Wikipedia

Nationalregnskab: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
forskellige ændringer, bl.a. tilføjet basispriser og bruttoværditilvækst
Nationalregnskabets nye hovedrevision samt mindre ændringer
Linje 1:
'''Nationalregnskabet''' er et kontosystem, der består af [[statistik]]ker, som giver helhedsbillede af et samfunds økonomi. Det indeholder en opgørelse af [[virksomhed]]ernes produktion, målt som [[værditilvækst]], og fordelt på de enkelte erhvervsgrene[[erhverv]]. Det omfatter også opgørelser af, hvad produktionen[[produktion]]en bruges til. Der holdes regnskab over tilgangen af varer[[vare]]r og deres anvendelse. For [[den offentlige sektor]]s vedkommende er det udgiftbudgettets forbrugskonti, der angiver denne sektors bidrag til værditilvæksten.
 
== Nationalregnskabets grundstruktur ==
 
Nationalregnskabet er et system af sammenhængende [[definition]]er og [[klassifikation]]er, der viser,
hvorledes [[indkomst]]er skabes, fordeles og omfordeles. Det udtrykker ligeledes baggrunden for efterspørgselen efter [[vareefterspørgsel]]ren efter varer og [[tjeneste]]r, fordelingen af [[forbrug]] og [[opsparing]] og hvorledes opsparingen anvendes til [[investering]]. <ref>[http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/hvadbetyder.aspx?keyword=n ''Danmarks Statistik'', 2010]</ref>
 
De anvendte definitioner og begreber indgår i et kredsløb. Kredsløbet er udviklet i 1940'erne af den senere [[J.Sveriges R.Riksbanks W.pris i økonomi|Nobelpristager]] [[Richard Stone]] i ''Definition and Measurement of the National Income and Related Totals''.<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=89010 Bjerke, Kjeld (1952)]</ref> Senere har de fleste af de lande, hvis grundlag er [[markedsøkonomi]], udarbejdet deres nationalregnskab efter vedtagne internationale retningslinjer, udarbejdet af [[FN]] og - for de fleste europæiske landes vedkommende - [[OECDEU]].
 
=== Bruttotal og nettotal ===
 
En række begreber i nationalregnskabet opgøres både som brutto- og nettostørrelser. Det gælder f.eks. værditilvækst og [[kapital]]- og [[formue]]størrelser. En nettostørrelse er enten forskellen mellem to bruttostørrelser, fx bruttoindtægter
og bruttoudgifter, altså nettoindtægter, eller en bruttostørrelse fratrukket forbrug af fast realkapital (dvs. eksklusive kapitalnedslidning (afskrivninger).<ref name=tiaar/>
 
=== Markedspriser, basispriser og faktorpriser ===
 
Værdien af den samlede aktivitet i et land betegnes ''produktionsværdien''. Fratrækker man forbruget i produktionen (dvs. værdien af de anvendte rå- og hjælpestoffer), fås ''værditilvæksten'', som er et grundlæggende begreb i nationalregnskabet. Værditilvæksten kan opgøres ved hjælp af tre forskellige prisbegreber: markedspriser, basispriser og faktorpriser.<ref name=tiaar>[http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16253/sttiaar2012.pdf Danmarks Statistik: Statistisk Tiårsoversigt 2012. S. 183.]</ref> Forskellen på prisbegreberne drejer sig om, i hvilket omfang de [[indirekte skatter]] (produktionsskatterne) er medregnet.
 
''Markedsprisen'' angiver værditilvæksten i de priser, varerne sælges til i butikkerne. Det er altså de priser, de endelige forbrugere står overfor, inklusive alle afgifter. Værditilvæksten opgjort i markedspriser er det meget anvendte begreb [[bruttonationalprodukt]]et (BNP).
Linje 22:
 
''Faktorprisen'' er lig med basisprisen fratrukket andre produktionsskatter, f.eks. [[vægtafgift]]er og [[ejendomsskat]]ter,
samt tillagt andre produktionssubsidier. Den samlede værditilvækst opgjort i faktorpriser benævnes [[bruttofaktorindkomst]]en (BFI). Den angiver den værditilvækst, der tilfalder [[produktionsfaktor]]erne, dvs. [[kapital]] og [[arbejdskraft]], som indkomst.
 
=== Løbende priser og faste priser ===
Linje 30:
=== Nationalregnskabsligningen ===
 
Dette begreb, som også betegnes som ''nationalregnskabsidentiteten'', udtrykker de centrale økonomiske sammenhænge, der indgår i nationalregnskabet og i opgørelsen af [[betalingsbalancen]]s poster. Ligningen er en forudsætning for det kredsløb, som nationalregnskabet beskriver. Ofte skrives ligningen på følgende måde:
{{Uddybende|nationalregnskabsligningen}}▼
 
* Y+M = C + I + G + X,
== Forsyningsbalancen ==
 
hvor Y betegner den indenlandske værditilvækst, M importen, C det private forbrug, I investeringerne, G det offentlige forbrug og X eksporten.
Det fremgår af nationalregnskabsligningen, at den samlede tilgang af varer og tjenester er identisk med den samlede anvendelse af varer og tjenester. Denne sammenhæng kaldes ''forsyningsbalancen''. ▼
Y+M betegnes som "tilgang af varer og tjenester", mens C+I+G+X betegnes som "anvendelse af varer og tjenester". Hvis værdien af importen er større end værdien af eksporten, vil det medføre et underskud på vare- og tjenestebalancen.
 
