Treårskrigen: Forskelle mellem versioner

Den slesvig-holstenske oprørshær kæmpede mod den danske regering. Samtidig var den en af 1800-tallets første nationalitetskrige. De storpolitiske interesser og [[Preussen]]s indblanding gjorde krigen til et internationalt spørgsmål.

 

== Baggrund ==

Hertugdømmerne Slesvig og Holsten (siden 1814 også [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenburg]]) var siden middelalderen i [[personalunion]] med Danmark, idet den danske konge herskede over de tre hertugdømmer. Hertugdømmerne og Kongeriget dannede [[helstaten]]. Alle enhederne styredes fra København, hvor administrationen var adskilt i det [[kancelli|danske kancelli]] (med dansk forvaltningssprog for kongeriget) og det [[kancelli|tyske kancelli]] (med tysk forvaltningssprog for hertugdømmerne). Slesvig var et kongeligt dansk [[len]], hvorimod Holsten og Lauenburg var tyske len og medlemmer af det [[Tyske Forbund]]. Den danske konge repræsenterede således disse to tyske hertugdømmer i det Tyske Forbund, mens Slesvig og Danmark ikke var medlemmer. Statsretsligt var Holsten og Lauenburg ikke en del af Danmark.