Forskel mellem versioner af "Karelen (landskab)"

33 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
→‎Kampen om Karelen under 2. verdenskrig: rettet sprog bl.a. rørelse->bevægelse
m (→‎Sovjetkarelen oprettes: rettet sprog, der er fortsat omfattende fejl i ordstillingen)
m (→‎Kampen om Karelen under 2. verdenskrig: rettet sprog bl.a. rørelse->bevægelse)
Under [[2. verdenskrig]] blev Karelen atter skueplads for voldsomme kampe. Da [[fredstraktaten i Moskva]] blev indgået som afslutning på [[vinterkrigen]] 1940 kom mere end halvdelen af Vestkarelen under Sovjetunionens kontrol og indlemmedes i [[Karelske SSR]]. Omtrent 400.000 finner blev tvangsforflyttet til andre steder i Finland. Vinterkrigen og den sovjetiske ekspansion forårsagede stor bitterhed i Finland, som mistede sin da næststørste by, [[Vyborg]], sine industrier ved floden [[Vuoksen]], [[Saima kanal]] (nedre løb) som forbandt det centrale Finland med [[Finske Bugt]], adgang til fiskemulighederne i [[Ladoga]] samt gjorde en ottendedel af landets indbyggere til flygtninge uden mulighed for at vende tilbage.
 
Under [[fortsættelseskrigen]] befriedeindtog finnerne i samarbejde med [[Nazityskland]] atter de tvangsafståedeafståede områder og størstedelen af Østkarelen og holdt området i tre år. Landet administreredes af den Finske Militærforvaltning, som havde sæde i Petroskoi, og blandt virkningerne af den finske kontrol over området var en omfattende finsk sproglig og etnografisk forskning. Den Finske Militærforvaltning afskaffede under sin tid hele det kollektive kolchossystemet i Østkarelen og genindførte privat ejendomsretprivate igenlandbrug. Skole- og retsvæsen blev omformet efter finsk forbillede. Administrationen blev forestået under ledelse af en rådgivende forsamling og udvalgte repræsentanter for den stedlige befolkning. Den samlede befolkning blev opgjort til blot hen ved 90.000 indbyggere, fortrinsvis kvinder, børn og unge samt oldinge. Størstedelen af befolkningen formodedes at være tvangsevakueret eller flygtet.<ref name=autogeneret2>Uibopuu, s. 152</ref>
 
I 1941 vedtog befolkningen i Karelen den [[20. juli]] [[1941]] på et møde i [[Vuokkiniemi]] en selvstændighedsproklamation, hvorvedhvor man tilkendegav sit ønske om sammenslutning med Finland og appellerede til de magter, der skulle skabe et nyt Europa om hjælp hertil. I udtalelsen, der blev underskrevet af den Karelske FrihedsrørelsesFrihedsbevægelses ledelse, hed det blandt andet:
:"''Den uretfærdighed og den bundløse ulykke, som Karelens folk under århundreder har måttet udstå, skal nu sones. Vi kræver vor frihed og vi fordrer, at sammen med vore finske brødre få mulighed for at opbygge et stærkt og livsdueligt finsk rige.''"<ref>Gadolin, s. 139</ref>
Men folkenes vilje og ønsker betød intet for krigens sejrherrer. Efter, at Finland havde måttet indgå en ny våbenstilstandsaftale med Sovjetunionen, specificeredes de nye grænser ved forhandlingerne i [[Paris]] i [[1947]].
48.129

redigeringer