [[1885]]-[[1909]] var Kirstine Meyer tilknyttet N. Zahles skole som lærerinde i naturlære, og havde her ry som en inspirerende og kyndig underviser. Inspireret af en pædagogisk rejse til [[London]] gik hun som noget helt nyt i Danmark ind for, at eleverne i undervisningen skulle gøre sig erfaringer gennem praktiske forsøg.▼
 
=== Undervisningskarriere ===
I undervisningsåret [[1892]]-[[1893|93]] var Kirstine Meyer vikar på [[Metropolitanskolen]], der var en ren drengeskole – som kvinde kunne hun ikke få fast ansættelse.▼
▲I perioden [[1885]]-[[1909]] var Kirstine Meyer tilknyttet N. Zahles skole som lærerinde i naturlære, og havde her ry som en inspirerende og kyndig underviser.{{km}} Inspireret af en pædagogisk rejse til [[London]] gik hun som noget helt nyt i Danmark ind for, at eleverne i undervisningen skulle gøre sig erfaringer gennem praktiske forsøg.
 
▲I undervisningsåret [[1892]]-[[1893|93]] var Kirstine Meyer vikar på [[Metropolitanskolen]], der var en ren drengeskole,, –og hun kunne som kvinde kunne hunderfor ikke få fast ansættelse.
I [[1893]] havde veninden Adler året efter sin eksamen åbnet sin egen ''H. Adlers Fællesskole'' (fra [[1919]] til [[1992]] ''Sortedam gymnasium'') på [[Sortedams Dossering]] i København efter amerikansk forbillede, hvor piger og drenge skulle undervises sammen. Her underviste Kirstine Meyer i årene fra [[1900]] til [[1930]] og bidrog til skolens fortjeneste som et af de første steder, hvor piger blev undervist fuldstændigt ligestillede med drenge. Undervisningen foregik de første år parallelt med undervisningen på N. Zahles Skole, og i [[1920]] blev hun lektor samme sted.▼
 
▲I [[1893]] havde veninden Adler året efter sin eksamen åbnet sin egen ''H. Adlers Fællesskole'' (fra [[1919]] til [[1992]] ''[[Sortedam gymnasium''Gymnasium]]) på [[Sortedams Dossering]] i København efter amerikansk forbillede, hvor piger og drenge skulle undervises sammen. Her underviste Kirstine Meyer i årene fra [[1900]] til [[1930]] og bidrog til skolens fortjeneste som et af de første steder, hvor piger blev undervist fuldstændigt ligestillede med drenge. Undervisningen foregik de første år parallelt med undervisningen på N. Zahles Skole, og i [[1920]] blev hun [[lektor]] samme sted.
Efter 1909 fortsatte Kirstine Meyer som censor ved N. Zahles skole i en årrække.
 
