Hø: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
slettet et overflødigt ord |
||
Linje 4:
Det var opfindelsen af [[le]]en, der satte gang i brugen af enghø som foder[[afgrøde]]. Før den tid havde man brugt løvhø, altså afskårne grene med fastsiddende, grønne blade. Det var – og er stadig – et udmærket foder, som dyrene gerne æder, men det var besværligt at høste, og det fyldte meget under opbevaringen. På [[Öland]] og [[Gotland]] kan man stadig se den naturtype ([[løveng]]), der opstår, når man høster løvhø.
Græsset eller de urteagtige planter skal helst slås kort før Skt.Hans, dvs. lige før græssernes blomster "skrider" (springer ud). Netop på det tidspunkt er indholdet af [[mineral]]er, [[vitamin]]er og [[kulhydrat]]er højest. Derefter skal
[[Fysiker]]en [[Freeman Dyson]] angav i 1999 høet som den vigtigste opfindelse i det seneste 2000 år, da han mente det havde stor betydning for udviklingen af nordlige bycivilisationer, så som Wien, Paris, London, Berlin, Moskva og New York<ref>[[John Brockman]] (redaktør), ''De største opfindelser fra de sidste 2000 år'', [[Gyldendal]], 1999, ISBN 87-00-39584-6.</ref>.
| |||