Åbn hovedmenuen

Ændringer

113 bytes fjernet ,  for 5 år siden
m
Typo. "Togfører" er ikke det samme som "train driver".
 
Jernbanetransporten opblomstrende i forbindelse med [[Englændere|englændernes]] udvikling af dampmaskinen som en kilde til magt i det [[18. århundrede|18.]] og [[19. århundrede]]. Med [[Damplokomotiv|damplokomotiver]] blev det nu muligt at køre over meget længere distancer, end hvis det skulle trækkes af heste eller mennesker. Dette var en vigtig brik i den industrielle revolution.<br />
Jernbanen ses som en af de vigtigste teknologiske opfindelser i den [[19. århundrede|19. århundredes]] [[Europa]]. I [[Danmark]] bruges der 1435mm1435 mm sporvidde ''(også kaldet [[normalspor]])'', hvilket over 60 % af alle jernbaner i verden er anlagt med denne [[sporvidde]]<ref name="sporvidde">[http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2006/03/14/20060316111820.htm Viden Om – DR2] (Hentet 04-12-2012)</ref>.
 
== Historie ==
I [[1515]] skrev Cardinal [[Matthäus Lang]] om et tog ved [[Hohensalzburg]] slottet i [[Østrig]]. Oprindeligt var denne bane med træskinner og vognene blev trukket af dyr eller mennesker. Ruten eksisterer stadigvæk, men i opdateret og renoveret form. Det er en af de ældste eksisterende baner i verden.
I [[1550]] var smalsporsjernbaner med træskinner normale i minerne i Europa. I det 17 århundrede var det normalt med "træ"-jernbaner til at fragte kul fra minerne til kanalerne i [[Storbritannien]]<ref>[Georgius Agricola (1913). De re metallica. ISBN 0-486-60006-8](Hentet 10-12-2012)</ref>
 
=== Dampalderen ===
 
[[Edward Pease]] står bag den første jernbane der gik mellem [[Stockton-Darlington Jernbane|Stockton og Darlington]] i [[England]]. Oprindeligt havde man tænkt at det var heste der skulle trække vognene, men inden banen var færdig var der givet tilladelse til at bruge dampmaskiner. Edward Pease dannede sammen med bl.a. George Stephenson et firma der skulle bygge damplokomotiver. Det første lokomotiv var klar i september [[1825]]. Jernbanes officielle åbning var den [[27. september]] og der var mødt en stor folkemængde op for at se damplokomotivet. Toget tilbagelagde en strækning på ca. 12 kilometer på 2 timer. Det første tog bestod af 36 vogne med både gods og passagerer<ref>[http://www.toptop.dk/default.asp?ArticleOne=Udlandet/StocktonDarlington.htm www.toptop.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref>.
I [[1846]] kom det første damplokomotiv til [[Danmark]], det kørte på strækningen mellem [[København]] og [[Roskilde]] som [[Vestbanen|åbnede]] i [[1847]]. Lokomotivet fik navnet Odin og var leveret fra [[England]]. I perioden 1846-47 kom der yderligere fire [[lokomotiv|lokomotiver]]er af samme type. <br />
 
Først i [[1862]] kom der damplokomotiver til [[Jylland]]. De kørte mellem [[Århus]] og [[Randers]] og var af typen Canada-lokomotiv opkaldt efter den engelske fabrik, som leverede 20 lokomotiver i alt. Der blev kørt med damplokomotiver i Danmark op til 1970. Her ophørte normal kørsel med damplokomotiver<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbanevogne,_materiel/damplokomotiv www.denstoredanske.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref>.
 
=== Elektrificering ===
[[Elektrificering|Elektrificeringen]] er betegnelsen på et [[lokomotiv]], så trækker togvognene via en elektrisk [[Energi|energikilde]]. Denne kilde kommer ofte fra en ekstern kilde, såsom en tredje skinnestrømskinne, et batteri eller luftkabler, der driver toget.<br />
Lokomotiver som også inkluderer en [[Dieselmotor|diesel-]] eller [[gasmotor]] er klassificeret som et [[hybridtog]], og er blevet ganske udbredt de senere år for at spare miljøet for forurening.<ref>[http://ing.dk/artikel/108172-nyt-spansk-hurtigtog-skifter-snildt-mellem-el-og-diesel Nyt spansk hurtigtog skifter snildt mellem el og diesel - Ing.dk]. Hentet 10-12-2012</ref> Selvom der i dag stadig findefindes elektriske lokomotiver, blev denne teknologi opfundet i løbet af 1800-tallet<ref name="robert">[http://www.wisegeek.com/what-is-an-electric-locomotive.htm Hvad er et elektrisk tog - Wisegeek.com] {{en sprog}}. Hentet 10-12-2012</ref>.
 
