Homøostase: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Addbot, fjerner ændringer fra 95.166.47.163 (diskussion | bidrag)
m Småret
Linje 32:
De eksisterende, gensidige påvirkninger mellem de forskellige levende væsner sker i sammenhæng med en vedvarende opblanding af organiske og uorganiske stoffer, der optages i organismerne som led i deres vækst, stofskifte og formering for til sidst at blive udskilt som affald. Dette vedvarende genbrug af grundstoffer (særligt [[kulstof]], [[ilt]] og [[kvælstof]]) og vand kaldes biogeokemiske kredsløb. De garanterer en varig stabilitet i biosfæren ( i det mindste, når man lader menneskelig indflydelse og ekstreme vejrforhold ude af betragtning). Denne selvregulering, som støttes af kontrolfunktioner med [[negativ feedback]], sikrer at [[økosystemer]]ne har lang levetid. Det kan ses af de meget stabile koncentrationer af de fleste grundstoffer i hver afdeling. Det kaldes '''homøostase'''. Økosystemerne har også en tendens til at udvikle sig hen mod en tilstand med ideel balance, [[klimaks]], som nås efter en [[succession (økologi)|succession]] af begivenheder (f.eks. kan en dam blive til en højmose).
 
I sin [[GaiahypotheseGaia-hypotese]] påstår [[James Lovelock]], at helheden af alt liv på Jorden (eller en anden planet med liv) virker som en kæmpestor organisme, der ændrer planeten aktivt, så der skabes de forhold, som passer bedst til organismens behov. Ifølge den opfattelse opretholder hele planeten en homøostatisk tilstand. Om sådan et system virkelig findes på Jorden, det diskuterer man stadig, men det er almindeligt accepteret, at der findes nogle forholdsvis enkle, homøostatiske mekanismer. Det er f.eks. sådan, at et øget indhold af CO<sub>2</sub> i atmosfæren får planterne til at vokse mere, og på den måde bliver der fjernet mere CO<sub>2</sub> fra atmosfæren.
 
== Biologisk homøostase ==