Eugenik: Forskelle mellem versioner

'''Eugenik''' er en ideologi, der anser det som et politisk anliggende at kontrollere fordelingen af arvemateriale i menneskelige befolkninger. Eugenik kaldes også '''arvehygiejne''' eller '''racehygiejne'''. Formål er at kortlægge [[arvemasse]]n i en befolkning (arvelige [[sygdom]]me, genetiske defekter osv.) og på dette grundlag atarbejdeat arbejde aktivt påfor at ændre [[befolkning]]sens samlede [[arvemasse]] ud fra hvad der dømmesanses at være ønskelige og uønskede genetiske træk ved at begrænse og fremme børneavl for forskellige grupper eller individer.

Eugenikken introduceredesblev introduceret af den engelske forsker Sir [[Francis Galton]] (1822 – 1911), som baserede sine ideer på [[Charles Darwin]]s udviklingslære og sine studier af arveligheden af høj intelligens. Betegnelsen ''eugenik'' kommer af [[græsk]] ''eu-'' (= god) og ''genes'' (= [[fødsel]]), og kan oversættes med "af god fødsel". Ordet blev først benyttet af Galton i [[1882]]. Eugenister skelner imellem "positiv eugenik", som opmuntrer til flere børn fra personer med formodet heldige egenskaber, mens "negativ eugenik" vil forhindre personer med formodet uønskede egenskaber i at få børn.

Eugenikken som ideologi var opnåede stor popularitet på verdensplandverdensplan i første halvdel af det tyvende århundrede, og det kom til at læggeligge til grund for lovgivning, der fratog mennesker med uønskede arvetræk deres borgerrettigheder foreksempelvis eksempel ved at forbyde ægteskab og seksuelt samkvem imellem mennesker fra forskellige [[Race (klassifikation af mennesker)|racer]], eller ved at tvangssterilisere mennesker med uønskede arvetræk så som psykiske sygdomme og mental udviklingshæmning, og i nogle tilfælde som i Tyskland i 1930erne og 1940erne ved at udrydde de mennesker dader ansås som bærere af uønsket arvemateriale. Eugenik praktiseredes i Danmark fra 1929 til 1967, dahvor tvangssterilisering blev forbudt ved lov.<ref> Koch, Lene. 1996. Racehygiejne i Danmark 1920-56. København: Gyldendal.</ref><ref>http://www.ugeskriftet.dk/lf/ufl/ufl99_00/1999_2000/ufl2043/l_s/34800.htm</ref> Efter anden verdenskrig mistede eugenikken sin tiltrækning og ophørte med at eksistere som politisk ideologi i det meste af verden. I dag, hvor liberal humanisme er grundlaget for lovgivning i de fleste vestlige lande, anses det for at være et personligt valg for enkelte individer om de vil videreføre deres gener eller ej, og arvehygiejne begrænser sig til at formidle fosterdiagnostik og oplysning om arvelige sygdomme, og ved at sørge for adgang til prævention.<ref>http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biologi_generelt/Begreber_m.m./eugenik</ref> <ref>Birgit Kirkebæk, ”Racehygiejnens fødsel” i Gén-vejen: biologien før og nu, Det Etiske Råd,

Idéen om at "forbedre folkets arveegenskaber" blev først satforsøgt gennemført i praksis i [[1907]], da steriliseringslove blev vedtaget i staten [[Indiana]] og senere i hele USA, efterfulgt af Danmark i 1929 og [[Tyskland]] i 1933. I [[Europa]] blev det første [[professorat]] i eugenik stiftet i [[London]] i [[1909]]. Progressive briter som [[John Maynard Keynes]], [[George Bernard Shaw]] og [[Sidney Webb]] stillede sig også positive. [[USA|Amerikanske]] [[Filantropi|filantroper]] finansierede ikke blot egne laboratorier for eugenik, men i en periode også Kaiser Wilhelm-instituttet i Tyskland. Amerikanske og tyske videnskabsfolk var tæt forbundet op gennem 1920'erne og fik et vist gennemslag for eugenik hos politikerne.<ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 43-4), forlaget Lindhardt og Ringhof, 2005, ISBN 87-595-2255-0</ref> Verdens første institut for racehygiejne åbnede i [[Uppsala]] i [[1922]].<ref>[http://www.hlsenteret.no/kunnskapsbasen/aktor/vitenskap/1101 HL-Senteret | Eugenikk]</ref>

I Norge havde Jon Alfred Mjøen fra [[1906]] studeret eugenik på [[Vinderen]] biologiske institut. Hans bror, Alf Mjøen, var leder af Radikale Folkeparti, og foreslog i [[1936]] den tyske rasehygiejnikerracehygieniker Alfred Ploetz til [[Nobels fredspris]]. Baggrunden for dr Ploetz' kandidatur var hans bekymring for [[første verdenskrig]]s ødelæggende virkning på befolkningen, <ref>[http://www.apollon.uio.no/vis/art/2000/2/rasehygiene Apollon: Rasehygiene ... en fredssak?]</ref> da krigen sendte mændene med de bedste arveegenskaber til fronten og en tidlig død. [[Stortinget]] vedtog i [[1935]] lov om tvangssterilisering, og den eneste, der stemte imod, var ingeniøren Gjert E. Bonde fra det lille Samfundsparti, som i [[Odelstinget|odelstingsdebatten]] udtalte: "Jeg finder, at dette forslag som i dag er lagt frem for Odelstinget, er et af de farligste lovforslag, som overhovedet har set dagens lys i landet." Frem til [[1977]], da loven blev ophævet, var ca 44.000 personer blevet steriliseret i Norge: Psykisk syge, [[tater]]e og "socialt mistilpassede". <ref>Peter Normann Waage: ''Traute Lafrenz og Den hvite rose'' (s. 86), forlaget Schibsted, Oslo 2010, ISBN 978-82-516-2746-7</ref>