De første forsøg med at elektrificere et lokomotiv blev startet af den skotske opfinder [[Robert Davidson]] i [[1837]]<ref name="robert"/>. Robert konstruerede en batteridreven vogn, hvis topfart kun var 6,4 km/t.
Senere opfandt Davidson endnu et elektrisk tog, som blev udstillet på den Kongelige Skotske Kunstudstilling i [[1841]]<ref name="robert"/>.
 
Det var dog først i [[1879]] det første elektriske passagertog blev introduceret. [[Werner von Siemens]] skabte ud fra Davidsons tegninger, et elektrisk lokomotiv med en 2,2 [[kilowatt]] [[motor]]. Med hjælp fra en tredje skinne, der forsynede motoren med strøm, viste dette lokomotiv sig at være ganske effektivt. I løbet af dens fire månededersmåneders virkeperiode, transporterestransporteredes over 90.000 passagerer<ref name="robert"/>.
 
== Andre typer jernbaner ==
=== Sporvogn ===
{{uddybende| Sporvogn}}
En sporvogn er et togtype, der etableres i [[By|tættere bebyggede områder]]. Sporvognens mindre dimensioner, gør at [[Acceleration|accelerationsevnen]]sevnen]] er bedre, end et almindeligt togs, hvilket gør det muligt at benytte den i på de offentlige veje. Sporveje kan etableres nedsænket i [[Vej|vejbanen]], men også i sit eget [[tracé]]. Den første sporvogn blev etableret i New York i 1832 som blev trukket af heste. I Danmark har vi haft sporvogne i følgende byer (med årstal):
* i [[København]] fra [[22. oktober]] [[1863]] til [[23. april]] [[1972]], se også [[Københavns Sporveje]] (KS) og [[Nesa]]
* i [[Århus]] fra [[31. maj]] [[1884]] til [[7. november]] [[1971]], [[Århus Sporveje]],
=== Sporteknik ===
{{uddybende| Jernbanespor| Sporvidde| Sporskifte}}
Jernbanespor består af to parallelle stålskinner fastgjort på [[svelle|sveller]]r, der tidligere var af [[træ]], men i dag næsten udelukkende af [[beton]]. Svellerne sørger for at skinner er placeret i en permanent bredde – ’’også kaldet [[sporvidde]]’’. Mellem hver svelle er der en fast afstand på 62,5 cm. <ref name="svellevidde">[http://www.bane.dk/visIFrame.asp?artikelID=16044 Video fra anlægarbejdeanlægsarbejde - Banedanmark] (Hentet 07-12-2012)</ref><br/>
Den mest normale [[sporvidde]] ’’(afstanden mellem indersiden af skinnerne)’’ er efter anlægget af den første jernbane mellem [[Stockton]] og [[Darlington]] af englænderen [[George Stephenson]] til [[Normalspor|1435mm1435 mm]]<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbaneteknik/sporvidde Sporvidde] (Hentet 07-12-2012)</ref>. Derfor betegner [[bredspor]] sporvidder over 1435mm1435 mm og [[smalspor]] en [[sporvidde]] under.
 