*I 1902 udgav hun lærerbogen ''Lille Naturlære'' for 12-[[1913|13]]14 grundlagdeårs-elever, ogder redigeredeindeholdt grundlæggende fysik, og hun grundlagde ''[[Fysisk Tidsskrift]]'', som blev et forum for diskussioner om undervisningsmæssige spørgsmål, og samtidig orienterede om nye landvindinger inden for fysikken (fx [[Radioaktivitet|radioaktive stoffer]] og deres [[stråling]]). hun redigerede [[tidsskrift]]tet frem til 1913. ▼
== Pædagogiske hverv ==
Ved siden af sit daglige arbejde varetog Kirstine Meyer et antal forskellige pædagogiske hverv;
* Blandt andet var hun medlem af flere udvalg, der behandlede Skoleloven af 1903, og det er blandt andet hendes fortjeneste, at fysikundervisningen blev gjort mere eksperimentel samtidig med, at der indførtes elevøvelser.
* I [[1902]] udgav hun sin ''Lille Naturlære'' for 12-14 års-elever, og denne bog blev banebrydende for den grundlæggende fysikundervisning.
▲* 1902-[[1913|13]] grundlagde og redigerede hun [[Fysisk Tidsskrift]], som blev et forum for diskussioner om undervisningsmæssige spørgsmål, og samtidig orienterede om nye landvindinger inden for fysikken (fx radioaktive stoffer og deres stråling).
* I [[1908]] blev hun leder af faglærerindernes praktisk-pædagogiske uddannelse, et hverv, hvor hun viste sig som en fremragende vejleder.▼
* I [[1909]] blev hun medlem af eksamenskommissionen for seminarierne.
* I [[1910]] blev hun udnævnt til faglig medhjælper for undervisningsinspektøren for gymnasierne efter at være blevet forbigået i 1903 – på trods af, at hendes lærer, professor C. Christiansen havde indstillet hende som sin efterfølger. (Den daværende undervisningsinspektør M. Cl. Gertz havde ikke modet til at udnævne en kvinde). Hun bestred stillingen helt til [[1932]], undervejs beundret og ind imellem frygtet. Kirstine Meyer nævnte selv, at det som kvinde dengang var svært at avancere; ''"Kvalifikationerne maatte i saa Tilfælde ligge et godt Stykke over Konkurrenternes. Dog – heri er jo en nyttig Spore til Dygtiggørelse."''▼
* I [[1916]] blev hun udnævnt til formand i bestyrelsen for faglærerinde- og faglærereksamen.
* [[1919]]-[[1923|23]] var hun medlem af den store skolekommission.
* Fra [[1928]] var hun formand for censorerne i fysik ved Kbh.s Universitets skoleembedseksamen.
 
IMeyer devar følgendemedlem åraf skrevflere Kirstineudvalg, der behandlede [[Folkeskoleloven|Skoleloven]] af 1903, og det er blandt andet hendes fortjeneste{{km}}, at fysikundervisningen blev gjort mere eksperimentel samtidig med, at der indførtes elevøvelser. Meyer skrev forskellige afhandlinger om Rømer. Sammen med Thyra Eibe, der var latinkyndig[[latin]]kyndig, studerede hun Rømers latinske håndskrift ''Adversaria'', som indtil da havde været opbevaret upåagtet på [[Københavns Universitets Biblioteksservice|Københavns Universitets Bibliotek]]. ''Adversaria'' blev genudgivet i [[1910]] og afslørede Rømers viden inden for [[astronomi]], [[fysik]], [[matematik]] og [[konstruktion]].▼
== Naturvidenskabeligt ==
▲I [[1899]] fik Kirstine meyer [[Videnskabernes Selskab]]s guldmedalje for artiklen ''Om overensstemmende Tilstande hos Stofferne''. Artiklen blev trykt i [[1900]] og var en sammenlignende undersøgelse af 30 forskellige stoffer mht. [[tryk]], [[rumfang]] og [[temperatur]]. Hun forsvarede sin doktordisputats i [[1909]] på en afhandling om ''Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne'' og blev således den første kvinde i Danmark, der fik en [[Dr.phil|filosofisk doktorgrad]] i et naturvidenskabeligt emne. Afhandlingen (som i øvrigt fire år senere blev udgivet i bogform i [[Tyskland]]), gennemgik forskellige forestillinger om varmens natur, og Kirstine Meyer påviste blandt andet, at grundlaget for den nutidige temperaturmåling, der baseres på de to faste fikspunkter ''isens smeltepunkt'' og ''vands kogepunkt'', ikke stammer fra den polske videnskabsmand [[Gabriel Daniel Fahrenheit|Fahrenheit]], som man hidtil havde troet, men fra danskeren [[Ole Rømer]].
 
▲* I [[1908]] blev hun leder af faglærerindernes praktisk-pædagogiske uddannelse, etog hverv,året hvorefter blev hun vistemedlem sigaf eksamenskommissionen for seminarierne. Efter 1909 fortsatte Kirstine Meyer som encensor fremragendeved N. Zahles skole i en vejlederårrække.
▲I de følgende år skrev Kirstine Meyer forskellige afhandlinger om Rømer. Sammen med Thyra Eibe, der var latinkyndig, studerede hun Rømers latinske håndskrift ''Adversaria'', som indtil da havde været opbevaret upåagtet på Københavns Universitets Bibliotek. Adversaria blev genudgivet i [[1910]] og afslørede Rømers viden inden for [[astronomi]], [[fysik]], [[matematik]] og [[konstruktion]].
 
