|
I 2008, har 183 lande ratificeret protokollen.<ref name = "Kyoto-PDF-unfccc">{{cite web | title=Kyoto Protocol: Status of Ratification | url=http://unfccc.int/files/kyoto_protocol/status_of_ratification/application/pdf/kp_ratification.pdf | date=2008-10-16 | accessdate=2008-07-01 | publisher=[[United Nations Framework Convention on Climate Change]] |format=PDF}}</ref>
Kyoto-protokollen er en protokol til FN's rammekonvention om klimaændringer ([[UNFCCC]] eller FCCC), en international miljø-traktat produceret på [[De Forenede Nationers Konference om Miljø og Udvikling]] (UNCED), uformelt kaldet ''Earth Summit'', der blev afholdt i [[Rio de Janeiro]], [[Brasilien]], 3-14 juni 1992. Traktaten har til formål at opnå "en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt påvirkning af klimasystemet." <ref>{{cite web | title=Article 2| work=The United Nations Framework Convention on Climate Change | url=http://unfccc.int/essential_background/convention/background/items/1353.php | accessmonthday=15 November | accessyear=2005 }}</ref> Kyoto-protokollen fastlægger juridisk bindende forpligtelser til reduktion af seks drivhusgasser ([[kuldioxid]] , [[Metan]], [[lattergas]], [[svovl hexafluorid]], [[hydrofluorcarbon]]er, og [[perfluorcarboner]]) produceret af UNFCCC-tilsluttede nationer, såvel som generelle forpligtelser for alle medlemslande.
== Kvoter ==
Kyoto-protokollen omfatter defineret "fleksible mekanismer" som emissionshandel, Clean Development Mechanism og Joint Implementation, der tillader UNFCCC-lande til at opfylde deres forpligtelser ved at købe emissionsreduktioner fra andre steder, gennem finansielle udvekslinger, f.eks. projekter, som mindsker emissioner i ikke-UNFCCC-lande, fra andre UNFCCC-lande eller fra UNFCCC-lande med overskydende kvoter. I praksis betyder dette, at ikke-UNFCCC-økonomier ingen restriktioner har, men har økonomiske incitamenter til at udvikle reduktioner af drivhusgasemissioner ved at at modtage ''"Carbon Credits"'', som dernæst kan sælges til UNFCCC-købere, og derved fremme bæredygtig udvikling. <ref>Only CDM Executive Board-accredited Certified Emission Reductions (CER) can be bought and sold in this manner. Under the aegis of the UN, Kyoto established this [[Bonn|Bonn-based]] Clean Development Mechanism Executive Board to assess and approve projects ("CDM Projects") in Non-Annex I economies prior to awarding CERs. (A similar scheme called "[[Joint Implementation]]" or "JI" applies in transitional economies mainly covering the [[Post-Soviet States|former Soviet Union]] and [[Eastern Europe]]).</ref> Dertil kommer, at de fleksible mekanismer tillader UNFCCC-lande lande med effektive, lave DHG-emitterende industrier, og høje gældende miljøstandarder at købe kulstoftilgodehavender på verdensmarkedet i stedet for at reducere udledningen af drivhusgasser på hjemmemarkedet. UNFCCC-lande vil typisk ønske at erhverve ''Carbon Credits'' så billigt som muligt, mens ikke-UNFCCC-lande ønsker at maksimere værdien af kulstoftilgodehavender genereret fra deres hjemlige Greenhouse Gas Projects.
== Kritik af aftalen ==
{{politikstub}}
{{JP-geostub}}
{{autoritetsdata}}
|
