Fersk gerning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m {{Reflist}}
m + civil anholdelse
Linje 7:
§ 57 om [[parlamentarisk immunitet]] i Danmarks [[Grundloven|Grundlov]] bestemmer at et folketingsmedlem ikke har parlamentarisk immunitet hvis "han er grebet på fersk gerning". I Kranførersagen<ref>Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944 i sag nr. Kære IV 977/1944. Trykt i Vestre Landsretstidende Årgang 1944 s. 218 (V.L.T. 1944.218)</ref> var landstingsmand Julius Albert Andersen tiltalt for [[spirituskørsel]]. Han havde i beruset tilstand påkørt en Falck kranvogn og var af kranføreren kørt til sygehuset hvor han var blevet afhørt af politiet men ikke anholdt. Andersen påstod tiltalen afvist med henvisning til sin parlamentariske immunitet. Både Esbjerg Købstads ret og Vestre Landsret fandt at han var taget på fersk gerning og afvisnings påstanden blev derfor ikke taget til følge. Sagen er den eneste hvor domstolene har statueret fersk gerning i forhold til grundloven.<ref>Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen. Dansk Statsret 1. udgave, s. 84</ref>
I 1998 blev folketingsmedlem [[Jette Gottlieb]] tiltalt for hærværk. Her anlagde Rigsadvokaten en mere restriktiv fortolkning af "fersk gerning" begrebet end Kranførersagens. Rigsadvokaten vurderede at Gottlieb ikke var grebet på fersk gerning, "idet politiet først ankom til gerningsstedet efter, at malingen var påført kantstenene." Det var derfor nødvendigt at ophæve hendes immunitet. <ref>Betænkning og indstilling om Folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57 (Jette Gottlieb). På [https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=91896 Retsinfo], [http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/19981/beslutningsforslag_som_fremsat/B30.htm Folketingets webarkiv]</ref>
 
I Danmark kan der gennemføres [[civil anholdelse]] når en person tages på fersk gerning.
 
== Referencer ==