▲* I [[1910]] blev hun udnævnt til faglig medhjælper for undervisningsinspektøren for gymnasierne. efterHun at værevar blevet forbigået i 1903 –af på[[Martin trodsClarentius afGertz]], atselvom hendes lærer, og professor [[Christian Christiansen (fysiker)|C. Christiansen]] havde indstillet hende som sin efterfølger. (Den daværende undervisningsinspektør M. Cl. Gertz havde ikke modet til at udnævne en kvinde). Hun bestred stillingen helt til [[1932]], undervejs beundret og ind imellem frygtet. Kirstine Meyer nævnte selv, at det som kvinde dengang var svært at avancere; ''"Kvalifikationerne maatte i saa Tilfælde ligge et godt Stykke over Konkurrenternes. Dog – heri er jo en nyttig Spore til Dygtiggørelse."''{{km}}
 
I [[1916]] blev hun udnævnt til formand i bestyrelsen for faglærerinde- og faglærereksamen. og i årene [[1919]]-[[1923|23]] var hun medlem af den store skolekommission. Fra [[1928]] var hun formand for censorerne i fysik ved Kbh.s Universitets skoleembedseksamen.
 
I [[1920]] udgave Kirstine Meyer i 100-året for [[H.C. Ørsted]]s opdagelse af elektromagnetismen hans ''Naturvidenskabelige Skrifter'' og to egne afhandlinger om videnskabsmanden; ''The Scientific Life and Works of H.C. Ørsted'' og ''H.C. Ørsteds Arbejdsliv i det danske Samfund''.
Line 42 ⟶ 69:
 
== Hædersbevisninger ==
* Kirstine Meyer modtog 1899 [[Videnskabernes Selskab]]s guldmedalje.
* Kirstine Meyer modtog 1920 [[Fortjenstmedaljen]] i guld.
* Kirstine Meyer modtog 1925 [[Tagea Brandts Rejselegat]]
En kreds af venner og slægtninge oprettede efter hendes død i 1942 et legat med navnet "Lektor, Dr.phil. Fru Kirstine Meyer, f. Bjerrum's Mindelegat", som skulle uddeles til unge lovende danske studerende eller kandidater til fremme af deres uddannelse eller deres forskning. Legatet uddeles af [[Selskabet for Naturlærens Udbredelse]] og kan ikke søges.
* [[9. december]] [[1986]] navngav [[DSB]] det nyleverede elektriske lokomotiv [[Litra EA]] 3007 ''Kirstine Meyer'' <ref>[http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=8&LokID=940 DSB EA 3007<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
 
== Se også ==
[[Observatorium Tusculanum]]
 
== Referencer ==
{{Reflist}}▼
 
== Eksterne henvisninger ==
{{wikisource|Forfatter:Kirstine Meyer}}
* ''Hanna Adler og hendes skole'' / Jens Vibæk, 1959.▼
▲{{Reflist}}
* ''Natalie Zahle til Minde'', 1927
▲* ''Hanna Adler og hendes skole'' / Jens Vibæk, 1959.
* ''Natalie[[Fysisk Zahle til MindeTidsskrift]]'', 1927.1942
* Levnedsberetning i Kbh.sKøbenhavns Universitets festskrift 1909.▼
* Fysisk Tidsskrift, 1942.
* Optaget i ''[[Dansk Biografisk Leksikon]].''▼
▲* Levnedsberetning i Kbh.s Universitets festskrift 1909.
▲* Optaget i [[Dansk Biografisk Leksikon]].
* [http://www2.kb.dk/elib/mss/dmg//teknik/index.htm#kvinder Om kvinder, videnskab og teknolgi under Det Moderne Gennembrud] – inkl. billede
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kirstine_Meyer"