==== Standardmål i Danmark ====
Den danske banemyndighed, [[Bane Danmark|BaneDanmark]], opskriver en [[norm]] for mål på det [[Danmark|danske]] jernbanenet. En [[illustration]] af de brugte begreber findes umildbartumiddelbart til højre for dette afsnit. Herunder ses et udpluk af de utallige [[mål]], som [[Norm|normen]] foreskriver i [[Danmark]]:
[[Fil:Jernbaneskitse enkeltsporet station.png|650px|thumbnail|right|Illustration af perroner, sporskifte, sporvidde, svellevidde og afstanden mellem to spor.]]
{| class="wikitable"
! Navn !! Mål !! Beskrivelse
|-
| '''Sporvidde''' || 1435mm1435 mm<ref name="sporvidde"/> || ''Afstanden mellem indersiden af de to parallelle skinner.''
|-
| '''Svelleafstand''' || 625mm625 mm<ref name="svellevidde"/> || ''Afstanden mellem hver svelle.''
|-
| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed <160 [[km/t]]|| min. 4m<ref name="bane-154-2.pdf">[http://www.bane.dk/db/filarkiv/5049/BN1-154-2.pdf Banenorm BN1-154-2 - Sporafstand og frispormærker] (Hentet 08-12-2012)</ref> || ''Afstanden mellem to rette spor''
|-
| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed 160-200 [[km/t]]''' || min. 4,15m<ref name="bane-154-2.pdf"/> ||
|-
| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed 200-250 [[km/t]]''' || min. 4,5m<ref name="bane-154-2.pdf"/> ||
|-
| '''Sikkerhedszone på en station''' || min. 1,35m bredt<ref>[http://www.bane.dk/db/filarkiv/12424/BN1-9-2.pdf Banenorm BN1-9-2 - Sikkerheds- og opholdszoner på perroner] (Hentet 08-12-2012)</ref> ||
|-
| '''Opholdsareal på en station''' || min. 2m2 m bredt ||
|-
| '''Mindste radius i en jernbanekurve''' || 600m600 m<ref name="radius"/> ||
|}
 
==== Kurver ====
'''[[Kurver]]''' på jernbanestrækninger udføres som [[cirkelbue|cirkelbuer]]r, med overgangskurver ilagt mellem det rette spor og kurven. for at undgå pludselige ryk<ref name="overgangskurve_sporskiftet">[http://www.sporskiftet.dk/wiki/overgangskurver Sporskiftet.dk - Wiki: Overgangskurver] (Hentet 08-12-2012)</ref> som der ellers ville opstå under et retningsskift.<br />
Udover dette bruges overgangskurven som en rampe for overhøjden, der etableres for undgå [[centrifugalkraft|centrifugalkraftens]]ens virke på passagernepassagererne.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Klassisk_mekanik_og_kvantefysik/centrifugalkraft Den store danske - Centrifugalkraft] (Hentet 07-12-2012)</ref><ref>[http://www.favrskov.dk/dokumenter/trinbraet_i_laurbjerg_01_01_pdf.pdf COWI-rapport for etablering af Trinbræt i [[Laurbjerg]]] (Hentet 07-12-2012)</ref> Overhøjde er betegnelse på en forskel i højden, af de to skinner, der etableres i sving. Den minimale [[radius]] i en jernbanekurve 600m600 m<ref name="radius">[http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-spor/jernbanespor-1953.pdf Kurveradius på jernbaner - Jernbanespor af P.H. Bendtsen(s.1)] (Hentet 08-12-2012)</ref>.
 
==== Sporskifter ====
[[File:Sporskifte 2.png|thumb|right|225px|Eksempel på højre afvigende spor]]
[[Sporskifte|Sporskifter]]r er betegnelsen på det<ref>[http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/spskanv.htm Modelbaneteknik.dk] (Hentet 07-12-2012)</ref>, der gør det muligt [[Tog|jernbanekøretøjer]] at tage forskellige ruter i spornettet. Der findes tre overordnede [[sporskifte|sporskifter]]<ref name="bane-14-2.pdf"/> - krydsningssporskifte (hel eller halv), højre afvigende og venstre afvigende sporskifte.<br />
Sporskiftet er opbygget at en række forskellige tilpassede [[Jernbanespor|skinnestykker]] og en [[mekanisme]], der muliggør at [[sporskifte|sporskiftet]] fastholdes i den ene eller anden stilling.<br />
Sporskiftet kan sættes til at toget følger stamsporet eller følger en afvigende gren. Det benyttes bl.a. på vigespor, som ligges på en enkeltsporet jernbane.<br />
Et [[sporskifte]] kan både være lokalt, centralt eller fjernstyret. En centralbetjent styres fra eksempelvis stationens [[sikringsanlæg]], mens [[fjernstyring]] sker fra et centralcentralt sted, hvor banen overvågning og [[Tog|jernbanekøretøjerne]] guides.<ref name="bane-14-2.pdf">[http://www.bane.dk/db/filarkiv/4943/BN1-14-2_010308.pdf Banenorm BN1-14-2 - Projektering, tilstand og eftersyn af sporskifter og sporskæringer] (Hentet 08-12-2012)</ref><br />
 
