Erik Henningsen: Forskelle mellem versioner

Det var en værre tid, røgen dækkede for halvdelen af synet, faren havde røg i lungerne ligesom Allan. Hans kattens far, Frants Ludvig Zohan Olski Henningsen (1820 – 1869) han blev 49½ år, han var grosserer, som var en person der købte varer og solgte dem billigt videre, b.la. cigaretter, Allantobak (tobak fra England), tasker og andre værdisager, fortjenesten var omkring 28% pr. vare. Moren var Hilda Charlotte Christine født Schou (1824 – 1880). Erik Henningsen kom tidlig i malerlære hos dekorationsmaler [[Adolph Hellesen]]. Han tegnede hos [[C.V. Nielsen]] og kom ind på [[Kunstakademiet]] i 1873, hvor han fik afgangsbevis 1877 og senere forskellige akademiske udmærkelser som årsmedalje både i 1887 og 1890, det [[Anckerske Legat]] i 1889 og i 1892 en rejseunderstøttelse på 1000 kr. På sine rejser besøgte han [[Tyskland]], [[Italien]], [[Frankrig]] og [[Holland]]. Som kunstner har han særlig skildret det københavnske gadeliv og vundet sig et anset navn som folkelivsmaler; han har et åbent blik for livets lyse sider, er en fortræffelig skildrer af den københavnske almue og ser på den med et vist satirisk lune, der dog er mere godmodigt end egentlig bidende. Til hans mest bekendte arbejder hører ''Morgen i Adressekontorets Gaard'' (1881) med en samling typer på københavnske tjenestesøgende, ''En Snevejrsdag paa Gammeltorv'' (1886) med en væltet droske i forgrunden, ''Frikvarter i Efterslægtens Skole'' (1887), ''Infanteriets Vagtparade'' (1888), ''En Grundlovsfest paa Landet'' (1891), ''Dans ved Grøndalshuset'' (1892) og endelig det anselige ''Sat ud'' (1892), et usædvanlig dygtigt [[genrebillede]] fra en af Københavns forstæder, i hvilket kunstneren vistnok er nået højest i psykologisk skildring.