Venus (planet): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kasp281b (diskussion | bidrag) No edit summary |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum bot, fjerner ændringer fra Kasp281b (diskussion | bidrag) |
||
Linje 53:
}}
{{harflertydig|Venus}}
'''Venus''' er [[planet]] nr. to i vores [[solsystem]], talt fra [[Solen]]. Den omtales ofte som [[Jorden]]s søsterplanet, idet Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse.
== Udforskning af Venus ==
Inden [[rumalderen]] troede
I modsætning til andre jordlignende planeter, gemmer Venus sin overflade under et slør af skyer. Skyerne er ca. 50 km over overfladen og består af svovlsyre. De reflekterer lyset på samme måde som sne gør, hvilket bevirker at Venus er så klar at kigge på, set udefra. Atmosfæren under skyerne er normalt klar, men
▲Inden [[rumalderen]] troede betina er liderlig man, at Venus gemte et miljø lignende det på [[Jorden]] under sin skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder til Venus, der målte og undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to sonder, [[Venera-programmet|Venera 9]] og Venera 10 til at lande på den faste overflade, fotografere den og sende billeder hjem til Jorden pr. radio.
▲I modsætning til andre jordlignende planeter, gemmer Venus sin overflade under et slør af skyer. Skyerne er ca. 50 km over overfladen og består af svovlsyre. De reflekterer lyset på samme måde som sne gør, hvilket bevirker at Venus er så klar at kigge på, set udefra. Atmosfæren under skyerne er normalt klar, men jhfhfhfhhfhfhfhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhobservatører på Jorden kan kun se de hvide skyer. Et berømt fænomen i Venus's atmosfære er "aske-lyset", hvor den ubelyste del af Venus kan stige i lysstyrke en måned eller to før og efter nedre konjunktion.
Konjunktion er når to himmellegemer ser ud som om de ligger tæt på hinanden, når man ser dem fra Jorden. For Merkur og Venus der ligger mellem Solen og Jordens bane, betyder konjunktion dog også hvor disse befinder sig i forhold til henholdsvis Jorden og Solen.
I nedre konjunktion befinder planeterne sig mellem Jorden og Solen, og i øvre konjunktion befinder de sig bag Solen, set fra Jorden.
==
Venus fuldfører et omløb omkring Solen på 224,70097 dage, eller ca. 7 [[måned]]er og 11 dage, men den roterer endnu langsommere: én gang på 243,0185 dage (svarende til knap 8 måneder) – der er det sideriske døgn (i forhold til stjernerne). Modsat de fleste andre planeter i solsystemet har Venus [[retrograd]] rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod vest modsat den bevægelse fra vest mod øst, som vi kender det på Jorden. En stationær observatør på Venus vil opleve at der er 117 jorddøgn<ref>[http://www.tycho.dk/article/view/479/1/75/ Fakta om Venus]</ref> mellem solopgangene (Hvis man kunne se solen) kaldet det synodiske venusdøgn.
Venus omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til [[baneplan]]et for planetens bevægelse omkring Solen, kun 2,64 [[Grad (vinkelmål)|grader]]. Af den grund er der ikke nogen markante [[årstid]]er på Venus.
==
Som Jorden har Venus også en [[Atmosfære (himmellegeme)|atmosfære]], men denne er af en ganske anden beskaffenhed end Jordens. Den består mest af [[kuldioxid]], CO<sub>2</sub>, som giver anledning til en stærk [[drivhuseffekt]] på Venus; temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader [[Celsius]], uanset om det er nat eller dag. Selv om [[Merkur (planet)|Merkur]] kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på den venusianske overflade.
Atmosfæretrykket ved Venus' faste overflade er mere end 90 gange det tryk, vi oplever ved jordoverfladen; det svarer til trykket i 1 [[kilometer]]s dybde under [[hav]]overfladen på Jorden. Over venuslandskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres.
=== Skyer
I højder fra 50 til 80 kilometer findes et permanent og tæt lag af skyer, som primært består af [[svovldioxid]] og [[svovlsyre]]. I toppen af dette skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten. Skyerne reflekterer desuden 80 % af det lys, som solen sender hen på planeten, tilbage ud i verdensrummet. Ballonsonder har opfanget radiostøj fra kraftige lynudladninger i skyerne. Lyn i en knastør atmosfære er endnu ikke forklaret.
| |||