==== Detektorer ====
I de seneste 70 år har såkaldte defektsøgende-[[DetektorSensor|detektorer]] været anvendt for at undgå [[Ulykke|ulykker]]r på jernbanenettet. Der benyttes både [[Teknologi|teknologier]]er som [[infrarød stråling|infrarødt]] lys, [[Laser|laserskanninger]] og endda [[ultralyd]]-skanning. Dette er bl.a. én af grundene til at jernbane transportjernbanetransport anses at være noget af detden sikreste form for [[landtransport]].<ref>[http://www.railwatch.org.uk/backtrack/rw94/rw094p06.pdf Ifølge denne artikel er jernbanen det sikreste, når der regnes pr. kørt km og kørt time, mens flytrafik stadig er sikrest pr. km. (engelsk)] (Hentet 07-12-2012)</ref><br />
 
=== Signalering ===
{{uddybende|Jernbanesignal}}
'''Jernbanesignalering''' benyttes som et system til at kontrollere [[tog|togtrafikken]] og hindre sammenstød. Uden [[Signal|signalering]]ering er toge meget modtagelige for kollisioner, da togene operereopererer ved meget høje hastigheder. Dette gør togførenslokomotivførerens reaktionhastighedreaktionshastighed underordnet, da han umulig vil kunne nå at standse toget.<br />
De mest almindelige form for signalering er [[lys|lyssignallyssignaler]]. Signallysene anvendes i de tre kendte farver fra biltrafikken, rød, gul og grøn. ''[[Rød]]'' betyder stop, ''[[gul]]'' betyder kør forsigtigt og ''[[grøn]]'' betyder kør.<br />
Langs banen er der ydermere placeret en række skilte, der oplyser om hastighedsgrænser, afstande o.llign. Skiltene kan eksempelvis være placeret op imod en station eller [[jernbaneoverskæring]].<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbane_generelt/jernbane/Jernbaneteknik/Jernbaneteknik_-_signaler Jernbaneteknik - Jernbanesignal (Den Store Danske)] (Hentet 09-12-2012)</ref>
 
=== Elektrificering ===
[[Fil:Århus hovedbane 5.jpg|200px|thumbnail|right|Perron på [[Aarhus Hovedbanegård]]]]{{uddybende| Elektrificering}}
Det elektriske system der levereleverer energi til toget, så det kan fungere uden [[motorMotor|forbrændingsmotor]] ombord. Denne løsning giver lavere driftsomkostninger, men kræver større [[Anlæg|anlæginvesteringeranlægsinvesteringer]] langs jernbanen. I [[Danmark]] er det københavnske [[S-tog]]'s net 100 % [[Elektrificering|elektrificeret]], mens det kun er fjernbanen [[København]]([[Øresundsbroen]])-[[Padborg]] der er elektrificeret. Dog er [[Kystbanen]] i [[København]] også elektrificeret, men regnes ikke som en fjernbane.<br />
Elektrificering af en jernbane kan enten udføres som [[luftledning|luftledninger]]er, som er det mest almindelige, men også som en tredje skinne. Ulempen ved denne er dog, at den høje [[spænding]] kommer i nærheden er menneske, med en stor farerisiko.<br />
Det danske net er etableret med 25.000 [[Volt|V]], 50 [[Hz]] [[vekselstrøm]].
 
=== Stationer ===
{{uddybende| Jernbanestation}}
En '''jernbanestation''' (eller [[Togekspeditionssted]]) er et sted, hvor tog standser og kan samle [[Passager|passagerer]]er op. På de større danske stationer, er der mulighed for at købe billetter på et betjent [[Billetsalgssted|billetsalg]]. Dog sker det meste v.h.avha. [[billetautomat|billetautomater]]er. En mindre station eller holdested betegnes som et ''[[Trinbrættrinbræt]]''.
 