▲Det fremgår af nationalregnskabsligningen, at den samlede tilgang af varer og tjenester er identisk med den samlede anvendelse af varer og tjenester. Denne sammenhæng kaldes også ''forsyningsbalancen''.
 
▲{{Uddybende|nationalregnskabsligningen}}
{{Uddybende|forsyningsbalancen}}
 
Line 41 ⟶ 45:
 
Denne konto udtrykker sammenhængene fra en produktiv synsvinkel.
Som nævnt er en nations samlede værditilvækst i markedspriser lig med bruttonationalproduktet eller BNP, mens den samlede værditilvækst i faktorpriser kaldes er lig med bruttofaktorindkomsten. Heraf følger, at BNP + subsidierproduktionssubsidier – indirekte skatter og afgifterproduktionsskatter = BFI, og at BFI + indirekte skatter og afgifterproduktionsskatter – subsidierproduktionssubsidier = BNP. Hvis indirekte skatter og afgifterproduktionsskatterne udgør præcis samme beløb som subsidierproduktionsssubsidierne, er BFI således lig med BNP.
 
Den samlede værditilvækst i basispriser kaldes bruttoværditilvæksten. Det gælder altså, at bruttofaktorindkomst + produktskatter - produktsubsidier = bruttoværditilvæksten, og at bruttoværditilvækst + andre produktionsskatter - andre produktionssubsidier = BNP.
{{uddybende|bruttonationalproduktet}}
Line 48 ⟶ 54:
=== Indkomstkontoen ===
 
Værditilvæksten tilfalder ejerne af produktionsfaktorerne (dvs. arbejderne[[arbejder]]ne og kapitalejerne) som [[indkomst]]. Bruttonationalindkomsten ([[BNIBruttonationalindkomst]]en (BNI) er det centrale begreb på denne konto. I en lukket økonomi er BNP lig med BNI; men i en økonomi, hvor personer kan arbejde og dermed tjene indkomst i et andet land, end hvor de bor, og have udenlandsk formueindkomst, vil de to størrelser være forskellige. Forskellen på BNP og BNI kaldes faktorindkomst fra udlandet (netto).
 
== Samhandel ==
Line 54 ⟶ 60:
[[Betalingsbalancen]] er en opgørelse af samtlige betalinger mellem et land og udlandet i det forløbne år. Her kan man læse omfanget af landets indtægter og udgifter i forhold til udlandet.
 
Den post, der regnes for den vigtigste, er vare- og tjenestebalancen. Denne viser landets [[eksport]] og [[import]] af varer og tjenester. Eksporten repræsenterer indtægterne ifra fremmedsalg valutatil udlandet, importen repræsenterer udgifterne ived fremmedkøb i valutaudlandet. Varehandelen med udlandet omtales ofte som [[handelsbalance]]n.
 
{{Uddybende|Handelsbalance}}
Line 61 ⟶ 67:
== Opgørelser pr. indbygger ==
 
De vigtigste nøgletal i nationalregnskaberne opgøres ofte pr. indbygger, inår statistikkerne,der forskal atforetages kunneinternationale sikresammenligninger. Det sikrer sammenlignelighed mellem forskellige, små og større lande. [[EU]] udgiver løbende statistik over landenes BNP pr. indbygger i [[euro]].<ref>[http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNPcapita/ Tal fra EU-oplysningen]</ref>
 
== Hovedrevisioner ==
 
Ud over løbende revisioner af de nyeste tal foretages med nogle års mellemrum hovedrevisioner af nationalregnskabet, hvor opgørelsesmetoder mv. kan ændres mere grundlæggende. For Danmarks vedkommende er den sidste hovedrevision foretaget i efteråret 2014. Den omfattede en række større og mindre ændringer, som bl.a. tilsammen medførte, at Danmarks beregnede bruttonationalprodukt i alle årene fra 1966 til 2013 blev opjusteret med mellem 1,6 og 3,1 %. BNP i 2013 blev således forhøjet med 1,8 % som følge af hovedrevisionen. Den vigtigste årsag til opjusteringen er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter.
 
Hovedrevisionen er et led i omlægninger af nationalregnskabsstatistikken, som finder sted i hele EU. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer, der kaldes European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), senest med udgangen af september 2014. ESA 2010 bygger igen på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR469.pdf Nyt fra Danmarks Statistik nr. 469, 15. september 2014: Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013.]</ref>
 
Blandt andre ændringer som følge af hovedrevisionen i september 2014 er, at det officielle danske [[skattetryk]] er blevet nedjusteret med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP for årene fra 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 % til 47,9 %, hvilket dels skyldes, at BNP opjusteres, og dels følger af ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. Bl.a. [[kirkeskat]], kontingenter til [[A-kasse]]r og [[efterløn]]sbidrag klassificeres nu ikke længere som skatter, det der er tale om frivillige indbetalinger.
 
== Eksterne links ==
Line 76 ⟶ 90:
 
* Andersen, Torben M. (2006): ''Samfundsøkonomi''; Systime
* Bjerke, Kjeld (1952): ''Nationalregnskabet og dets betydning'';Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 90 (1952)
* Just, Steen (2000): ''Statistiketik''; Samfundslitteratur
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Nationalregnskab"