== Jernbanevirksomhed ==
=== Drift ===
Siden starten af 1980'erne har der været en tendens, til at splitte [[jernbaneselskab|jernbaneselskaberne]]erne op, således at [[togoperatør|togoperatørene]]erne (det rullende materiel) og [[Banedanmark|jernbaneinfrastrukturforvaltere]] (jernbanen) blev til to separate [[virksomhed]]er.
 
I Danmark forvaltes de [[stat]]sejede jernbaner af [[Banedanmark]], under [[Transportministeriet]], hvilket blev bestemt ved [[Lov (jura)|lov]] af [[18. maj]] [[1998]]<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=87475&exp=1 Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Banestyrelsen m.v. og lov om styrelsen af DSB m.v. samt om ophævelse af lov om DSB Rederi A/S - Retsinformation.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref>, der udskilte jernbaneforvaltningen fra [[DSB]] til [[Banestyrelsen]] ''(nuværende [[Banedanmark]])''. DSB blev således fra den dag udelukkende en togoperatør. Dette er samtidig et krav fra den [[Europæiske Union]], der har gjort at enhver togoperatør har adgang til at byde på [[Licitation|licitationenlicitation]]en, når baner udbydes. Den [[England|engelske]] virksomhed [[Arriva]] er et eksempel på dette.
 
=== Økonomi ===
Den vigtigste indtægtkildeindtægtskilde hos et jernbaneselskab, er billetindtægterne for persontransport eller forsendelsegebyrforsendelsesgebyr ved godstransport. Der findes mange rabatter, såsom månedskort, klippekort, der gør det mere attraktivt at rejse meget med tog. I efteråret 2012 blev det såkaldte [[Rejsekortrejsekort]] udbredt til alle danske togstrækninger.<ref>[http://ing.dk/artikel/130494-nu-kan-du-betale-togbilletten-med-rejsekort-i-hele-landet Nu kan du betale togbilletten med rejsekort i hele landet - Ing.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref> Rejsekort gør det muligt at opnå rabattrin, jo mere der rejses.
 
Stater kan vælge at give tilskud til togoperatører, da jernbanetransport har [[Eksternalitet|eksternatiletereksternalitet]]er end andre typer af landtransport. Hvis et jernbaneselskab er statsejet, ligesom [[DSB]], kan staten - med respekt affor EU-reglerne - vælge at give støtte til gengæld for øget produktion.
 
=== Sikkerhed ===
Jernbanetransport er en af de sikreste former for landtransport.<ref>[http://www.bts.gov/publications/national_transportation_statistics/html/table_02_01.html National Transportation Statistics. Table 2-1: Transportation Fatalities by Mode U.S. Bureau of Transportation Statistics(2010)] (Hentet 09-12-2012)</ref> Tog kan køre med meget høj [[hastighed]] og er tunge, hvorfor der kræves en lang [[bremselængde]]. Vægten besværliggør en [[afsporing]].
 
De mulige ulykker omfatter afsporing (afvige fra sporet), en kollision med andet tog eller sammenstød med en bil ved en jernbaneoverskæring eller personpåkørsel. Den sidstnævnte tegner sig for størstedelen (47 %)<ref>[http://www.hcl.dk/da/jernbane/statistik/~/media/Files/Havarikommissionen/Havarirapporter/Luftfart%202011/Rapporter/Statistik/Jernbanestatistik%202009.ashx HAVARIKOMMISSIONENS STATISTIK FOR JERNBANEOMRÅDET 2009] (Hentet 09-12-2012)</ref> af alle danske ulykker i 2009.
 
De vigtigste sikkerhedsforanstaltninger er togsignaler og automatiske bomanlæg, der advarer passagerenbilister og fodgængere om fare. Hvis togførerenlokomotivføreren observerer en fare, bruges togettogets meget højlydte horn. [[Banedanmark]] er netop nu i gang med at højne sikkerheden på det danske banenet, ved bl.a. at nedlægge overkørsler.<ref>[http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=15903 Jernbaneoverkørsler - Banedanmark.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref><br />
På højhastighedsbaner (eksempelvis det japanske magnettog [[Shinkansen]] og det tyske [[InterCityExpress|ICE]]) findes ingen overkørsler, hvorved risikoen for kollisioner begrænses.